Canadas generalguvernør og udenrigsminister kommer til Grønland

Militær tilstedeværelse er ikke nok for USA's præsident, som til avis forklarer, hvorfor han vil eje Grønland.

Ejerskab over Grønland er "meget vigtigt" for Donald Trump.

Det gør den amerikanske præsident endnu en gang klart i et interview med den amerikanske avis The New York Times.

Her forklarer han, hvorfor han har behov for at besidde Grønland, og hvorfor det ikke er tilstrækkeligt at udnytte den aftale, som USA allerede har med Danmark om militær adgang til øen i Arktis.

- Fordi det er, hvad jeg føler, er psykologisk nødvendigt for succes, siger Trump.

Trump mener, at ejerskab giver noget, som en lejeaftale eller traktat ikke kan.

- Ejerskab giver dig ting og elementer, som du ikke bare får ved at underskrive et dokument, siger den amerikanske præsident.

I interviewet med The New York Times bliver Trump desuden spurgt, hvad han prioriterer højest: Ejerskab over Grønland eller bevarelse af Nato.

Hertil svarer han, at "det kan blive et valg", og tilføjer, at forsvarsalliancen grundlæggende er ubrugelig uden USA.

På et pressemøde torsdag aften kom USA's vicepræsident med nogle korte bemærkninger om Grønland.

Det skriver DR.

Ifølge DR sagde J.D. Vanc blandt andet:

- Tag den amerikanske præsident alvorligt, lød det.

Vance gentog vigtigheden af Grønland for USA's sikkerhed:

- Hvad har han (Donad Trump, red.) sagt om Grønland? For det første: Grønland er meget vigtigt. Ikke bare for USA's missilforsvar, men for hele verden. For det andet: Vi ved, at der er fjendtlige folk, der har en stor interesse i de områder.

Og til sidst lød det således fra vicepræsidenten:

- Så det, vi beder vores europæiske venner om at gøre, det er at tage sikkerheden dér alvorligt. Ellers bliver USA nødt til at gøre noget.

Der er i den amerikanske regering blevet drøftet en mulighed for at sende et større beløb til alle grønlændere for at overbevise dem om at løsrive sig fra Danmark.

Det fortæller fire amerikanske embedsmænd til nyhedsbureauet Reuters. De optræder alle anonymt.

To af kilderne siger, at beløb mellem 10.000 og 100.000 dollar per person har været på bordet i samtalerne.

Det er uklart, hvordan en sådan engangsbetaling nærmere skal foregå, men formålet skal altså være at få Grønland til at løsrive sig og derefter potentielt vælge at blive en del af USA, lyder det.

Idéen om at give penge til samtlige af øens omkring 56.000 indbyggere er et bud på, hvordan USA kan forsøge at "købe" Grønland.

Ad flere omgange har den amerikanske præsident, Donald Trump, udtalt, at USA har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed.

Han har foreslået, at USA kunne købe Grønland af Danmark, hvilket er blevet afvist konsekvent fra både dansk og grønlandsk side.

Trump er også blevet spurgt om muligheden for at overtage Grønland med militær magt, hvilket han ikke har villet afvise.

Ifølge seniorforsker ved DIIS, Ulrik Pram Gad, har samarbejdet mellem Naalakkersuisut og den danske regering det seneste år været mere sammenhængende, end den offentlige debat ofte giver indtryk af.

På ministerniveau har der været en klar vilje til at stå samlet – både i håndteringen af internationale spændinger og i diskussionerne om øgede forsvarsinvesteringer i Arktis.

Uenigheder har der været, blandt andet i forbindelse med udpegningen af den arktiske ambassadør, hvor der blev brugt betydelig tid på forhandlinger om den formelle arbejdsdeling på det udenrigspolitiske område.

