Demonstration arrangeres i Danmark

Naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke har fortsat opbakning fra sit bagland. Det sagde medlem af Inatsisartut Pipaluk Olsen (D) fra Inatsisartuts talerstol.

Atassut, Demokraatit, Inuit Ataqatigiit samt løsgængerne Kim Kielsen og Vivian Motzfeldt foreslog nemlig at forkaste et mistillidsvotum. Forslaget blev vedtaget med flertal.

Selvom Nivi Olsen fortsat har tillid fra sit bagland, blev hun dog samtidig advaret.

– Koalitionspartierne opfordrer Naalakkersuisut til at udvise ydmyghed over for Inatsisartut og følge gældende retningslinjer. Derfor gives der en advarsel til Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke.

– På den baggrund har vi fortsat tillid til naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke, sagde Pipaluk Olsen (D) fra talerstolen.

Formanden for Inatsisartut, Kim Kielsen, spurgte naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke, Nivi Olsen, om hun ønskede at udtale sig, men hun ønskede ikke at kommentere.

Siumut og Naleraq har torsdag stillet et mistillidsvotum mo Naalakkersuisoq Nivi Olsen (D).

Det var Siumuts Erik Jensen, der bragte forslaget op fra talerstolen:

- Vi accepterer ikke en regering, der siger noget forkert, vi accepterer hellere ikke et press mod Inatsisartut-medlemmer, lød det fra Erik Jensen fra talerstolen under en debat om etablering af et GUX med tilhørende kollegie i Ilulissat.

Inatsisartutmedlemmerne drøfter i skrivende stund, hvordan de vil reagere på forslaget.

Erfalasorput skal vaje ved de internationale lufthavne i landet.

Det mener medlem af Inatsisartut, Lars Poulsen (S), som har stillet forslaget i Inatsisartut.

Flaget er et vigtigt nationalt symbol, der repræsenterer Grønlands kultur, historie og selvstyre, skriver Lars Poulsen blandt andet i sin begrundelse for forslaget:

- En tydelig tilstedeværelse af det grønlandske flag ved internationale lufthavne vil bidrage til at understrege Grønlands nationale identitet og synliggøre landet over for besøgende fra udlandet. Samtidig vil det være i tråd med almindelig international praksis, hvor nationale symboler ofte er synlige ved landegrænser og internationale transportknudepunkter.

- Forslaget har til formål at sikre en ensartet praksis, således at det grønlandske flag fremover er fast til stede ved alle internationale lufthavne i Grønland, skriver Lars Poulsen.

Der er tale om et såkaldt beslutningsforslag, som Naalakkersuisut skal føre ud i livet.

Naalakkersuisut erklærer sig enig med forslagsstiller i, at det grønlandske flag, Erfalasorput, er et vigtigt nationalt symbol, der repræsenterer Grønlands kultur, historie og selvstyre.

- Derfor ser Naalakkersuisut også gerne, at Erfalasorput hejses i de internationale lufthavne i Grønland, lyder det i Naalakkersuisuts reaktion på forslaget.

Forslaget skal gennem andenbehandling senere på forårssamlingen.

Selvom et flertal i Lovudvalget i Inatsisartut havde anbefalet, at Grønland forbliver i tidszone UTC-2, men afskaffer sommertid, valgte partierne alligevel at sende punkterne om at ændre tidszonen tilbage til udvalget.

Under 2. behandlingen tirsdag sagde formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), ellers i salen, at Naalakkersuisut støttede op om anbefalingen fra udvalget.

- Naalakkersuisut respekterer selvfølgelig det ønske, der er fremsat af et flertal i Lovudvalget, som samtidig repræsenterer et flertal af partierne i Inatsisartut. Derfor agter Naalakkersuisut at efterkomme ønsket om at afskaffe sommertiden gennem udstedelse af en ny bekendtgørelse, sagde Jens-Frederik Nielsen (D).

Men herefter blev partierne enige om, at punkterne fra Naleraq og Siumut skulle tilbage til Lovudvalget og behandles, og derfor stoppede de 2. behandlingen.

