”Vi er i en helt anden tid i dag”

- Hver en bog har sin egen fortælling, og hver en bog er en del af den store fortælling om Grønlands egen historie. Derfor er de vigtige.

Juaaka Lyberth sidder i det beskedne, hyggelige kontor i den anonyme lagerbygning overfor byggemarkedet Stark i Nuuk, der udgør rammerne for arbejdet i KA - Kalaallit Atuakkiortut/Grønlands Forfatterforening.

I oktober blev han endnu en gang uden modkandidat genvalgt som foreningens formand, en post han har været betroet gennem de sidste 10 år. Som formand er det hans hverv, udover at holde kontoret i live og svare på de mange mails, der dagligt tikker ind, at stå for foreningens internationale aktiviteter.

Juaaka Lyberth hæfter sig ved, at interessen er stigende for at blive medlem af Kalaallit Atuakkiortut, som i øjeblikket tæller omkring 80 medlemmer. Samtidig oplever foreningen øget tilslutning samt flere aktiviteter de seneste år.

Et eksempel på dét er, at der aldrig har været så stor deltagelse som sidste års seminar og generalforsamling, hvor der var omkring 60 deltagere i løbet af de fire dage, det varede. Normalt ligger deltagerantallet på omkring 25, oplyser Juaaka Lyberth.

- Det kan skyldes vores kontinuerlige information om vores aktiviteter i medierne, og ikke mindst 4-7 nyhedsbreve om året, jeg har sendt ud siden 2015. Samt den stigende udenlandske interesse, anfører Juaaka Lyberth, der noterer sig, at medlemmerne synes at være tilfredse med linjen, han som formand har lagt for KA samt GreenLit (Grønlands Litteraturkontor, red.). I hvert fald har de kvitteret med at genvælge Lyberth som formand uden modkandidat siden 2014.

Til oktober fejrer KA, at det i år er 50 år siden, foreningen blev stiftet. Meget er sket siden.

- Vi er i en helt anden tid, sket meget inden for kommunikation og information, siger Juaaka Lyberth og anfører, at der tidligere var der en anden dyrkelse af de enkelte, store forfattere. Da KA fyldte 25 udgav Hans Anthon Lynge en bog, der var en samlet biografi over forfatterne og deres værker.

- Det gør vi sådan set ikke i dag. Vi har talt om en lignende udgivelse, det er tiltrængt. Men de planer er foreløbig strandet på grund af manglende tid og økonomi, forklarer Juaaka Lyberth.

Forfattere af i dag er mere individuelle end tidligere, konstaterer KA’s formand. Han nævner som eksempel på en af Grønlands store forfattere Hans Anthon Lynge, der stadig er meget konstruktiv, produktiv og intellektuel.

Men, siger Juaaka Lyberth:

- De store forfatteres tid er forbi, såsom Ole Brandt, Augo Lynge og Hans Lynge. Det var guldalderen. Nu er vi mere individuelle og spredt over genrer og livsstilsformer, børnebøger, myter og sagn. Tiden har forandret sig i forhold til forfattere. De bliver ikke dyrket længere som helte og toneangivende. Nu er det mere bredden end eliten, der er kendetegnende, påpeger Juaaka Lyberth.

Grønlandske synspunkter

Kalaallit Atuakkiortut (KA) arbejder for at sikre ophavsrettigheder for medlemmerne, forfattere, oversættere og illustratorer.

Imidlertid, påpeger KA’s formand, er et lige så vigtigt formål, at foreningen lægger sine kræfter i både at bevare og at udvikle det grønlandske sprog, det vil sige bruge det i hverdagen.

- Som jeg betragter det, er meget af historieskrivningen om Grønland, korrekt eller ukorrekt, baseret på kilder, der er skrevet af danske. Så historien er primært skrevet ud fra danske synspunkter, siger Juaaka Lyberth og fortsætter:

- Den grønlandske bog, derimod, fortæller det grønlandske synspunkt, og hvordan den enkelte grønlænder, individuelt eller som gruppe, har oplevet en del af historien. Så litteraturen bidrager også til forståelsen af den grønlandske historie.

Det er i Juaaka Lyberths øjne grunden til, at universiteter i København, Paris og Canada er meget interesseret i at samarbejde med Kalaallit Atuakkiortut.

- Vi er med til at udvikle bøger, der beskriver årtier og en tidsalder, og ad den vej forstå at det er en helt andre forståelser og synsvinkler end andre (danske, red.) historikere, der bruger danske kilder. Og fordi man ikke har gjort sig klart, at bøger har sin egen fortælling. Bogen udtrykker Grønlands indre væsen. Det er også vigtigt at gøre udlandet opmærksom på, mener forfatternes formand.