Men ifølge Pram Gad ændrer det ikke ved, at ministrene i både Naalakkersuisut og den danske regering i praksis har formået at holde en fælles linje, men at der har været sprækker i Naalakkersuisuts bagland;

- Jeg synes det mest bemærkelsesværdige har været, hvordan alle ministrene i både Naalakkersuisut og den danske regering har formået at stå meget tæt sammen, det sidste år, både når det gælder håndteringen af Trump men også forsvarsinvesteringerne, siger han.

- Der, hvor der har været sprækker - også overraskende sprækker - er snarere i Naalakkersuisuts bagland. Det virker ikke som om partilederne altid får koordineret med alle i forskellige parlamentariske positioner.

Thomas Tillis, som er senator fra delstaten North Carolina og medlem af det republikanske parti i USA, siger i en tale, at han synes adfærden overfor USA’s NATO-allierede er amatøragtig.

Han henviser til et interview, som præsident Donald Trumps øverste politiske rådgiver, Stephen Miller, gav til CNN tidligere på ugen. Her sagde Stephen Miller, at den amerikanske regering – åbenlyst – mener, at Grønland burde være en del af USA.

- I taler ikke på vegne af denne amerikanske senator eller Kongressen. Man kan sige, at det måske er den amerikanske præsidents holdning, at Grønland burde være en del af USA, men det er ikke denne regerings holdning, fordi vi er en ligestillet statsmagt, siger Thomas Tillis.

To andre senatorer har også været ude med en fælles udtalelse. Det er med-formænd for Senatets Arctic Caucus Lisa Murkowski og Angus King. Lisa Murkowski er republikaner og repræsenterer Alaska.

I udtalelsen siger hun, at hun håber, at Trumps retorik om Grønland ikke er andet end positionering med henblik på en ny æra af samarbejde, for ethvert forsøg på at gøre krav på eller overtage territoriet med magt ville forringe både USA's nationale sikkerhed og deres internationale relationer.

- Når Grønland kortlægger sin fremtid, må vi se det som en allieret – ikke som et aktiv – og fokusere på fortsat partnerskab frem for besiddelse, siger Lisa Murkowski.

Angus King, som er løsgænger i senatet og repræsenterer delstaten Maine, støtter også op om Lisa Murkowskis budskab og siger:

- Kort sagt: der er absolut ingen national sikkerhedsmæssig grund til, at vi skal eje, besætte eller kontrollere Grønland.

Orla Joelsen, der sidste år stod for arrangering af den største demonstration i Grønlands historie, reagerer nu på X omkring det fornyede pres fra USA.

- Fremtiden er vores – og det er os, der skal forme den. Vi forpligter os til at udøve vores rettigheder som folk og udføre vores pligter med visdom og omtanke, skriver Orla Joelsen på det sociale medie X, hvor han har 63.000 følgere.

Orla Joelsen forsøger på de sociale medier at forsvare Grønland mod præsident Trump med en lang række opslag, og hans opslag har samlet set fået millioner visninger.

Regeringen under USA's præsident, Donald Trump, har gentagne gange kritiseret Danmarks indsats for sikkerhed i og omkring Arktis. Trump har også mange gange givet udtryk for et ønske om amerikansk ejerskab over Grønland.

USA's vicepræsident, J.D. Vance, gentager kritikken i et interview med Fox News offentliggjort natten til torsdag.

Vance afviser i interviewet at svare direkte på, hvor langt USA er villig til at gå i spørgsmålet om Grønland. Det er op til Trump, fastslår Vance. Samtidig affejer han danske argumenter om historisk at have været en god allieret.

- De argumenterer altid med fortiden. De siger, at vi kæmpede sammen i Anden Verdenskrig eller i krigen mod terror, og det er vi taknemmelige for. Vi elsker at have den slags allierede. Men blot fordi man gjorde noget klogt for 25 år siden, betyder det ikke, at man ikke kan gøre noget dumt i dag, siger vicepræsidenten.

Kritiserede også Danmark under besøg i 2025

USA's regering har også hævdet, at der er en meget stor tilstedeværelse af russiske og kinesiske skibe i området - et billede, den danske regering ikke kan genkende.

