Naturfagsundervisning bør opprioriteres

Vi har brug for unge der interesserer sig for naturfag.

Men forskning tyder på, at skolerne ikke er gode nok til at organisere undervisning og lærerkræfter der kan stimulere børns interesse for naturfag tidligt. Og det er svært at opdyrke senere. 

Det mener lektor ved Institut for Læring på Ilisimatusarfik, Lars Demant-Poort, der er en af de få i Grønland, der forsker i børns interesse for naturfag i folkeskolen. Tilbage i 2016 skrev han sit ph.d.-projekt med titlen ”Naturfagsdidaktik i den grønlandske folkeskole”, hvor elever blandt andet gav udtryk for at de savnede en naturfagsundervisning, der var både undersøgende og eksperimenterende, og som foregik ude i naturen.

Dårlige resultater

Et udtræk fra Grønlands Statistik for den skriftlige afgangsprøve efter 10. klasse for naturfag for de seneste 5 år viser en svagt stigende tendens af elever, der ikke klarede mindstekravet, samtidig med, at der er en svagt faldende tendens på omkring 20 procent, dvs. hver femte elev, der fik karakteren E (02), der beskriver mindstekravet på karakterskalaen. 

I den praktisk- mundtlige afgangsprøve i fysik/kemi opnåede 5 procent af eleverne ikke mindstekravet, mens 21 procent fik E (02). I den mundtlige afgangsprøve i biologi mundtlig opnåede 3 procent ikke mindstekravet, mens 13 procent fik E (02). For faget naturgeografi var der 9 % af eleverne, der ikke opnåede mindstekravet, mens 20 procent lige klarede skærene med et E (02).

– Udfordringerne i folkeskolen handler blandt andet om, at en del lærere ikke underviser i de fag, de er uddannet til. På læreruddannelsen har de studerende tre linjefag, og optimalt set burde lærere kun undervise i de tre fag. Men på grund af lærermangel og trinopdeling, sker det ofte, at lærere sættes til at undervise i andre fag end deres linjefag, eller også underviser de kun på bestemte trin. Og det går ofte ud over eleverne på de yngste årgange, der i høj grad får naturfagsundervisning af lærere, der ikke har linjefag i naturfag eller som er timelærere – dvs. ikke uddannede lærere, siger Lars Demant-Poort og tilføjer:

– Hvis eleverne i første eller anden klasse mødes af en lærer, der ikke har tilstrækkelige didaktiske kompetencer til at kunne tilrettelægge en faglig og inspirerende undervisning, fordi den pågældende lærer ikke har naturfag som linjefag, så kan det være svært at skubbe eleverne fremad.

 Ældste elever prioriteres højest 

Ifølge Lars Demant-Poort sker der ofte det, at de lærere, der er uddannet i for eksempel naturfag, sættes til at undervise i alle mulige andre fag end netop naturfag, og herudover bliver de fagligst dygtigste lærere placeret hos de ældste elever, fordi her er eleverne tæt på en afgangsprøve, og der skal arbejdes målrettet mod afgangsprøverne.

– Men faktisk burde man prioritere, at de lærere får mulighed for at undervise i deres linjefag udover et enkelt trin, for derved også at tilgodese, at de yngste elever møder kvalificerede lærere, og på den måde tidligt stimulere elevernes lyst og interesse for naturvidenskab. Nysgerrighed og forundring over naturen driver læring.

– Jeg er klar over, at det ikke er en let opgave, men man bør fokusere på at etablere et ansvarligt system, der sikrer at elever hele vejen igennem deres folkeskole mødes af en lærer, der er fagligt stærkt og som anerkendes for at være fagligt stærkt, både fordi det handler om den enkelte lærers linjefag og faglige stolthed, men i høj grad også fordi det handler om hvad eleverne får med i rygsækken efter 10 år i folkeskolen.

For få timer

En anden udfordring er ifølge Lars Demant-Poort, at der generelt undervises for lidt i naturfag i indskolingen og på mellemtrinnet. 

I 1.-7. klasse har elever i Grønland typisk 2 timers naturfag om ugen.

– Jeg mener, at der er brug for at skoler prioriterer og allokerer flere timer til naturfag. Lovgivningen hindrer ikke, at skolerne tilbyder mere undervisning i det, så det er helt op til lærerne og skolen. Men endnu er der for få skoler der prioriterer det, siger Lars Demant-Poort. 

I udskolingen 7.-10. klasse er naturfagsundervisningen fagopdelt i fysik-kemi, biologi og naturfagsgeografi. 

Eleverne har typisk 2 timers undervisning i fysik/kemi, og 1 time i hver af fagene biologi og naturgeografi – dvs. sammenlagt 4 timer per uge. og her er der mere tryk på fagligheden, men ifølge Lars Demant-Poort, er fokus i høj grad på at klare afgangsprøverne, og ikke på at stimulere elevernes interesse for naturfagene.

Nye data på vej 

Lars Demant-Poort og Grønlands Forskningscenter for Læring og Uddannelse har netop opstartet et nyt forskningsprojekt i samarbejde med Universitetet i Torshavn og Professionshøjskolen Absalon i Danmark, hvor der i 2026 vil blive indsamlet data om 14-16-åriges interesser for og holdninger til naturvidenskab og teknologi. Dette projekt er en del af det store internationale forskningsprojekt ROSES (Relevance of Science Education – Second)

Når de data er analyseret ved Lars Demant-Poort mere om, hvordan unge i Grønland ser på naturvidenskab og teknologi.

Herudover fortæller Lars Demant-Poort også, at han og kollegaen Louise Pindstrup Scavenius i foråret 2025 afsluttede 2. runde af en national undersøgelse om elevers skoleoplevelse.

– Jeg glæder mig til at se på de data, og om elevernes skoleoplevelse har ændret sig siden 1. runde blev gennemført for fem år siden. Blandt andet glæder jeg mig til at se, hvordan elevernes oplevelser af naturfagsundervisningen har udviklet sig, siden vi lavede undersøgelsen sidst.

Lars Demant-Poort sætter sin lid til, at der i de senere år er uddannet en del nye lærere fra Ilisimatusarfik og Institut for Læring med linjefag i naturfag. 

– Mit håb er, at de får lov at bruge deres kompetencer ude på skolerne på at levere en god undervisning i deres linjefag, siger han.