Digital tinglysning af handel med fast ejendom i Grønland har længe
stået højt på ønskesedlen blandt advokater, banker og ejendomshandlere.
Sagen
har flere gange været oppe at vende i Folketingets Grønlandsudvalg, blandt
andet i forbindelse med en høring den 9. februar 2022.
Digital tinglysning af handel med fast ejendom i Grønland har længe
stået højt på ønskesedlen blandt advokater, banker og ejendomshandlere.
Sagen
har flere gange været oppe at vende i Folketingets Grønlandsudvalg, blandt
andet i forbindelse med en høring den 9. februar 2022.
Dengang sagde det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz blandt
andet:
- Digital tinglysning blev indført i 2009 i Danmark, men foregår
stadig manuelt i hånden hjemme i Grønland, hvilket er håbløst forældet. Jeg har
derfor de seneste fem år arbejdet for at digital tinglysning skal indføres i
Grønland, da jeg blev gjort opmærksom på det.
HVAD ER TINGLYSNING?
Tinglysning er betegnelsen for den offentlige registrering af
rettigheder over dine ejendele – eksempelvis ejendom, andelsbolig, løsøre,
biler og lignende. Tinglysningen skal sikre, at det udelukkende er dig, der har
rettighed til ejendelen.
Den digitale tinglysning blev indført i Danmark i forbindelse med den
danske domstolsreform i 2007. I 2009 blev alle tinglysningssager samlet i en
særlig Tinglysningsret, der ligger i Hobro. Det fungerer på den måde, at
brugerne – for eksempel ejendomshandlere og banker – selv uploader alle
dokumenter, der skal tinglyses for at have retsvirkning. Sagsbehandlingen går
derefter lynhurtigt og ofte på kun fem sekunder.
”Cirka 87 procent af alle anmeldelser behandles i dag automatisk, det
vil sige på under fem sekunder, mens de resterende – typisk mere komplicerede –
anmeldelser behandles manuelt af de cirka 90 medarbejdere, der i dag er ansat
hos Tinglysningsretten i Hobro”, oplyser Tinglysningsretten på sin hjemmeside.
I Grønland foregår arbejdet manuelt og ofte er dokumenterne endnu ikke
tinglyst, når en køber overtager en bolig.
Nu ser det endelig ud til, at der er skred i tingene, selv om der
endnu ikke er fastsat en dato og en tidsplan for projektet. Det oplyser
Justitsministeriet i et skriftligt svar til Sermitsiaq.
Grønlandsk system
”Det blev med aftalen om domstolenes økonomi 2024-2027 besluttet, at
tinglysningen i Grønland skal digitaliseres. Derfor er Retten i Grønland gået i
gang med at digitalisere akterne i tingbogen, som der kan gives adgang til, når
der er udviklet en brugergrænseflade til tinglysningssystemet på grønlandsk,” skriver
Justitsministeriet i sit svar.
Der er endnu ikke lavet en konkret plan for, hvornår den digitale
tinglysning bliver indført.
”Justitsministeriet vil derfor nu i dialog med Domstolsstyrelsen
og Naalakkersuisut se nærmere på, hvordan løsningen konkret skal udvikles og
den nærmere tidsplan for projektet. Derefter vil Justitsministeriet efter
forhandling med Naalakkersuisut sætte de relevante bestemmelser i lovgivningen
i kraft i overensstemmelse med lov nr. 200 af 25. februar 2025 om ændring af
retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland, lov for Grønland om pant
og lov om ægteskabets retsvirkninger som sat i kraft for Grønland”, hedder det.
Flere forlig
Arbejdet med at forberede den digitale tinglysning blev sat i gang
sidste år, efter at Folketingets partier i november 2023 indgik et forlig om
domstolenes økonomi frem til og med 2027. Her blev der afsat 58,8 millioner
kroner til nordatlantiske initiativer med henblik på at styrke retsvæsenet i
Grønland og på Færøerne – heriblandt at ”ligestille it-understøttelsen ved de
nordatlantiske domstole, så det svarer til serviceniveauet ved de danske
domstole”.
Forliget er sidenhen blevet bekræftet i den 850 millioner kroner store
justitspakke, som justitsminister Peter Hummelgaard fremlagde i Nuuk den 18.
august i år.
Dengang understregede justitsministeren, at der også skulle arbejdes
for ”øget it-understøttelse af de grønlandske domstole, så it-understøttelsen
styrkes til et niveau, som svarer til understøttelsen af retterne i Danmark”.
Justitspakken indeholder desuden planer om at blandt andet at styrke
Grønlands politi med 31 årsværk, øget PET-tilstedeværelse i Grønland, flere
fængselspladser, styrke rekrutteringen af grønlandsk-sprogede til politiskolen
i Grønland og en ny politistation i Nuuk.
