Samtlige partier stadig med i finanslovssamtaler

Hvordan skal landets finanser se ud i 2026? Bliver der en bred aftale om finansloven herhjemme? Hvordan vil rammeaftalen med den danske regering få indflydelse på landets finanser? Det er nogle af de spørgsmål Sermitsiaq har søgt om svar på hos Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Múte Bourup Egede.

- Indtil videre har vi haft samtaler med samtlige partier i to omgange, hvor vi har lyttet til partiernes ønsker. Som ansvarlig Naalakkersuisoq for finanser, vurderer jeg, at samtalerne indtil videre er gået fint med samtlige partier i Inatsisartut.

- Vi vil mellem andenbehandlingen og tredjebehandlingen indkalde partierne igen med henblik på forhandlinger.

Betyder det forhold at samtlige partier stadig er med, at der er udsigt til at samtlige partier vil stemme for næste års finanslov?

- Det er for tidligt at drage nogen konklusion, men møderne mellem anden- og tredje vil blive afgørende for hvor bred en aftale vi kan få i hus, men igen, jeg vurderer på nuværende tidspunkt, at vi har en god dialog. Men det skal huskes, at vi stadig har mange punkter, der skal drøftes.

Flere ændringsforslag inden andenbehandlingen

Fra at Naalakkersuisut præsenterer deres forslag til finanslov, til finansloven bliver endeligt vedtaget, sker der ændringer undervejs, og bundlinjen på den kommende finanslov flugter naturligvis med ændringerne.

Múte Bourup Egede understreger, at de store økonomiske udfordringer stadig er der, også selvom der er en rammeaftale med den danske regering på 1,6 milliarder kroner.

- Men vi kan ikke indtægtsføre midlerne fra staten, før den danske finanslov er vedtaget, så vi står stadig med udfordringerne, og vi lytter til partiernes ønsker, og vi vil på bedste vis arbejde målrettet for en finanslov, der forhåbentligt kan samle alle partierne, siger Múte Bourup Egede til Sermitsiaq.

Betyder midlerne fra rammeaftalen med den danske regering at landskassens soliditet bliver stærkere?

- Jeg skal understrege, at vi ikke kan anse midlerne som indtægt, før den danske finanslov er i hus, altså vedtaget, hertil skal det huskes, at der ligger konkrete planer indenfor rammeaftalen, og disse kan vi først begynde at udmønte, når den danske finanslov er færdig.

LÆS OGSÅ:

Finanslov i hus - milliarder til Grønland

- Det er derfor også vores plan at indhente bemyndigelse og mandat til udmøntning af midlerne, så vi kan få igangsat de konkrete projekter der er forbundet med rammeaftalen. 

- Men jeg skal understrege, at de to store byggeprojekter, nemlig den kommende lufthavn ved Ittoqqortoormiit samt den kommende dybvandshavn ved Qaqortoq, først kan igangsættes, når midlerne er kommet i landskassen fra statskassen. Der ligger meget arbejde forud for selve de konkrete byggerier kan igangsættes, og derfor er det vigtigt med et mandat fra Inatsisartut.

Nogle konkrete ændringsforslag 

Men ud over rammeaftalen med Danmark har Naalakkersuisut også ændringsforslag frem til andenbehandlingen. Det drejer sig blandt andet om at Selvstyret skal hjemtage: 

• Ordningen for medbyggerhuse, som kommunerne har varetaget i perioden 2017–2025. 
• Opgaven vedrørende bevilling af lån til istandsættelse, forbedring og udvikling af eksisterende boliger samt istandsættelse af boliger tilhørende pensionister, som kommunerne har varetaget i perioden 2020–2025.

Ansvaret for begge ordninger vil fra den 1. januar 2026 overgå til Selvstyret. 

Ud over de at de to ordninger bliver hjemtaget af Selvstyret, sker der også ændringer af vilkår og bevillinger til servicekontrakten med Neqi A/S's genopretning samt flere midler til udenrigsområdet.

Andenbehandlingen af finanslovsforslaget sker mandag den 27. oktober.