Der er sådan cirka 8,2 milliarder mennesker på denne planet.
4 millioner af dem lever i Arktis.
Og 20.000 af dem bor nu i Nuuk.
I begyndelsen af denne måned blev en længe ventet grænse krydset, og borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq, Averaaq Olsen (IA), er tydeligvis tilfreds med, at landets hovedstad kan sætte en ekstra streg under indbyggertallet.
- Det er selvfølgelig glædeligt, at vi bliver flere, men det stiller også krav. Vi skal sikre, at der er plads og støtte til både børn, ældre og de borgere, der har det svært. Samtidig skal vi skabe gode rammer for et erhvervsliv og en turisme, der kan vokse med, erklærer hun på kommunens hjemmeside.
Fortiden
Men hvilke fremtidsplaner er der i den politiske pipeline for Nuuk, og hvilken historie har landets vigtigste bosted med sig?
Lad os starte med det sidste.
På internettet noteres de fleste steder, at Nuuk (Godthaab) blev grundlagt for snart 300 år siden, da en dansk-norsk biskop steg i land. Men der var jo inuit på stedet, før Hans Egede ankom til adressen. Så fundamentet under netop den grundlæggelses-datering er til debat i visse kredse.
De første par århundrede gik det langt fra i galop med befolkningstilvæksten. Levevilkårene var barske, epidemier hærgede med mellemrum, og udviklingen skramlede afsted. Men med den såkaldte modernisering af Grønland i midten af sidste århundrede – og de store G-planer – blæste forandringernes vinde i hovedbyen Nuuk.
Ved hjemmestyrets etablering i 1979 nærmede befolkningstallet sig 10.000 – et antal, som altså nu er fordoblet.
I en periode arbejdede kommunen ud fra en målsætning om, at 30.000 måske kunne nås allerede i 2030. Men med det trods alt lidt sindige tempo, er der næppe mange, som i dag anser det som realistisk.
Måske heller ikke ønskeligt. I forvejen er der som bekendt boligmangel, hvilket udpensles i kommunens strategiplan, der løber frem til 2035:
- Ventelisterne på lejeboliger er lange. I 2024 var der 2.000 på venteliste hos offentlige boligselskaber, fremgår det af strategien.
Heri angives også, at meget arbejde venter forude, ikke kun til nybyggeri, men også med at gøre noget ved det store vedligeholdelsesefterslæb i den offentlige boligsektor.
Byens trafik er også udfordret. På 10 år er antallet af biler omtrent fordoblet, og hovedfærdselsårene er presset i myldretiden.
Fremtiden
Efter kommunalvalget er der dannet en koalition mellem IA og Demokraatit, hvilket blev meddelt borgerne den 2. maj. De to partier er gået sammen om en samarbejdsaftale, der skitserer nogle af de vigtigste pejlepunkter for den kommende, fireårige valgperiode. Den gælder selvfølgelig ikke kun for Nuuk, men for hele Kommuneqarfik Sermersooq, og der er mange planer også for resten af storkommunen. I denne artikel er der dog særligt fokus på hovedstaden i anledning af de 20.000 indbyggere.
Om boligmanglen understreges det, at det er en “alvorlig og langvarig udfordring”. Det er aftalt, at der fortsat skal fokuseres på at opbygge en boligmasse, der dækker alle livsfaser, og hvor der er akutte behov, kan det eventuelt løses midlertidigt via modulbyggeri og containerboliger.
Et andet problem for kommunen er manglen på kvalificeret arbejdskraft. Det hæmmer udviklingen. Kommuneqarfik Sermersooq er i øvrigt selv en af kommunens – og landets – største arbejdsgivere, og der er i koalitionsaftalen fokus på at forbedre arbejdsmiljøet. For det er på flere måder skidt, når der ikke altid kan skaffes de nødvendige kompetencer og hænder til at løse opgaverne.
- Det kan betyde alt for meget overarbejde og stress, hvilket igen kan føre til lavere produktivitet og højere medarbejderomsætning, står der i koalitionsaftalen.
Kulturhovedstad
Og så er vi fremme ved de mere opløftende ambitioner på byens vegne, som de nu 20.000 borgere måske kan komme til at nyde godt af.
Under overskriften “Arktisk Kulturhovedstad” fastslås det i aftalen, at et politisk ønske er at løfte Nuuk op til at være et “kraftcenter for kreativitet, hvor kunstnere fra hele Arktis mødes og udvikler deres udtryk” – og i øvrigt at udvide kulturaftrykket til også omfatte kommunens øvrige byer og bygder.
- Et stærkt kulturliv i Nuuk skal løfte hele kommunen, står der i aftalen.
Konkret peges der på at etablere et fælles facilitetshus for kunstnere og folk, der arbejder med kunsthåndværk. Og så er det håbet, at teaterlivet kan få et tiltrængt rygstød.
- I sin tid placerede Katuaq Grønland på verdenskortet. Nationalteateret er et landsanliggende, men koalitionspartnerne mener, at Grønlands teater fortjener ordentlige rammer. Derfor vil IA og Demorkraatit arbejde for et samarbejde med selvstyret for at vurdere, hvordan Nationalteatret kan blive en del af kulturhuset Katuaq, står der i koalitions-grundlaget.
Sportens vilkår skal også styrkes rundt omkring i kommunen. For Nuuks vedkommende peges blandt andet på, at et centralt fokus vil være en modernisering og udvidelse af Inussivik.
- Ønsket er at udvide med bedre omklædningsrum, loungeområder, depotrum, kantine, kontorer og mødelokaler. Desuden skal gulvet renoveres, og der skal være bedre p-muligheder, fremgår det af koalitionsaftalen, som altså også garanterer, at det politiske system hen over de næste fire år vil have stor fokus på hele kommunens behov i de mange bosteder.
- Vi skal sikre, at alle får del i væksten og skabe nye muligheder i Tasiilaq, Paamiut, Ittoqqortoormiit og øvrige bosteder, fastslås det.
