Broberg: USA's tiltag minder om Danmarks

Amerikanerne vil øge spionagen mod Grønland, hvilket skaber bekymringer blandt danske og grønlandske politikere.

Pele Broberg er næstformand i det udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg i Inatsisartut, og han mener, deres hænder er bundet i denne situation.
Offentliggjort

USA’s interesse i Grønland har nu taget en ny, seriøs drejning, nemlig øget spionage. Det skriver det amerikanske medie Wall Street Journal.

Og det har sendt bekymring gennem både det danske og grønlandske politiske system. Også næstformand for det udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg, Pele Broberg (N), ser med alvor på nyheden.

USA’s interesse i Grønland har nu taget en ny, seriøs drejning, nemlig øget spionage. Det skriver det amerikanske medie Wall Street Journal.

Og det har sendt bekymring gennem både det danske og grønlandske politiske system. Også næstformand for det udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg, Pele Broberg (N), ser med alvor på nyheden.

Han drager paralleller mellem USA’s opførsel og den måde Danmark agerede, da de tog kontrollen over Grønland.

- Jeg synes heller ikke, det er en god ide, hvis USA vil til at gøre det samme, som danskerne har gjort, siger han.

Ifølge Wall Street Journal har den amerikanske administration bedt sine efterretningstjenester om at øge spionagen i Grønland for at lære mere om bevægelsen mod selvstændighed og holdninger til amerikansk udvinding af ressourcer.

Og det er ikke nødvendigt, mener Pele Broberg. Som formand for Naleraq er han nemlig mere end villig til at informere om Grønlands arbejde mod selvstændighed.

Grund til bekymring

Derfor er han også uforstående overfor, at USA vil ty til spionage.

- Jeg synes, det er en mærkelig måde, at den påvirkningskampagne Danmark har ført, og den form for spionage, de har udført i forbindelse med deres annektering af Grønland, nu også skal til at gælde for USA, siger han.

Tænker du, at der er grund til bekymring?

- Ja, der er grund til bekymring fra den måde, Danmark har gjort det. Med hensyn til det med USA, så er jeg ikke sat i verden for at forsvarer USA. Jeg er sat i verden politisk for at arbejde for selvstændighed, for at komme ud af annektering fra Danmark.

I Danmark har flere partier stejlet over ideen, at USA ville spionere imod et land i rigsfællesskabet, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne) har indkaldt den amerikanske ambassadør.

- Jeg kan ikke vide, om det er rigtigt, fordi det står i en avis. Men det virker ikke til at blive særlig stærkt afvist af dem, der udtaler sig. Det bekymrer mig, siger Lars Løkke Rasmussen til Ritzau.

Ingen beføjelser

Også formand for det udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg, Pipaluk Lynge (IA), har udtalt sig om sagen. Til DR siger hun, at grønlandske og danske politikere bør overveje at lukke det amerikanske konsulat i Nuuk.

- Jeg synes, de grønlandske politikere skal sætte sig sammen og overveje det spørgsmål, siger hun til DR.

Men ifølge Pele Broberg er der ikke noget, det udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg kan gøre.

- Grønland er jo Danmarks ejendom, og vi har ingen beføjelser i udvalget til at håndtere hverken ambassader, konsulater eller lignende. Det er jo den danske stats ansvarsområde suverænt og har ikke noget med Grønland at gøre.

- Så når man begynder at snakke om, at man burde lukke konsulater og lignende, så er det fordi, man ikke forstår stormagtspolitik, og man ikke forstår global sikkerhedspolitik, siger han.

Men han synes ikke, der er nogen grund til at stoppe dialogen med lande som USA, som potentielt kan sætte en stopper for det, hvis et selvstændigt Grønland søger om optagelse i FN på et tidspunkt.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS