Ud over lagringsløsninger bør vi også se på, hvordan CO2 kan omsættes til nyttige materialer, siger Erik Trampe, der omdanner CO2 til calciumkarbonat, som kan anvendes i en lang række industrielle produkter
Erik Trampe har i flere år været med til at studere og følge ikkasøjlernes i Ikkafjorden i SydgrønlandFoto: Privat
PoulKrarupFreelance Journalist
Offentliggjort
Den
industrielle proces er udviklet med inspiration fra den naturlige dannelse af
de sjældne ikkasøjler i Ikkafjorden i Sydgrønland, som Erik Trampe har
nærstuderet gennem flere års forskning.
Annonce
Følger ikkasøjlerne
Erik Trampe
er oprindelig havbiolog og er med i den forskergruppe, som hver sommer følger
og monitorerer ikkasøjlerne, for at holde øje med hvordan dette enestående
fænomen har det, og om de kan overleve klimaforandringerne. Forskergruppen
kommer således tilbage til sommer. I dette arbejde inddrages lokale fra Arsuk
som blandt andre Kunuk Albrechtsen.
Dette
forskningsarbejde er frivilligt og helt uafhængigt af arbejdet med CO2-fangst
projektet i Ikkaton - Climate Solutions.
I
laboratorieforsøg har han nu anvendt havvand fra Kalundborg Fjord og udviklet
en proces der omdanner CO2 til calciumkarbonat (CaCO3). Undervejs bindes CO2 ved
dannelse af mineralet ikait, en speciel form for calciumkarbonat, som herefter
omdannes til almindeligt calciumkarbonat, eller det, som vi mere populært kender
som kalk eller kridt.
Det bruges i
industrien på flere forskellige områder blandt andet i maling og plastik, men
også i mange andre produkter.
Teknologien testes i øjeblikket i et forsøgsanlæg ved Kalundborg Havn, der er indrettet i en container.Foto: Ikkaton
– Produktionen
kan med fordel placeres et sted, hvor der udledes meget CO2, som vi kan udnytte
direkte, men metoden kan også anvende allerede opsamlet CO2. Derudover fjerner
processen samtidig den CO2, der naturligt er opløst i havvandet, som indeholder
omkring 150 gange så meget CO2 som atmosfæren. Jeg ser meget gerne, at vi
udvikler næste generations testanlæg i Grønland, så landet får gavn af den
proces, der danner ikkasøjlerne - og som har inspireret en vigtig del af
metoden, siger Erik Trampe, som udviklede processen efter at have skrevet en
PhD om ikkasøjlerne ved Københavns Universitet.
Han har nu
forladt en karriere som forsker og kastet sig ud i et nyt kapitel som
iværksætter og håber på, at han kan skabe interesse i industrien for sit
produkt og CO2 fangstmetode.
Foreløbig er
der på forsøgsbasis i et mindre produktionsanlæg ved havnen i Kalundborg lavet
den første produktion af et hvidt pulver - calciumkarbonat, som industrien kan
bruge.
Grøn
inspiration
Der er tale
om en ny metode til at fange og binde CO2 gennem en proces, som Erik Trampe sammen
med andre forskere har udviklet, og som allerede har vakt international
opmærksomhed.
Ikait produceret af CO2 i laboratoriet ved Kalundborg Havn.Foto: Ikkaton
Tanken bag
metoden er, at det er mere bæredygtigt og økonomisk meningsfuldt at bruge CO2
til at skabe værdifulde produkter, frem for at gemme det i jorden eller under
havbunden, hvor der ikke opstår nogen nytteværdi.
Ideen har som
nævnt sine rødder under havets overflade i de sagnomspundne ikkasøjler i
Grønlands egen Ikkafjord. Nu håber danske forskere og iværksættere bag
teknologien at kunne udvikle et fremtidigt anlæg i Grønland, i tæt samarbejde
med lokale aktører.
Ikkafjorden i
Sydvestgrønland gemmer på et helt unikt naturfænomen: undersøiske søjler dannet
af mineralet ikait - en hydreret form af calciumkarbonat, som kun er stabilt
ved lave temperaturer. Disse søjler opstår naturligt, når koldt, karbonatrigt
kildevand møder mineralholdigt havvand. Her danner ikait hundredvis af
meterhøje formationer, og de særlige kemiske egenskaber ved dannelsen af
mineralet har inspireret udviklingen af en ny metode til at binde CO2 - en
metode, som nu testes i det mindre produktionsanlæg på Kalundborg havn.