- Vi stopper behandlingen af punkterne, da de genhenvises til udvalget, og genoptages på 3. behandlingen, sagde Aqqalu Jerimiassen (A) på vegne af formandskabet for Inatsisartut.

Det var Inatsisartut-medlem Bo Martinsen (D), som foreslog, at punkterne genhenvises til udvalget til yderligere behandling.

Lovudvalget havde ellers lagt op til, at de to forslag skulle forkastes ved andenbehandlingen, mod at Naalakkersuisut altså lovede at afskaffe sommertid.

Det skete altså ikke, og vi må nu afvente den fornyede udvalgsbehandling af sagen samt tredjebehandlingen i forhold til, om Grønland igen skal skifte tidszone.

Punkterne skal ifølge planen 3. behandles 15. maj.

I 2019 vedtog Inatsisartut, at sommertiden skulle afskaffes. Men først når EU gjorde det.

Der er dog ikke sket noget yderligere ved EU i årene siden, og nu tyder det på, at Inatsisartut ikke vil vente længere.

Lovudvalget har anbefalet, at Grønland forbliver i tidszone UTC-2, men at sommertiden afskaffes senest 1. januar 2028.

Og den anbefaling agter Naalakkersuisut nu at følge. Det fremgår af et svarnotat fra formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), som ligger under 2. behandlingen af Naleraq og Siumuts forslag om tidens bestemmelse.

Naalakkersuisut vil ifølge svarnotatet afskaffe sommertid per 1. januar 2028.

Det vil betyde, at Grønland for fremtiden vil være tre timer fra Danmark i vinterhalvåret og fire timer i sommerhalvåret, da Danmark og EU stadig bruger sommertid.

Om lidt skal Inatsisartut debattere forslagene om tidens bestemmelse, hvor Siumut og Naleraq vil have Grønland tilbage i tidszone UTC-3, hvilket Lovudvalget anbefaler forkastes.

Ifølge svarnotatet følger Naalakkersuisut også denne anbefaling.

Demonstranterne mødtes i bymidten i Amisut og gik derfra mod Inatsisartuts mødesal. Udover de omkring 20 voksne deltagere deltog også en klasse fra folkeskolen, som havde fået lov af deres lærer til at tage med til demonstrationen.

Demonstranterne ønsker, at Grønland skal vende tilbage til tidszonen UTC-3 og ikke som nu UTC-2.

Da demonstranterne ankom til Inatsisartuts mødesal, kom flere politikere ud for at møde dem. Blandt dem var formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen.

Qupanuk Olsen holdt tale udenfor Inatsisartutsalen, hvor hun blandt andet sagde:

- Det hedder middag, fordi det er middag, men lige nu er solen højest omkring kl. 14.00. Fiskerne og fangerne især i Nordgrønland er også ramt af det. De er nødt til at vente på det bliver lyst, også komme hurtigt tilbage for at nå indhandlingsstederne, mens de er åbne.

Også Jens-Frederik Nielsen holdt en kort tale, hvor han sagde:

- Vi har hele tiden sagt fra Naalakkersuisut, at lige meget hvilken tidszone man vælger, er der ulemper.

Inatsisartut skal i morgen tirsdag diskutere et forslag om at ændre tidszonen tilbage til UTC-3, som blev brugt før ændringen i marts 2023. Samtidig skal spørgsmålet om afskaffelse af sommertid behandles.

Vi skrev i januar, at turistoperatøren fra Qasigiannguit og nyindtrådte medlem af Inatsisartut, Kristian Jeremiassen, var inviteret af Jeff Landry.

Planen var, at Landry og Jeremiassen skulle mødes under en cowboyfestival i New Orleans, Louisiana, i denne måned. Besøget var tiltænkt som en kulturel og uddannelsesmæssig udveksling.

Men rejsen er nu aflyst.

– Jeg vil ikke sige noget yderligere, men det er aflyst, siger Kristian Jeremiassen til Sermitsiaq torsdag.

Er det, fordi du er indtrådt i Inatsisartut igen?

– Det vil jeg ikke kommentere.

Kristian Jeremiassen er suppleant for Inuit Ataqatigiit i Inatsisartut. Efter at to partimedlemmer er blevet udnævnt til naalakkersuisut, indtrådte han som medlem af Inatsisartut den 14. april.

Jeff Landry er i Nuuk under Inatsisartuts forårssamling. Har du planer om at mødes med ham?

– Nej, jeg blander ikke vores turistfirma, Experience Qasigiannguit, og mit hverv som medlem af Inatsisartut. Det holder jeg adskilt. Jeg har ikke planer om at mødes med ham, og det skal jeg heller ikke, siger Kristian Jeremiassen.

I forlængelse af nyheden om at Donald Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, har tilmeldt sig Future Greenland-konferencen 19.-20. maj, er også den amerikanske ambassadør i Danmark, Ken Howery, at finde på deltagerlisten.

Sidst Ken Howery var på officielt besøg i Grønland var i december, hvor han under et doorstep med daværende naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt udtalte, at USA respekterede det grønlandske folks ret til selv at bestemme deres fremtid.

14 dage senere udnævnte Donald Trump Jeff Landry som sin særlige udsending til Grønland, hvilket fik Vivian Motzfeldt til at udtale, at det var et brud på den skrøbelige tillid mellem de to lande:

– Naalakkersuisut er ikke blevet orienteret om, at USA ville udpege en særlig udsending til Grønland. Vi har for nyligt mødtes med den amerikanske ambassadør til Kongeriget Kenneth Howery. Ambassadør Howery orienterede ikke om disse planer. Det er ikke udtryk for tillid, lød det fra Vivian Motzfeldt.

Vivian Motzfeldt er under debatten også på talerstolen, da hun nu er løsgænger efter sin udmelding af Siumut.

Hun takker for sammenholdet under presset fra USA, hvor hun var naalakkersuisoq for udenrigsanliggender.

Hun takker også de ansatte i hendes tidligere departement for deres store indsats.

Hun siger om forløbet, at devisen har været, at alt om Grønland skal debatteres med Grønland.

- Intet om os uden os har været devisen og det skal fortsætte, siger Motzfeldt.

Hun føler, at nogle har forsøgt at nedtone truslen, men hun understreger, at en allieret gennem mange år har ytret, at ville overtage Grønland i værste fald med magt.

- Vi skal på en eller anden måde få alliancen på rette spor igen, siger hun.

Hun siger også, Grønland ikke bør fremstå som forsvarsløst og svagt for udefrakommende kræfter.

Hun ønsker sin efterfølger Múte B. Egede (IA) god arbejdslyst.

Atassut formand Aqqalu C. Jerimiassen kommer i sit indlæg ind på et emne, der deler politikerne og som er gået igen flere gange i debatten - nemlig oprustningen og de mange soldater i Nuuk:

- Selvom vi i Atassut støtter initiativer inden for forsvar og sikkerhed, og selvom tilstedeværelsen af NATO-allierede styrker grundlæggende kan være positiv, oplever vi en stigende bekymring – særligt blandt borgere i Nuuk, siger Aqqalu C. Jerimiassen og fortsætter:

- Det bliver i stigende grad sat spørgsmålstegn ved, og mange er ikke trygge ved, at der er bevæbnede soldater i hovedstaden. Det ønsker vi i Atassut ikke at ignorere.

Atassut-formanden siger, at selvom formålet er tryghed, er en soldat stadig en soldat.

- Hvis militær tilstedeværelse skal placeres andre steder, må vi styrke dialogen i rigsfællesskabet – især når vi allerede har to tidligere lufthavne, som ikke længere har samme centrale rolle. Disse muligheder bør vi tage op i tæt dialog med myndighederne i riget.

Her henviser han til Kangerlussuaq og Narsarsuaq.

Atassut-formanden siger desuden, at udtalelserne fra Donald Trump er meget trættende, men man kommer ikke uden om at samarbejde med USA:

- Uanset hvad må vi fortsætte samarbejdet med USA. Samtidig er det blevet klart udtrykt af Naalakkersuisut’s formand, at vores deltagelse i rigsfællesskabet er et bevidst valg – og det er i dag vores stærkeste sikkerhedspolitiske fundament, siger Aqqalu C. Jerimiassen.

Siumut-ordfører Erik Jensen kaster i sit indlæg et kritisk blik på den stigende militarisering i Arktis:

- Arktis igen er blevet et område med omfattende militarisering, og at bestræbelserne på yderligere oprustning fortsætter med at vokse.

- Militariseringen er blevet så omfattende, at Nuuk nu ligefrem omtales som en stor militærbase, lyder det fra Erik Jensen.

Siumut henviser i den forbindelse til Ilulissat-erklæringen:

- Det var aldrig hensigten, at Nuuk og landet som helhed skulle udvides med militære anlæg, siger Erik Jensen.

Siumut opfordrer derfor Naalakkersuisut til, at Arctic Five (DK/GR, USA, Canada, Norge og Rusland) bør samles igen, og at man bør rejse spørgsmålet om, hvorvidt Ilulissat-erklæringen fortsat anses for gældende – nemlig at Arktis ikke skal militariseres, og at området skal forvaltes fredeligt. Der bør findes en fælles formulering, lyder det fra Erik Jensen.

Løsgænger Vivian Motzfeldt spørger under debatten Erik Jensen, om han synes det giver mening at få et land, der har angrebet og er i krig med et andet land til at underskrive en erklæring om fred i Arktis.

Motzfeldt nævner ikke landets navn, men Erik Jensen siger i sit svar, at samtaler med Rusland ikke vil være en blåstempling af landets krig mod Ukraine:

- Lad os stoppe med at bruge vores kræfter på krig. Og i stedet skabe fred. Det er ikke ensbetydende med, at vi accepterer, at der føres krig mod et andet land, siger Erik Jensen.

USA’s pres mod Grønland prægede også Inuit Ataqatigiits indlæg.

IA-ordfører Pipaluk Lynge takkede staben i Departementet for Udenrigsanliggender for deres utrættelige arbejde under presset fra USA.

Hun rettede også en tak til de mange lande, der har støttet Grønland:

- Som samfund står vi sammen under pres, de nordiske lande og Europa samt resten af verden viser en tydelig samarbejdsvilje og støtte.

Hun nævnte konkret, at EU ytrede, at unionen ville bruge deres såkaldte handels-bazooka, da USA truede med at overtage Grønland.

- Det fandt vi hos Inuit Ataqatigiit beroligende og tak for vilje til at samarbejde med os, ligesom Island, Færøerne, Frankrig, Tyskland samt mange andre lande også ytrede støtte. Vi indgik ligeledes et videnskabeligt samarbejde med Japan, lød det fra Pipaluk Lynge.

Nalaeraq-formand Pele Broberg siger i debatten om de udenrigspolitiske forhold, at Naleraq fastholder, at Grønland skal kunne tale med USA, uden at Danmark skal være til stede.

Netop det var der senest debat om, i forbindelse med USA’s pres mod Grønland.

Som reglerne er nu, er det Danmark, der varetager de udenrigs- og sikkerhedspolitiske sager overfor udlandet.

Derfor det også den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen der sammen med daværende naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, der tog til Washington for at forhandler med amerikanerne tilbage i januar.

Men de grønlandske rettigheder bør drøftes, lyder det fra Pele Broberg under dagens debat.

Pele Broberg roser Vivian Motzfeldt for, at komme med en tale på grønlandsk fra Washington, hvor hun talte direkte til de mange borgere hjemme i Grønland.

Pele Broberg understreger, at Naleraq ønsker at samle på samarbejdspartnere, og om det er danskere, amerikanere eller andre er ikke vigtigt.

