CO2 til produktion

Ud over lagringsløsninger bør vi også se på, hvordan CO2 kan omsættes til nyttige materialer, siger Erik Trampe, der omdanner CO2 til calciumkarbonat, som kan anvendes i en lang række industrielle produkter

Erik Trampe har i flere år været med til at studere og følge ikkasøjlernes i Ikkafjorden i Sydgrønland
Offentliggjort

Den industrielle proces er udviklet med inspiration fra den naturlige dannelse af de sjældne ikkasøjler i Ikkafjorden i Sydgrønland, som Erik Trampe har nærstuderet gennem flere års forskning.

Følger ikkasøjlerne

Erik Trampe er oprindelig havbiolog og er med i den forskergruppe, som hver sommer følger og monitorerer ikkasøjlerne, for at holde øje med hvordan dette enestående fænomen har det, og om de kan overleve klimaforandringerne. Forskergruppen kommer således tilbage til sommer. I dette arbejde inddrages lokale fra Arsuk som blandt andre Kunuk Albrechtsen.

Dette forskningsarbejde er frivilligt og helt uafhængigt af arbejdet med CO2-fangst projektet i Ikkaton - Climate Solutions.

 

I laboratorieforsøg har han nu anvendt havvand fra Kalundborg Fjord og udviklet en proces der omdanner CO2 til calciumkarbonat (CaCO3). Undervejs bindes CO2 ved dannelse af mineralet ikait, en speciel form for calciumkarbonat, som herefter omdannes til almindeligt calciumkarbonat, eller det, som vi mere populært kender som kalk eller kridt.

Det bruges i industrien på flere forskellige områder blandt andet i maling og plastik, men også i mange andre produkter.

Teknologien testes i øjeblikket i et forsøgsanlæg ved Kalundborg Havn, der er indrettet i en container.

– Produktionen kan med fordel placeres et sted, hvor der udledes meget CO2, som vi kan udnytte direkte, men metoden kan også anvende allerede opsamlet CO2. Derudover fjerner processen samtidig den CO2, der naturligt er opløst i havvandet, som indeholder omkring 150 gange så meget CO2 som atmosfæren. Jeg ser meget gerne, at vi udvikler næste generations testanlæg i Grønland, så landet får gavn af den proces, der danner ikkasøjlerne - og som har inspireret en vigtig del af metoden, siger Erik Trampe, som udviklede processen efter at have skrevet en PhD om ikkasøjlerne ved Københavns Universitet.

Han har nu forladt en karriere som forsker og kastet sig ud i et nyt kapitel som iværksætter og håber på, at han kan skabe interesse i industrien for sit produkt og CO2 fangstmetode.

Foreløbig er der på forsøgsbasis i et mindre produktionsanlæg ved havnen i Kalundborg lavet den første produktion af et hvidt pulver - calciumkarbonat, som industrien kan bruge.

 Grøn inspiration

 Der er tale om en ny metode til at fange og binde CO2 gennem en proces, som Erik Trampe sammen med andre forskere har udviklet, og som allerede har vakt international opmærksomhed.

Ikait produceret af CO2 i laboratoriet ved Kalundborg Havn.

Tanken bag metoden er, at det er mere bæredygtigt og økonomisk meningsfuldt at bruge CO2 til at skabe værdifulde produkter, frem for at gemme det i jorden eller under havbunden, hvor der ikke opstår nogen nytteværdi.

Ideen har som nævnt sine rødder under havets overflade i de sagnomspundne ikkasøjler i Grønlands egen Ikkafjord. Nu håber danske forskere og iværksættere bag teknologien at kunne udvikle et fremtidigt anlæg i Grønland, i tæt samarbejde med lokale aktører.

Ikkafjorden i Sydvestgrønland gemmer på et helt unikt naturfænomen: undersøiske søjler dannet af mineralet ikait - en hydreret form af calciumkarbonat, som kun er stabilt ved lave temperaturer. Disse søjler opstår naturligt, når koldt, karbonatrigt kildevand møder mineralholdigt havvand. Her danner ikait hundredvis af meterhøje formationer, og de særlige kemiske egenskaber ved dannelsen af mineralet har inspireret udviklingen af en ny metode til at binde CO2 - en metode, som nu testes i det mindre produktionsanlæg på Kalundborg havn.

Erik Trampe har sammen med forskeren Gabrielle Stockmann stiftet firmaet ”Ikkaton - Climate Solutions”, hvor de arbejder med at danne ikait ud fra CO2 og havvand i laboratoriet.

Da Erik Trampe skrev sin PhD om Ikkasøjlerne handlede forskningen ikke om CO2-fangst eller -binding, men arbejdet med ikait plantede et frø.

– Efter jeg havde forladt universitetet, begyndte jeg at forfølge idéen fuldt ud, og vi udviklede selve metoden til at inddrage CO2 og skabe en industriel proces, siger Erik Trampe til Sermitsiaq.

Ikkasøjlerne i Ikkafjorden i Sydgrønland har været inspirationen for den nye metode til at binde CO2 og producere calciumkarbonat.

 Teknologi med grønne ambitioner

Teknologien er siden blevet videreudviklet og stærkt optimeret af et lille team med højt specialiserede kompetencer - herunder Gabrielle Stockmann, som udover at være medstifter af Ikkaton, er geokemiker med en stærk arktisk profil og mange års erfaring inden for klimaforskning og CO2-mineralisering. Hun har specialiseret sig i geokemiske processer, herunder dannelsen af ikait, samt CO2-lagring gennem mineralisering.

Ikait findes også andre steder i naturen og dannes blandt andet i havis og i rejeskaller.

– Men det var netop de grønlandske ikkasøjler, der inspirerede os. Vi har nu udviklet en metode, hvor CO2 fra industrielle kilder, herunder rå røggas eller renere former for CO2, bindes som stabilt calciumkarbonat via en optimeret proces, hvor CO2 bliver permanent lagret. Kalken har stor industriel værdi og kan direkte erstatte konventionelt calciumkarbonat, som ellers har et betydeligt CO2-aftryk, og som i dag anvendes i stor stil i blandt andet plast, maling og andre produkter, forklarer Erik Trampe.

Teknologien er både energieffektiv og økonomisk attraktiv sammenlignet med mange andre CO2-fangstløsninger - især produktionen af CO2-negativt calciumkarbonat med høj værdi gør, at metoden skiller sig ud og bliver rentabel.

– Ikkaton arbejder tæt sammen med vigtige industrielle partnere i udvikling og anvendelse, og teknologien testes i øjeblikket i et forsøgsanlæg ved Kalundborg Havn i Danmark. Projektet er fortsat i udviklingsfasen og finansieres af tidlige investorer, der har stor tro på teknologiens potentiale, oplyser Erik Trampe.

På forsøgsanlægget i Kalundborg har man foreløbigt produceret nogle kilo calciumkarbonat.

Hvis man skal op og producere til industrien, skal man have et anlæg, der producerer 100.000 tons calciumkarbonat om året. Hertil skal bruges 50.000 tons CO2. En sådan produktion vil kunne være opbygget i moduler af 30 styk 20-fodscontainere, anslår Erik Trampe.

Der er foreløbigt produceret nogle kilogram calciumkarbonat på forsøgsanlægget i Kalundborg. Her viser Erik Trampe en prøve af det hvide produkt

 Grønland - en oplagt mulighed

Selvom metoden er udviklet i Ikkatons laboratorier i Danmark, er Grønland stadig en vigtig del af projektets identitet.

– Vi har stor respekt for, at Ikkafjorden og søjlerne er en enestående del af Grønlands natur og kulturarv. Vi tager ikke noget herfra - vi bygger videre på den viden, vi har opnået gennem forskning, og håber at denne viden og teknologi kan blive til gavn i Grønland, siger Erik Trampe.

Drømmen for holdet bag Ikkaton er at realisere et fuldskalaanlæg i Grønland, i samarbejde med lokale. Grønland har optimale betingelser, både i forhold til vandkvalitet og temperatur. Et anlæg her kunne skabe både lokal værdi og international interesse, og samtidig fungere som et foregangseksempel på grøn udvikling i den globale indsats mod klimaforandringerne.

– Hvis det lykkes at rejse midler til at fortsætte og etablere et anlæg i Grønland, håber vi, at det kan blive et projekt, som Grønland kan tage til sig - og forhåbentlig være stolt af. Ikke i kraft af os, men som en grøn løsning med grønlandske rødder og muligheder - et Greenfix projekt, siger Erik Trampe.

Powered by Labrador CMS