For at udbrede grønlandsksprogede bøger uden for landets grænser, er det imidlertid altafgørende, at de bliver oversat på en kvalificeret og litterært. Et konkret eksempel er dette års grønlandske nominerede forfatter til Nordisk Råds Litteraturpris, Lisathe Møller, ”Qaamarngup taartullu akisugunneri” (”Glimt af lys og mørke” på dansk). Hvis bogen skal give en litterær oplevelse, er der brug for ekstra hjælp:

- Vi har erfaret, at det som regel er ikke nok at bruge almindelige oversættere til at tolke litteratur. Der er altid sproglige ting, der får for eksempel danske læsere til at studse over sproget og fokusere på fejlene i stedet for indholdet, forklarer Juaaka Lyberth.

Derfor er KA begyndt at anbefale at der i kølvandet på en oversættelse til dansk kommer en litterær kvalitetssikring ind over også. Konkret samarbejder foreningen med lektor og forfatter Kirsten Thisted fra Københavns Universitet om litterær kvalitetssikring i forbindelse med oversættelsen af Lisathe Møllers bog samt Sørine Steenholdts ”Lilys univers.”

De mange små forlag

En anden udfordring ved at udgive bøger i dagens Grønland er at der ikke længere findes toneangivende offentlige forlag.

Tidligere fandtes Atuakkiorfik, ejet af Hjemmestyret, men det lukkede i slutningen af 00’erne. I kølvandet er små, individuelle forlag dukket op.

Desuden er der selvudgivere, men de har jo slet ikke de samme ressourcer, som et forlag har, og dertil kommer distributionen, forklarer Juaaka Lyberth. 

Forlag har som regel haft god kontakt til forhandlere, som for eksempel den nu lukkede boghandel Atuagkat i Nuuk eller andre forretninger, som KNI eller Brugseni. Men den kontakt har selvudgivne forfattere sjældent, så deres bøger bliver kun distribueret i meget begrænset omfang.

Katastrofal lukning

Med mindre altså, at man har en meget ekstraordinær titel, der fanger læserne nærmest med det samme, som det har været tilfældet med Katrine Rasmussen Kielsens ”Qivittuissuit akornanniinnikuuvunga” (”Jeg har levet blandt ægte fjeldgængere”) fra 2021, som er nærmest den største kommercielle litterære succes Grønland har oplevet, med over 8.000 solgte eksemplarer. Efterfølgeren solgte mere end 4.000 eksemplarer, og lydbogen lå en periode på flere uger som nummer et i Danmark.

Hvilken konsekvens har det, at boghandlen Atuagkat måtte lukke?

- Jeg synes, det er katastrofalt. Både litterært og politisk. Når jeg har skullet orientere mig om nye udgivelser, er jeg gået i Atuagkat. Også for at høre hvilke bøger, der sælger godt og sådan. Jeg tænker stadig, at jeg lige skal ned og kigge i Atuagkat, før jeg husker på, at hov, de er jo lukket, siger Juaaka Lyberth.

Han anfører, at en boghandel også tilbyder bøger, der ikke er bestsellere. I modsætning til dagligvarerbutikkerne Brugseni og KNI/Pilersuisoq som kun sælger bøger, der er efterspurgte.

Juaaka Lyberth mener, at listen over sortimentet af livsnødvendige varer, som Pilersuisoq skal tilbyde, også burde indeholde litteratur. Altså åndelig føde.

- Man burde sikre sig, at de også kan få åndelige føde i Ittoqqortoormiit, siger Juaaka Lyberth.

Udgivelsen af bøger er ikke forfatterforeningens primære opgave, det ligger eller burde ligge hos forlagene, men realiteten er, at Kalaallit Atuakkiortut også driver GreenLit, (Greenland Literature), et litteraturkontor, som efter flere års hårdt arbejde blev oprettet i 2020 med støtte fra Selvstyret. Siden 2010 besluttede man ad politisk vej, at KA skulle repræsentere Grønland i et netværk af Nordisk Litteratur, benævnt NORDLIT.

- Politikerne havde bare glemt, at det koster penge at drive et litteraturkontor med nordiske og internationale opgaver, siger Juaaka Lyberth og oplyser, at andre nordiske landes litteraturkontorer er og var støttet af deres respektive regeringer. Undtagen altså Grønland.

Og det var en hård kamp at overbevise Naalakkersuisut og Inatsisartut om, at hvis Grønland skulle kunne arbejde på lige fod med de øvrige nordiske litteraturkontorer, var der brug for penge. Det lykkedes først i 2020.

GreenLit skal fremme udgivelserne af grønlandsk litteratur, og konkret består arbejdet i blandt andet at udfærdige kataloger over grønlandske udgivelser til brug ved internationale bogmesser.

- Greenlit burde være uafhængig af en forfatterforening og være selvstændig. For eksempel kunne det måske drives af en sammenslutning af forlagene, siger Juaaka Lyberth, der er klar over, at en sådan ordning vil kræve politisk stillingtagen, da det fra start blev besluttet af såvel Inatsisartut og Nordisk Ministerråd, at Kalaallit Atuakkiortut skulle repræsentere Grønland i det nordiske litteratur-samarbejde NordLit.

Jagten på læselysten

Siden 2015 har Kalaallit Atuakkiortut drevet GreenLit som et projekt, hvor foreningen søgte penge til sine aktiviteter. I 2020, da GreenLit fik en særskilt driftsbevilling, bestilte KA en læserundersøgelse hos HS Analyse i 2020.

Emnet for undersøgelsen var læsning af bøger på grønlandsk og respondenterne var i sagens natur kun de borgere, der var i stand til at læse grønlandsk.

Analysen viste blandt andet, at der faktisk ikke var så stor interesse for børnebøger, som ellers er noget af det, der flittigt bliver udgivet. Undersøgelsen viste også, at læselysten for grønlandsk litteratur er størst i byerne blandt kvinder.

Det hænger sammen med at kvinder er højest uddannede. Det er ærgerligt, at der er mindre læselyst i bygderne, men det hænger igen sammen med uddannelsesniveauet, som er lavere i de mindre bosteder, forklarer Juaaka Lyberth.

Han nævner i samme forbindelse at der er meget få grønlandsksprogede bøger for teenagere.

- Teenagere mangler bøger, de mister læselysten. Når jeg spurgte boghandlen Atuagkat, fortalte de, at de unge købte engelsk litteratur. Der skal vi satse, siger Juaaka Lyberth.

Han er bevidst om, at det formentlig vil kræve en særlig indsats, for eksempel i form af forfatterskole eller oversættelseskurser. Det eksisterende tilbud til unge forfatterspirer er NAPAs ”Allatta!”-novellekonkurrencer, der har kørt gennem en lang årrække. Men også her tynder interessen ud: Til den seneste konkurrence, hvor der skulle udvælges 10 noveller, var der kun indsendt fem.

Ikke desto mindre består mange af henvendelserne i Juaaka Lyberths indbakke af folk, unge som ældre, der gerne vil have konkret opskrift på, hvordan man skriver og udgiver en bog.

For at imødekomme efterspørgslen i den henseende, har KA på sin hjemmeside lagt en form for instruktionsvideo op, hvor forfatter og forlagsindehaveren Sørine Steenholdt på pædagogisk vis forklarer, hvordan man kan gribe et nyt forfatterskab an.

50-års fejringen

Også foreningens facebookside bruges til at fortælle om Kalaallit Atuakkiortut og foreningens aktiviteter.

Her er der i anledning af 50-års jubilæet publiceret små videoer, hvor den nye generation af grønlandske digtere læser op, som Nukannguaq Zeeb, Aka Hansen, Minik Hansen og Paarnaq R. Jakobsen.

Når 50-års fejringen skydes i gang til oktober bliver det efter bestyrelsens ønske med en Grønlandsk Litteratur Festival. Forhåbentligt i et samarbejde med Landsbiblioteket og det norske forlag Mondo Books fra Tromsø, der står bag Arctic Art Bookfair, som ønsker, at næste udgave af det arrangement skal finde sted i Nuuk. Det bliver i givet fald i forbindelse med Suialaa Festival (tidl. Nuuk Nordisk Festival, red.). Så der bliver med andre ord nok at se til for de kulturelt interesserede i efteråret.

Jubilæumsfejringen betyder ikke at forfatterforeningen derefter vil hvile på laurbærrene. Kalaallit Atuakkiortut har mange andre projekter i gang og på vej. Det er lykkedes at skaffe penge til oversættelser gennem det såkaldte Translation Grant fra landskassen, hvilket betyder at udenlandske forlag kan få støtte til at oversætte grønlandske bøger. Derudover er der planer for at renovere Holms Hus i kolonihavnen i Nuuk til et Bogens Hus. Der er afsat seks millioner til renoveringen i dette års budget for Kommuneqarfik Sermersooq.

- Det skal blive et levende hus. Bogcafé, sommer- og vinteraktiviteter. Måske med en ”Bogens Radio” der går i dybden med indholdet af nye bøger, forudser Juaaka Lyberth.

Han understreger, at Bogens Hus skal adskille sig fra bibliotekerne.

- Jeg er fascineret over begrebet ”Book Towns”. Hvor der er flere bøger end indbyggere. Hvor der er respekt for forfattere og oversættere. Vi kan nok ikke lave Nuuk til en book town, men Bogens Hus er et skridt på vejen, siger han.