Erik Trampe
har sammen med forskeren Gabrielle Stockmann stiftet firmaet ”Ikkaton - Climate
Solutions”, hvor de arbejder med at danne ikait ud fra CO2 og havvand i
laboratoriet.
Da Erik
Trampe skrev sin PhD om Ikkasøjlerne handlede forskningen ikke om CO2-fangst
eller -binding, men arbejdet med ikait plantede et frø.
– Efter
jeg havde forladt universitetet, begyndte jeg at forfølge idéen fuldt ud, og vi
udviklede selve metoden til at inddrage CO2 og skabe en industriel proces,
siger Erik Trampe til Sermitsiaq.
Ikkasøjlerne i Ikkafjorden i Sydgrønland har været inspirationen for den nye metode til at binde CO2 og producere calciumkarbonat.Foto: Ikkaton
Teknologi
med grønne ambitioner
Teknologien
er siden blevet videreudviklet og stærkt optimeret af et lille team med højt
specialiserede kompetencer - herunder Gabrielle Stockmann, som udover at være
medstifter af Ikkaton, er geokemiker med en stærk arktisk profil og mange års
erfaring inden for klimaforskning og CO2-mineralisering. Hun har specialiseret
sig i geokemiske processer, herunder dannelsen af ikait, samt CO2-lagring
gennem mineralisering.
Ikait findes
også andre steder i naturen og dannes blandt andet i havis og i rejeskaller.
– Men det var
netop de grønlandske ikkasøjler, der inspirerede os. Vi har nu udviklet en
metode, hvor CO2 fra industrielle kilder, herunder rå røggas eller renere
former for CO2, bindes som stabilt calciumkarbonat via en optimeret proces,
hvor CO2 bliver permanent lagret. Kalken har stor industriel værdi og kan
direkte erstatte konventionelt calciumkarbonat, som ellers har et betydeligt
CO2-aftryk, og som i dag anvendes i stor stil i blandt andet plast, maling og
andre produkter, forklarer Erik Trampe.
Teknologien
er både energieffektiv og økonomisk attraktiv sammenlignet med mange andre
CO2-fangstløsninger - især produktionen af CO2-negativt calciumkarbonat med høj
værdi gør, at metoden skiller sig ud og bliver rentabel.
– Ikkaton
arbejder tæt sammen med vigtige industrielle partnere i udvikling og
anvendelse, og teknologien testes i øjeblikket i et forsøgsanlæg ved Kalundborg
Havn i Danmark. Projektet er fortsat i udviklingsfasen og finansieres af
tidlige investorer, der har stor tro på teknologiens potentiale, oplyser Erik
Trampe.
På
forsøgsanlægget i Kalundborg har man foreløbigt produceret nogle kilo calciumkarbonat.
Hvis man skal
op og producere til industrien, skal man have et anlæg, der producerer 100.000
tons calciumkarbonat om året. Hertil skal bruges 50.000 tons CO2. En sådan produktion
vil kunne være opbygget i moduler af 30 styk 20-fodscontainere, anslår Erik
Trampe.
Der er foreløbigt produceret nogle kilogram calciumkarbonat på forsøgsanlægget i Kalundborg. Her viser Erik Trampe en prøve af det hvide produktFoto: Ikkaton
Grønland -
en oplagt mulighed
Selvom
metoden er udviklet i Ikkatons laboratorier i Danmark, er Grønland stadig en
vigtig del af projektets identitet.
– Vi
har stor respekt for, at Ikkafjorden og søjlerne er en enestående del af
Grønlands natur og kulturarv. Vi tager ikke noget herfra - vi bygger videre på
den viden, vi har opnået gennem forskning, og håber at denne viden og teknologi
kan blive til gavn i Grønland, siger Erik Trampe.
Drømmen for
holdet bag Ikkaton er at realisere et fuldskalaanlæg i Grønland, i samarbejde
med lokale. Grønland har optimale betingelser, både i forhold til vandkvalitet
og temperatur. Et anlæg her kunne skabe både lokal værdi og international
interesse, og samtidig fungere som et foregangseksempel på grøn udvikling i den
globale indsats mod klimaforandringerne.
– Hvis
det lykkes at rejse midler til at fortsætte og etablere et anlæg i Grønland,
håber vi, at det kan blive et projekt, som Grønland kan tage til sig - og
forhåbentlig være stolt af. Ikke i kraft af os, men som en grøn løsning med
grønlandske rødder og muligheder - et Greenfix projekt, siger Erik Trampe.