I dag den 21. juni – Grønlands nationaldag – fejres et særligt jubilæum i Sisimiut: Bethels Kirke fylder 250 år. Den ikoniske blå kirkebygning blev i 1773 bestilt af den grønlandske menighed i kolonien Holsteinsborg, nu Sisimiut, og betalt med 60 tønder hvalspæk. Bygningen blev fragtet til Grønland med skib og står den dag i dag og fejres med levende billeder af dengang i 1926.
I dag fylder Bethels Kirke 250 år. På billedet kan man se kommunalbestyrelsen er på vej til kirken med faner, og de går forbi Bethels Kirke, der fylder år i år.Foto: Tôrtia Reimer-Johansen
Den blå kirke i Sisimiut står som et åndehul mellem fortid og nutid.
Dørhåndtaget, som folk brugte dengang for at komme ind – og stadig bruger i dagFoto / Assiliisoq: Tôrtia Reimer-Johansen
Annonce
Når man går forbi, kan man næsten høre historiens ånd trække vejret gennem væggene – som om bygningen stadig husker, stadig hvisker.
Foto / Assiliisoq: Tôrtia Reimer-Johansen
Den fortæller historien i dag gennem et fjernsyn inde i kirken.
Sermitsiaq kommer ind i kirken og ser personer sidde i stolen og kigger på et fjernsyn på midten foran.
På fjernsynet kan man se børn danse iført nationaldragter.Foto / Assiliisoq: Tôrtia Reimer-Johansen
Filmen fortæller om livet dengang i området ved kirken.
I anledning af jubilæet og nationaldagen vises der i dag en historisk film, som er optaget i 1926 af den amerikanske opdagelsesrejsende Donald Baxter MacMillan (1874–1970).
Filmen, som vises officielt for første gang, giver et sjældent indblik i livet i Sisimiut for knap 99 år siden.
På fjernsynet kan man se et fællesarrangement lige uden for Bethels Kirke.Foto / Assiliisoq: Tôrtia Reimer-Johansen
Filmen viser borgere i Sisimiut iført nationaldragter, fiskeri og forarbejdning af fisk, kajakroning, dans, konkurrencer og kvinder i umiaq, der henter brænde af paarnaqutit.
Foto / Assiliisoq: Tôrtia Reimer-Johansen
I filmen er levende billeder af bydelen Narsannguaq – den første bydel i Sisimiut – som hidtil kun har været dokumenteret med fotografier.
Foto / Assiliisoq: Tôrtia Reimer-Johansen
Et rørende øjeblik for museumslederen
Museumsleder Dorthe Katrine Olsen er meget glad for at vise filmen:
- Vi fik filmen sidste år og viste den først til de ældre. Da vi så den sammen med kollegerne, var vi helt stille – det var så utroligt. Jeg var så glad, at jeg sprang op af glæde. Jeg har aldrig set noget så levende og nært om det gamle Sisimiut.
Hun fortæller, at det er første gang, man ser røg stige op fra husene i Narsannguaq – en detalje, der gør filmen særligt rørende.
- Filmen er optaget med amerikanske øjne, men viser, hvor meget fællesskab der var omkring kirken dengang. Der bliver danset, og det er meget rørende at se. Jeg dansede nærmest med, fortæller hun grinende.
Søm fra kirken, ca. 1773.Foto / Assiliisoq: Tôrtia Reimer-Johansen
Et værdifuldt historisk dokument
Dorthe Katrine Olsen mener, at filmen formentlig er det ældste levende billedmateriale fra Grønlands historie. Den giver ikke kun indsigt i hverdagslivet, men også i det sociale og kulturelle fællesskab, som voksede op omkring Bethels Kirke.
Dagen fejres med kaffemik inde i kirken, hvor der serveres traditionel grønlandsk suaasat og kager.
Foto / Assiliisoq: Tôrtia Reimer-Johansen
En festdag, hvor fortid og nutid mødes i respekt og glæde.