Torsdag diskuteres Naalakkersuisuts Udenrigspolitisk Redegørelse, og debatten i Inatsisartut har naturligvis et fokus på presset fra USA.

Demokraatits ordfører Justus Hansen sagde i sit indlæg, at situationen fortsat er alvorlig:

- Den udenrigspolitiske situation, vi står i, er alvorlig. Udviklingen i USA har ikke blot skabt usikkerhed, men har også helt grundlæggende stillet spørgsmål til vores ret til selv at bestemme over vores land og vores fremtid.

- Når der fra amerikansk side igen og igen bliver talt om kontrol over Grønland, så er det ikke bare ord. Det er en tilgang, som vi er nødt til at tage dybt alvorligt, lød det blandt andet fra Justus Hansen.

Han advarede mod, at der er risiko for påvirkninger i det politiske miljø:

- Derfor skal vi være meget påpasselige. Vi skal stå fast på vores værdier, på vores demokrati og på vores sammenhængskraft. For Demokraatit er det helt centralt, at vi i denne situation står skulder ved skulder med vores allierede, sagde Justus Hansen der lagde vægt på samarbejde med EU, Nato og Kongeriget:

- Vores naturlige hjem er i det vestlige samarbejde. Det er i EU og i NATO, vi finder de partnerskaber, som bygger på respekt, demokrati og fælles værdier. Det er her, vi finder stabilitet i en urolig verden.

- Samtidig er det afgørende, at vi står tæt sammen i Kongeriget, sagde Justus Hansen, der under debatten flere gange fremhæver, at han vurderer, at der fortsat er en trussel fra USA.

Tirsdag mødtes Inatsisartut til forårssamlingens første dag. Og eftersom koalitionen er blevet et parti mindre siden sidst, skulle der også fastsættes nye udvalgsposter.

Det foregår på et lukket møde, men nu er beslutningerne blevet offentliggjort på Inatsisartuts hjemmeside.

Se hvordan udvalgsposterne fordeler sig her:

Finans- og Skatteudvalg

· Formand: Aqqalu C. Jerimiassen (A)

· Næstformand: Pele Broberg (N)

· Medlem: Hans-Erik Enoksen (D)

· Medlem: Margrethe Thårup Andersen (D)

· Medlem: Ane Hansen (IA)

Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg

· Formand: Pipaluk Lynge (IA)

· Næstformand: Pele Broberg (N)

· Medlem: Justus Hansen (D)

· Medlem: Nivi Heilmann Efraimsen (IA)

· Medlem: Bentiaraq Ottosen (A)

Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg

· Formand: Bentiaraq Ottosen (A)

· Næstformand: Jens NapãtôK’ (N)

· Medlem: Ane Hansen (IA)

· Medlem: Pipaluk Olsen (D)

· Medlem: Kristian Jeremiassen (IA)

Lovudvalg

· Formand: Aqqalu C. Jerimiassen (A)

· Næstformand: Kuno Fencker (N)

· Medlem: Karen-Marie Kyed Frederiksen (D)

· Medlem: Nivi Rosing (IA)

· Medlem: Bo Martinsen (D)

Revisionsudvalget

· Formand: Nivi Rosing (IA)

· Næstformand: Erik Jensen (S)

· Medlem: Ida Vahl (D)

· Medlem: Mimi Karlsen (IA)

· Medlem: Bentiaraq Ottosen (A)

Familie- og Sundhedsudvalget

· Formand: Pipaluk Olsen (D)

· Næstformand: Aki-Matilda Høegh-Dam (N)

· Medlem: Bo Martinsen (D)

· Medlem: Paarma Lund Kreutzmann (IA)

· Medlem: Bentiaraq Ottosen (A)

Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

· Formand: Nivi Heilmann Efraimsen (IA)

· Næstformand: Isak Johannesen (N)

· Medlem: Margrethe Thårup Andersen (D)

· Medlem: Karen-Marie Kyed Frederiksen (D)

· Medlem: Nivi Rosing (IA)

Anlægsudvalg

· Formand: Justus Hansen (D)

· Næstformand: Gerth Mikaelsen (N)

