Grønland står uden et nationalgalleri for kunst og en lov, der placerer ansvaret for at indsamle og bevare grønlandsk kunst. Det bekymrer flere i det grønlandske kunstmiljø.
Spørgsmålet er blevet interessant efter sidste uges artikel i AG, ”Hitter i udlandet”, som viste en stor udenlandsk interesse for grønlandsk kunst.
Grønland står uden et nationalgalleri for kunst og en lov, der placerer ansvaret for at indsamle og bevare grønlandsk kunst. Det bekymrer flere i det grønlandske kunstmiljø.
Spørgsmålet er blevet interessant efter sidste uges artikel i AG, ”Hitter i udlandet”, som viste en stor udenlandsk interesse for grønlandsk kunst.
Det afføder naturligvis spørgsmålet, hvorvidt man fra officielt hold burde opkøbe grønlandske kunstværker, som vurderes at være de mest historiske og betydningsfulde?
På den måde undgår man, at denne type samfundsvigtige kunstværker ender i udenlandske private samlinger, hvor offentligheden afskæres fra adgang til dem.
- Problemet er, at kunst ikke står nævnt i den grønlandske museumslov, så ansvaret for at indsamle grønlandsk kunst er ikke placeret, kommer det konkret fra Nivi Christensen fra Nuuk Kunstmuseum.
Af samme årsag foreslår hun – med inspiration fra Sapmi (samernes land, red.) – at Grønland opretter et indkøbsudvalg, der får et årligt budget og ansvar for at opbygge en national samling af historiske og betydningsfulde kunstgenstande.
Udstillinger kræver ejerskab
Frederik Thordal, kunstgalleriejer med speciale i grønlandsk og færøsk kunst, er enig i, at det ville være en god idé med et sådant indkøbsudvalg, da behovet for at bevare de væsentligste grønlandske kunstværker er til stede.
Han siger:
- Jeg synes, det er vigtigt, at man i Grønland kan fremvise nogle af de smukkeste og vigtigste kunstværker, som er skabt i Grønland. Desværre er udlandets interesse for grønlandske kunstværker blevet så stor, at grønlandske museer ikke kan følge med.
Ifølge kunstgalleristen oplever han, at museerne i Grønland ofte takker nej på grund af de højere priser på grønlandsk kunst, og det er både et dilemma og en udfordring:
- For hvis det for eksempel drejer sig om de østgrønlandske masker, så er der ganske få af de bedste masker, og havner de først i en fransk eller tysk privatsamling, så er de meget svære at købe tilbage.
Han oplever det modsatte, når han forespørger de færøske museer om køb af vigtige færøske kunstværker. Her har de midlerne til at købe dem – enten af egne midler eller ved hjælp af private donorer fra Færøerne, der stiller deres indkøbte kunst til rådighed for offentligheden.
Mere end markedsværdi
Andreas Hoffmann fra Ilulissat Kunstmuseum erkender, at de lokale museers midler til at købe kunst er for beskedne sammenlignet med private samlere. Omvendt påpeger han, at der er andre faktorer, som er afgørende for et lokalt kunstmuseum end for en privat samler.
- Det er ikke altid, at markedsprisen afspejler kunstmuseernes interesse og fokusområde. For os som museum er værkernes kvalitet og relevans i forhold til resten af samlingen af større betydning end markedsværdien på et specifikt kunstværk, mener lederen af Ilulissat Kunstmuseum, som oplyser, at både kunstmuseerne i Nuuk og Ilulissat er gode til at finde eksterne midler til indkøb af kunst – eller til at samarbejde med private samlinger for at kunne præsentere relevant grønlandsk kunst.
Det er ofte vigtigere end at eje kunsten, fordi udstillingspladsen er begrænset.
For Nuuk Kunstmuseums vedkommende har de modtaget millionstore beløb fra Augustinusfonden og Ny Carlsbergfondet til at erhverve vigtige kunstværker, som har stor national betydning. Men trods den store fondsstøtte ærgrer Nivi Christensen sig over afhængigheden af danske fonde. Hun mener:
- Det er lidt absurd, at vi er afhængige af danske fonde til at vurdere, hvorvidt kunstværker har national betydning i Grønland, for at vi i Grønland kan indkøbe værkerne. Derfor er det vigtigt, at vi også selv kan erhverve kunst uden at være afhængige af danske fonde. Derfor er et indkøbsudvalg for kunst et relevant forslag.
Hvad er grønlandsk kunst egentlig?
Spørgsmålet om et indkøbsudvalg rejser også en grundlæggende debat: Hvad tæller som grønlandsk kunst, når udvalget skal indkøbe historiske og betydningsfulde kunstværker?
Ifølge Nivi Christensen skal grønlandsk kunst defineres fra Grønland, og af et grønlandsk indkøbsudvalg.
- Udvalget kan være med til at kvalificere, at der indkøbes rigtigt og strategisk. Det skal ikke være markedsbestemt, men langsigtet og strategisk, så vi kan sikre en god repræsentation af grønlandsk kunst, også i fremtiden, kommer det fra lederen af Nuuk Kunstmuseums, som fortsætter:
- Vi har så mange fantastiske kunstnere i Grønland, som fortjener langt større repræsentation i samlingerne.
Frederik Thordal er enig i, at der bør købes mere kunst af grønlandske kunstnere, men håber også at der er plads i samlingen til kunst lavet af etniske danskere, som har boet i Grønland og skabt fantastisk kunst, med stor national betydning for Grønland.
Ifølge Frederik er kunstnere som Emanuel A. Petersen og Aage Gitz-Johansen to sådanne eksempler:
- Emanuel blev kendt som 'Grønlandsmaleren', og Aage Gitz-Johansen fik af grønlænderne tilnavnet Qalipaasorsuaq – 'Den store Maler', for sine skildringer af Grønland.
De tilnavne siger noget om, at danske kunstnere har haft en vis national betydning i Grønland. Man må ikke glemme at den danske og grønlandske historie er bundet meget sammen i kunsten, og fjerner man alt, der er for dansk, ender man med kun at fortælle den halve historie.