Da J.D. Vance i marts 2025 besøgte den amerikanske Pituffik Space Base i Grønland, kom han også med kritik af den danske indsats i Grønland.

- Vores budskab til Danmark er meget enkelt: I har ikke gjort et godt stykke arbejde. I har underinvesteret i Grønlands folk og sikkerhed. Det skal ændre sig, sagde han.

Grønland afgørende for vestligt missilforsvar

J.D. Vance siger samtidig, at Grønland har stor betydning for det vestlige missilforsvar:

- Grønland er afgørende ikke blot for vores nationale sikkerhed, men for verdens nationale sikkerhed, siger Vance til Fox News.

- Hele infrastrukturen omkring missilforsvar er delvist afhængig af Grønland, fortsætter vicepræsidenten.

Herefter taler han om en tænkt situation, hvor Rusland eller Kina affyrer et missil mod vestlige lande.

- Jeg siger ikke, at de kommer til at gøre det. Men hvis - Gud forbyde det - nogen i fremtiden affyrede et atommissil mod vores kontinent eller Europa, så er Grønland en afgørende del af det missilforsvar, siger Vance.

- Så man spørger sig selv: Har europæerne og danskerne gjort et ordentligt stykke arbejde med at sikre Grønland og sikre, at det kan være en afgørende del af verdens sikkerhed? Svaret er, at det har de åbenlyst ikke.

USA har allerede meget vide rammer for sin militære tilstedeværelse i Grønland som følge af forsvarsaftalen fra 1951 mellem Danmark og USA.

Under et pressemøde onsdag gentog USA's udenrigsminister, Marco Rubio, desuden, ligesom det lød i en melding fra Det Hvide Hus torsdag, at præsidenten altid har det amerikanske militær til rådighed.

- Hvis præsidenten identificerer en trussel mod USA's nationale sikkerhed, har enhver præsident muligheden for at adressere den gennem militære midler, siger Rubio adspurgt om, hvorvidt USA er villig til potentielt at risikere Nato-alliancen ved at gå videre militært.

- Vi foretrækker altid at løse det på en anden måde - det inkluderer også i Venezuela, siger han onsdag.

Rubio tilføjer, at det altid har været USA's præsident Donald Trumps ønske at købe Grønland.

Under et pressemøde bekræfter talsperson for Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, også ifølge Reuters, at et potentielt amerikansk køb af Grønland aktivt bliver diskuteret af Trump og hans nationale sikkerhedsteam.

- Alle muligheder har altid været på bordet for præsident Trump. Præsidentens første mulighed har altid været diplomati, siger hun.

- Selvfølgelig skal jeg deltage, da det er vores land, som sammen med Danmark har krævet et møde. Og fordi det handler om os, skal vi være med – det kan man ikke komme udenom, siger naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt (S).

USA's udenrigsminister Marco Rubio vil mødes med den danske udenrigsminister i næste uge for at diskutere situationen i Grønland.

Han siger, at det altid har været Donald Trumps intention at overtage Grønland.

USA vil mødes med Danmark om Grønland i næste uge.

Det siger USA's udenrigsminister, Marco Rubio, under et pressemøde ifølge Reuters.

Tirsdag meldte Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, ud på Facebook, at Danmark og Grønland har bedt om et møde med den amerikanske udenrigsminister.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), sagde efterfølgende, at han håbede, at der ville blive lyttet til den anmodning.

Medlem af Inatsisartut for Naleraq, Juno Berthelsen, skriver i et opslag på Facebook, at Naleraq vil arbejde for at etablere direkte parlamentarisk kontakt med USA.

- Vi skal kunne føre en direkte og åben dialog om, hvad Grønland vil, og hvad USA tænker – uden at alt filtreres gennem dansk side, skriver Juno Berthelsen.

