Hitter i udlandet

En sideeffekt ved Donald Trumps interesse for Grønland er, at udenlandske kunstkøbere har fået øjnene op for grønlandsk kunst – og nu køber op i stor stil, lyder meldingen fra flere til AG. Ikke bare købere fra europæiske lande, men også fra lande som Sydafrika - og ja, selv USA.

En af de kunsthandlere, der oplever den stigende interesse fra udlandet, er Frederik Thordal, som ejer et mindre kunstgalleri i Vejle med speciale i grønlandsk og færøsk kunst. Han fortæller:

- Mit salg er steget tre gange i årets første tre måneder sammenlignet med den samme periode året før. En stor del af det nye salg kommer blandt andet fra USA og europæiske lande som Tyskland og Frankrig.

Auktioner

Ifølge galleriejeren, der har boet flere år i Østgrønland i sin ungdom, skyldes det stigende globale salg den enorme omtale, der har været af Grønland.

- Nærmest 1:1, som Frederik Thordal udtrykker det.

En anden aktør, der også oplever øget efterspørgsel, er Bruun Rasmussen Kunstauktioner, som i stigende grad sælger grønlandsk kunst.

- Vi har i mange år solgt grønlandske effekter og haft rigtig fine hammerslag, men de seneste måneder har vi set en tydelig stigning i interessen – særligt fra udlandet, fortæller vurderingsspecialist og kunsthistoriker Maria Bornø.

Hun oplyser, at auktionshuset har lanceret en større temaauktion udelukkende med grønlandsk kunst.

- Målet med temaauktionen var at skabe interesse og tage temperaturen på markedet, siger hun.

Ifølge Bornø sluttede onlineauktionen den 21. april, og auktionshuset var tilfreds med interessen og hammerslagene.

Hun afviser ikke, at endnu en temaauktion kan komme på tale.

Det var kunst

Personligt har kunstneren Aka Høegh ikke oplevet en stigende udenlandsk interesse for grønlandsk kunst på grund af Donald Trump.

Ifølge hende har interessen fra udlandet været støt stigende gennem årtier. Det skyldes, mener hun, at Grønland er blevet mere åbne over for omverdenen – og omvendt er omverdenen også blevet mere interesseret i Grønland og dets kultur. Særligt de mange krydstogtsturister, der besøger Grønland om sommeren har medvirket til interessen.

- Vi skal huske på, da jeg var yngre, tegnede og malede mange mennesker en del – og vi brugte det drivtømmer, som kom op på land, til at forme noget. Men vi regnede det ikke for kunst, men det var kunst. Vi gjorde det bare, fordi vi syntes, det var sjovt, og det var vores måde at udtrykke os på, siger Aka Høegh.

Hun er en af Grønlands mest internationalt anerkendte kunstner og er blandt andet repræsenteret ved Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, Rijksmuseum i Holland, Islands Nationalmuseum samt en række offentlige institutioner – blandt andet Geologisk Institut i København.

Derudover har hun udstillet i flere europæiske lande, herunder i Berlin.

- Meget af den kunst, som blev lavet på det tidspunkt, blev blandt andet opkøbt af de danskere, der typisk arbejdede i Grønland. Og lige siden har interessen for grønlandsk kunst været støt stigende, fortæller hun.

Harald Moltke-maleri til Sydafrika

Den stigende interesse fra udlandet har givet Frederik Thordal nye opgaver i forhold til værker med grønlandske motiver.

- I denne uge har jeg for eksempel sendt en del kunst til Mannheim i Tyskland, og det hollandske National Museum of World Cultures har bedt mig om hjælp til at vurdere grønlandske kunstværker, de ønsker at udstille, forklarer han.

Han blev positivt overrasket, da en sydafrikansk mand i februar kom ind i galleriet og købte et lille maleri af Harald Moltke fra Den Danske Litterære Grønlands-ekspedition fra 1902 til 1904.

Ifølge Thordal er det ret usædvanligt.

Stigende priser presser museerne

Både Frederik Thordal og Maria Bornø glæder sig, hver gang en køber fra Grønland viser interesse – og endnu mere, når kunstgenstanden ender på et grønlandsk museum.

- Jeg solgte for nylig to masker til et grønlandsk museum, og det er noget, jeg foretrækker. Det er vigtigt, at nogle af de smukkeste og mest betydningsfulde værker forbliver i Grønland.

- Desværre er priserne blevet så høje, at museerne ofte må takke nej. Det er et dilemma, hvis masker, der er umulige at genskabe, ender i en fransk eller tysk privatsamling. For det kan ikke gøres om, tilføjer den erfarne kunstgallerist med knap fem års erfaring.

Han uddyber:

- Men det er først og fremmest positivt, at de grønlandske kunstnere nu får bedre priser for deres værker. Der har i mange år været et efterslæb i forhold til for eksempel færøsk kunst – det bliver heldigvis langsomt indhentet.

Ifølge Thordal har den stigende efterspørgsel også gjort det sværere at skaffe grønlandsk kunst til galleriet, og han annoncerer derfor massivt for at fylde galleriets sparsomme vægge.

Parallelt med udlandets stigende interesse oplever Maria Bornø også, at der er flere grønlandske købere.

- Det er fantastisk, fordi det betyder, at flere værker kan vende hjem til Grønland og igen få en plads i deres oprindelige kulturelle sammenhæng, fortæller hun.

Et skifte i den globale kunstverden

Udlandets interesse for grønlandsk kunst fik for alvor fart, da Trump satte Grønland på verdenskortet – men ifølge Maria Bornø fra Bruun Rasmussens Kunstauktioner har udviklingen været undervejs i flere år.

Hun mener, at interessen skal ses som del af en bredere bevægelse i kunstverdenen, hvor mangfoldighed, dekolonisering og repræsentation fylder mere.

- Grønlandsk kunst har længe været marginaliseret i den vestlige kunsthistorie, men i takt med et skiftende blik på, hvad kunst er, og hvem der får lov til at definere den, er der opstået en ny nysgerrighed og respekt omkring det oprindelige udtryk, siger hun.

Frederik Thordal stemmer i:

- Grønlandsk kunst har noget helt særligt at byde på. Den grønlandske mytologi og natur fylder meget, men også fortællinger om rigsfællesskabet og grønlandsk identitet spiller en stor rolle i de nyere værker. Det er en vigtig stemme i den aktuelle debat om Grønlands