· Medlem: Hans-Erik Enoksen (D)

· Medlem: Nivi Heilmann Efraimsen (IA)

· Medlem: Bentiaraq Ottosen (A)

Erhvervs- og Råstofudvalget

· Formand: Mimi Karlsen (IA)

· Næstformand: Juno Berthelsen (N)

· Medlem: Napaartoq Petrussen (D)

· Medlem: Vivian Motzfeldt (Løsgænger)

· Medlem: Aqqalu C. Jerimiassen (A)

Fredning- og Miljøudvalget

· Formand: Napaartoq Petrussen (D)

· Næstformand: Mette Arqe-Hammeken (N)

· Medlem: Parma Lund Kreutzmann (IA)

· Medlem: Kristian Jeremiassen (IA)

· Medlem: Bentiaraq Ottosen (A)

Udvalg til Valgs Prøvelse

· Formand: Paarma Lund Kreutzmann (IA)

· Næstformand: Kuno Fencker (N)

· Medlem: Karen-Marie Kyed Frederiksen (D)

· Medlem: Bo Martinsen (D)

· Medlem: Bentiaraq Ottosen (A)

Udvalget for Forretningsordenen

· Formand: Kim Kielsen (Løsgænger)

· Medlem: Per Berthelsen (D)

· Medlem: Mimi Karlsen (IA)

· Medlem: Aki-Matilda Høegh-Dam (N)

· Medlem: Aqqalu C. Jerimiassen (A)

· Medlem: Lars Poulsen (S)

De to nyvalgte medlemmer af Folketinget Naaja H. Nathanielsen (IA) og Qarsoq Høegh-Dam (Naleraq) deltog torsdag i et seminar om kunstig intelligens på Marienborg forud for yderligere forhandlinger om en ny regering.

De grønlandske medlemmer deltog ikke i forhandlingerne.

Der er også forhandlinger fredag 17. april 2026.

Det er en stor dag for mange i Sydgrønland lige nu, og det gælder ikke mindst for Bo Olsen.

Han er nemlig lufthavnschefen i Qaqortoq og blev ansat allerede sidste år.

– Jeg har tidligere været med til at åbne lufthavnen i Sisimiut, og for mig som lufthavnschef er det meget meningsfuldt at stå her i Qaqortoq sammen med et stærkt hold, der har arbejdet målrettet frem mod åbningen, siger Bo Olsen.

Han tilføjer:

– Det er også en god dag, fordi stressen er ovre. Mange har spurgt, om det nu ville lykkedes til tiden. Nu er vi i mål med åbningen, og så handler det om hverdagen og at se på, hvordan vi kan blive endnu bedre her i lufthavnen.

Kirsten Nielsen har boet i Qaqortoq i 70 år og er enormt glad for at lufthavnen endelig åbner i byen.

- Det betyder meget. Nu kan man flyve fra Nuuk til Qaqortoq i stedet for at skulle overnatte i Narsarsuaq. Jeg glæder mig til at flyve via Island og til de varme lande, fortæller hun.

En stolt og rørt Sofus Davidsen så flyet lande fra fjeldet ved siden af lufthavnen:

- Min søn er Marshall og tager imod flyet i dag. Jeg er meget stolt af ham.

Air Greenland giver et springvand til lufthavnen som åbningsgave. Springvandet fra 1932 er netop et vartegn for Qaqortoq, og nu har lufthavnen fået sin egen lille model med indlagt vand.

Symbolikken i springvandet ligger i, at lufthavnen bliver et samlingspunkt, ligesom springvandet er det for byen.

Det fortæller Air Greenlands chef for bæredygtighed og kommunikation Inga Dora G. Markussen og kommerciel direktør Chris Shern ved overrækkelsen.

Anda Peter Egede har lavet det lille springvand.

Kl. 10.39 er det første rutefly lettet fra Qaqortoq Lufthavn, og dermed er både lufthavn og Air Greenlands nye rute Qaqortoq-Nuuk blevet indviet.