Han skriver videre, at Naleraq ønsker samarbejde med USA på områder, der kan forbedre levevilkårene, såsom handels- og forsyningsområdet sam en række andre områder:

- Samarbejde om kapacitet, uddannelse og kvalitet i sundhedsvæsenet. Samarbejde om beredskab og suverænitetshåndhævelse inspireret af islandske modeller og med klare rammer for Grønlands interesser. Med opbygning af en grønlandsk kystvagt og samarbejde om SAR, beredskab og civile opgaver.

Han understreger, at partiet ønsker selvstændighed og fuld selvbestemmelse:

- Det kræver, at vi begynder at forberede os politisk og praktisk, og at vi selv etablerer de internationale relationer, der kan understøtte Grønlands fremtid som suveræn nation.

Ifølge Juno Berthelsen bør Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg tage initiativ til en dialogrejse til USA med det formål at afklare muligheder for konkrete partnerskaber – på Grønlands præmisser.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, har afvist idéen om en amerikansk invasion af Grønland.

Det siger Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, efter en samtale med Rubio ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Barrot siger dog samtidig, at Frankrig arbejder med sine allierede på en plan for, hvordan landene skal reagere, hvis USA gør alvor af sine trusler om at overtage Grønland.

Udmeldingen kommer, efter at Det Hvide Hus tirsdag aften dansk tid meddelte, at det er en "national sikkerhedsprioritet" for USA's præsident, Donald Trump, at USA overtager Grønland.

Her lød det, at brugen af amerikansk militær i den forbindelse altid er en mulighed.

Trump drøfter muligheder for at forfølge "dette vigtige udenrigspolitiske mål", siger Hvide Hus om Grønland.

USA's præsident Donald Trump har gjort det klart, at det er en "national sikkerhedsprioritet" at anskaffe Grønland.

Det oplyser Det Hvide Hus i en skriftlig udtalelse ifølge Reuters, som svar på en række spørgsmål fra nyhedsbureauet.

Det oplyses desuden, at Trump sammen med holdet omkring ham drøfter forskellige muligheder for at "forfølge dette vigtige udenrigspolitiske mål".

- Og selvfølgelig er brugen af det amerikanske militær altid en mulighed, der står til rådighed for den øverstkommanderende, lyder der i udtalelsen ifølge Reuters.

En unavngiven kilde, der beskrives som værende højt i embedsværket, fortæller desuden til mediet, at Trump og hans rådgivere blandt andet taler om muligheden for at købe Grønland af Danmark.

Naalakkersuisut og det danske udenrigsministerium ønsker et snarligt møde med det amerikanske udenrigsministerium. Det oplyser Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt (S) på sin Facebook.

- Formålet med mødet er en drøftelse af USA's markante udtalelser om Grønland, skriver Vivian Motzfeldt.

USA's præsident Donald Trump har gentaget sit ønske om kontrol af Grønland hvilket har skabt en diplomatisk krise.

- Det har ikke tidligere været muligt for den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio at mødes med Naalakkersuisut. Dette til trods for, at Naalakkersuisut og den danske regering løbende i 2025 har anmodet om et møde på udenrigsministerniveau, oplyser Vivian Motzfeldt.

De Konservatives formand Mona Juhl sagde før mødet til Sermitsiaq, at hun så frem til at få en opdatering på, hvad der er sket det seneste år, og høre hvad der skal ske fremadrettet.

– Jeg kan godt forstå, hvis man er bekymret i Grønland. Men det vi kan hjælpe hinanden med er at bevare roen. Der er en voldsom retorik, men der er ikke sket noget, og det vi skal sørge for er, at der heller ikke sker noget. Vi skal arbejde benhårdt på at sikre at Rigsfællesskabet består, og at Grønland på ingen som helst måde skal føle sig truet.

Forud for mødet i Udenrigspolitisk Nævn sagde Aaja Chemnitz (IA) til Sermitsiaq, at hun havde en forventning om at få nogle oplysninger og bliver rådgivet om, hvad der foregår. Derudover regnede hun med at stille spørgsmål til hvordan man planlægger beredskabet i Grønland.

