Arktisk Råd forpligter sig til at styrke arktisk forskning

Mandag overtog Kongeriget Danmark med naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og forskning, Vivian Motzfeldt (S), som formand officielt formandskabet for Arktisk Råd de næste to år. Det skete i Tromsø, da Norge har haft formandskabet siden 2023.

I den sammenhæng holdt Arktisk Råd deres 14. møde virtuelt, hvor alle otte medlemsstater og de seks permanente deltagere, arbejdsgrupper og observatører var til stede.

Her blev staterne enige om 23 punkter i Romssa-Tromsø erklæringen.

Den dækker fem punkter: Mennesker i Norden, bæredygtig økonomisk udvikling, havene, klimaet og miljø og et stærkere Arktisk Råd.

På klimaområdet forpligter de sig blandt andet til at anerkende Arktisk Råds rolle i at styrke og opretholde arktisk forskning og langtidsmonitorering af det arktiske miljø.

De bekræfter også deres engagement til at iværksætte initiativer, der giver pålidelige informationskilder om arktiske arter og økosystemer som grundlag for informeret politisk beslutningstagning.

Uro i rådet

Spændingerne i Arktisk Råd har været høje i flere år nu. Det startede, da Rusland i 2022 invaderede Ukraine, hvilket først første til en pause i rådet og nu betyder, at der ikke afholdes formelle møder på diplomatisk niveau eller på politisk niveau.

Desuden har den amerikanske præsident Donald Trumps interesse i at overtage kontrollen over Grønland ført til en diplomatisk krise mellem to af medlemmerne, USA og Kongeriget Danmark.

Forud for mødet spåede lektor og leder af Nasiffik ved Ilisimatusarfik Rasmus Leander overfor DR, at USA’s holdning til klimaforandringer kan skabe udfordringer.

- USA kan blive en svær partner, som ikke vil skrive under på ting, der har med klimaforandringer og bæredygtighed at gøre, som er prioriteringer for Grønland og ligger i det dna, der blev skabt i Arktisk Råd, sagde Rasmus Leander til DR.

Dog var både Rusland og USA med til mødet. Mødet var lukket for offentligheden, men på et pressemøde efterfølgende blev den norske udenrigsminister Epsen Barth Eide spurgt, hvad USA og Ruslands bidrag var til den nye erklæring.

Hertil svarede han:

- Mødet var et lukket møde, men det var et godt møde, og det, som de forskellige lande ønsker at dele, står i erklæringen, svarer Espen Barth Eide. 

Skovbrande og sygdomme

Dog forpligtede rådet sig til en række ting vedrørende klimaet i den nye Romssa-Tromsø erklæring.

Et af punkterne er den stigende hyppighed, intensitet, alvor og varighed af naturbrande i Arktis. Især Canada har været plaget af skovbrande de seneste år.

Også Alaska og Rusland har været påvirket af naturbrande. Og selvom de er sjældne herhjemme, er de blevet mere almindelige, skriver Arctic Hub.

Her understreger rådet behovet for at styrke samarbejdet mellem cirkumpolare brandbekæmpelsesnetværker og forpligter sig til at fortsætte arbejdsgruppernes arbejde med projekter om naturbrande.

Desuden anerkender rådet de sundhedsudfordringer, der kommer med et foranderligt Arktis, såsom risici for fødevaresikkerheden og spredning af sygdomme. De anerkender behovet for at imødegå konsekvenserne af de ændringer på baggrund af videnskabelig forskning og oprindelige folks viden.

Det næste møde i Arktisk Råd vil finde sted i 2027, hvor Kongeriget Danmark skal være vært.