Guiden Karen Foss Hansen tager turisterne på byvandring i Nuuk.
Karen Foss Hansen byder Peter og Mona Jensen velkommen til Nuuk med en byvandring.Foto: Jesper Hansen
JesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
Pludselig
var de her.
Alle turisterne, som skulle komme, når atlantlufthavnen i Nuuk blev
åbnet.
Pludselig
var de her.
Annonce
Alle turisterne, som skulle komme, når atlantlufthavnen i Nuuk blev
åbnet.
Den
store turistinvasion tog for alvor fart, da der i sidste uge landede store
jetfly fra både New York, Reykjavik, København, Billund og Aalborg fyldt med
forventningsfulde turister.
Det
har givet travlhed på hoteller, restauranter, taxaer og blandt de mange guider
og guidevirksomheder. Blandt andre Karen Foss Hansen, der tager sig af det
aarhusianske rejsebureau Ruby Rejsers gæster i Nuuk.
Selv
om Karen Foss Hansen nu bor i København, kender hun Grønland og også Nuuk til
fingerspidserne, for hun er født og opvokset i Ilulissat, hvor hun boede de
første femten år af sit liv. Siden er det også blevet til ni år i Nuuk, hvor
hun arbejdede i Grønlands Rejsebureau. Karen Foss Hansen taler både grønlandsk,
dansk, engelsk, tysk og fransk.
Nye
gæster to gange om ugen
- To
gange om ugen får jeg nye gæster med det direkte fly fra Aalborg. Når de er
indlogeret på hotellerne, lægger jeg ud med en byvandring, hvor vi går fra
centrum og ned mod Kolonihavnen og tilbage igen ad en anden vej.
-
Her passerer vi blandt andet Naalakkersuisut, Inatsisartut, politi, retsvæsen
og Katuaq. Turen er et godt afsæt til både at fortælle om Grønland i vore dage
og også historien, men jeg tilpasser også historien efter gæsternes ønsker og
ikke mindst spørgsmål.
Turistguiden Karen Foss Hansen er født og opvokset i Ilulissat og har boet ni år i Nuuk. Hun er Ruby Rejsers faste guide i Nuuk.Foto: Jesper Hansen
-
For de mange turister er meget nysgerrige og har mange spørgsmål. Mange af dem
har en forventning om, at tingene er lige som i Danmark – og det er for
eksempel nyt for dem, at husene har B-numre. Så bliver jeg nødt til at fortælle
lidt om det.
- De
har også mange spørgsmål om sundhedsvæsnet, uddannelsessystemet, bybusserne og
ikke mindst de mange biler i hovedstaden. For mange er det svært at forstå,
hvad man skal bruge en bil til, når man ikke kan komme ud af byen.
Der
er selvfølgelig også mange spørgsmål om det politiske. Her svarer jeg, så godt
jeg kan, men diskussionerne om de store politiske spørgsmål overlader jeg til
gæsterne.
Karen
er livlinen
Blandt
Karen Foss Hansens gæster i sidste uge var ægteparret Mona og Peter Jensen fra
Aalborg. De har tidligere været i Grønland, men aldrig i Nuuk.
- Vi
har en tradition for jomfruflyvninger, så det var en god anledning til at
besøge Nuuk, fortæller den pilotuddannede Peter Jensen om turen fra Aalborg til
Nuuk.
- Vi
har hørt meget om Nuuk – og vi har også bekendte i byen, men det overrasker mig
alligevel, at det er så meget anderledes end i Danmark, erkender Mona Jensen.
-
Heldigvis har vi Karen som livline – og jeg synes, at hun gør det godt, når hun
skal forklare os, hvordan tingene hænger sammen.
-
For mit eget vedkommende fandt jeg det meget mærkeligt, at der ligger en gammel
kirkegård midt i byen. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor gravstederne ikke blev
passet – og det var først, da Karen fortalte mig om traditionen med ikke at
slette gravsteder, at det gav mening for mig.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.