– Diplomati er vigtigt, men jeg synes også det er et vigtigt signal at sende, at vi har allierede der står klar, så man sikrer en deeskalering i det omfang, man kan. Men jeg synes også det er vigtigt at sige, at der ikke er grund til bekymring, som jeg ser det nu. Men at vi skal forberede os på forskellige scenarier.

Tirsdag kl. 18 dansk tid begyndte det ekstraordinære møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn med et eneste punkt på dagsordenen: Kongerigets forhold til USA.

På mødet deltog blandt andet udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). Mødet afholdes i et særligt sikret lokale på gul gang på 3. sal i Folketinget.

Nævnets medlemmer skal alle aflevere deres telefoner uden for lokalet, inden de går ind. Det er end ikke tilladt at medbringe en kaffekop.

USA's særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, mener ikke, at USA vil "overtage" Grønland.

Det siger han til mediet CNBC adspurgt om, hvorvidt USA's præsident, Donald Trump, er klar til at "overtage" (seize) Grønland.

- Nej, det tror jeg ikke, han er, og jeg tror ikke, at det er, hvad han taler om, siger Landry til mediet.

Han afviser desuden, at det ville være okay at overtage Grønland med magt.

Allerede i slutningen af december understregede den særlige udsending over for Fox News, at USA ikke har tænkt sig at "gå ind og forsøge at erobre nogen" eller forsøge at "overtage nogens land".

Trump har flere gange i de seneste dage gentaget, at han er meget alvorlig med sin melding om, at USA har brug for Grønland på grund af national sikkerhed.

Selvom Landry igen afviser, at Trump har i sinde at overtage Grønland, understreger han flere gange i interviewet med CNBC, at den amerikanske præsident er "ekstremt dedikeret" til Monroe-doktrinen.

Doktrinen kommer fra USA's tidligere præsident James Monroe, der formulerede den i sin tale til Kongressen i 1823.

Han ville holde europæiske kolonimagter og andre væk fra lande på den vestlige halvkugle, altså Sydamerika og Nordamerika. Grønland ligger også på den vestlige halvkugle. Til gengæld skulle USA holde sig ude af krige og interne stridigheder i Europa.

- Jeg mener, at det at konsolidere den vestlige halvkugle er godt for USA, og Grønland er i den vestlige halvkugle, siger Landry til mediet.

Udsendingen tilføjer desuden, at han mener, at den amerikanske præsident er "en af de mennesker, der siger, at alt er på bordet".

- Siger du, at alt er på bordet? spørger CNBC-journalisten.

- Jeg mener, at vi bør tage til Grønland og sige: "Hvilke muligheder kunne I tænke jer? Hvad kan vi tilbyde jer, som Europa ikke tilbyder?" siger Landry.

/ritzau/

Jens-Frederik Nielsen anerkender de syv Nato-landes opbakning til Grønland. I et opslag på Facebook udtrykker han glæde over at de opbyggede relationer i det forgangne år nu udmønter sig i støtte:

- I en situation, hvor den amerikanske præsident nu igen har sagt, at USA er meget seriøs omkring Grønland, så er denne støtte fra vores allierede i NATO meget vigtig og utvetydig.

Jeg skal igen opfordre USA til at søge en respektfuld dialog gennem de korrekte diplomatiske og politiske kanaler og anvendelse af allerede eksisterende fora, der bygger på aftaler, der allerede eksisterer med USA, skriver formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen på Facebook.

- Dialogen skal ske med respekt for, at Grønlands status er forankret i folkeretten og princippet om territorial integritet.

De syv Nato-lande, deriblandt Danmark og Frankrig har i en fælles erklæring udvist deres fulde støtte til Grønland og afvise Donald Trumps gentagelse af ønske om kontrol af Grønland.

I den forbindelse betyder støtten fra vores europæiske allierede i NATO rigtig meget. Støtten er et klart signal om, at territorial integritet, suverænitet og internationale spilleregler fortsat gælder og respekteres