I det nye selskabsregnskab kan man se, at hybridfærgen Maliina Ittuk, der endnu ikke er sat i drift, har kostet Diskoline over 93 millioner kroner
Maliina Ittuk har foreløbig kostet Diskoline godt 93 millioner kronerFoto: Jesper Hansen
JesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
Diskoline har netop offentliggjort sit årsregnskab for 2024.
Det sker med lidt forsinkelse, fordi Topas Explorer Group, der står bag rederierne
Diskoline og Blue Ice Explorer, har besluttet at fusionere de to selskaber.
Årsregnskabet, der altså gælder for både Diskoline og Blue
Ice Explorer, viser en sund virksomhed med en positiv bundlinje med et
årsresultat på 2,79 millioner kroner – en fremgang på 25 procent fra
sidste års 2,22 millioner kroner. Egenkapitalen er vokset fra godt 42 millioner
kroner til godt 64 millioner kroner.
Diskoline har netop offentliggjort sit årsregnskab for 2024.
Det sker med lidt forsinkelse, fordi Topas Explorer Group, der står bag rederierne
Diskoline og Blue Ice Explorer, har besluttet at fusionere de to selskaber.
Annonce
Årsregnskabet, der altså gælder for både Diskoline og Blue
Ice Explorer, viser en sund virksomhed med en positiv bundlinje med et
årsresultat på 2,79 millioner kroner – en fremgang på 25 procent fra
sidste års 2,22 millioner kroner. Egenkapitalen er vokset fra godt 42 millioner
kroner til godt 64 millioner kroner.
Diskoline råder efter fusionen over i alt 15 både, der
sejler i både Sydgrønland og Disko-regionen. Hertil kommer så hybridfærgen
Maliina Ittuk, der efter flere forsøg endnu ikke er sat i drift og i øjeblikket
ligger på værft i Frederikshavn.
Årsregnskabet viser, at Maliina Ittuk med plads til 113
passagerer indtil videre har været et bekosteligt eksperiment, der endnu ikke
har kastet en krone af sig. Færgen står opført i balancen under ”Materielle
anlægsaktiver under udførelse” til en værdi af i alt 93.467.692 kroner.
Et dyrt eksperiment
Administrerende direktør i både Diskoline og Topas Explorer
Group Michael Højgaard erkender, at der har været mange og også bekostelige
udfordringer med Maliina Ittuk.
- Vi har en 10-årig servicekontrakt med Naalakkersuisut om
lokalbesejlingen i Sydgrønland og Disko-området. Det er forudsætningen for, at
vi har turdet binde an med den store investering, som vi fortsat tror er den
helt rigtige løsning til at udvide kapaciteten.
- Vi er desværre ikke kommet i mål endnu, så vi har
orienteret Naalakkersuisut, at vi i øjeblikket først forventer Maliina Ittuk
til Grønland efter sommerferien. Heldigvis går det ikke ud over ruteplanen. Vi
har rokeret lidt rundt med flåden, så vi fortsat kan leve op til
forpligtelserne i servicekontrakten.
Diskoline råder over i alt 15 både i forskellige størrelserFoto: Diskoline
Selv om Topas Explorer Group har fusioneret Diskoline og
Blue Ice Explorer, betyder det ikke de store ændringer for besejlingen i
Sydgrønland. De to selskaber driver blandt andet den vigtige sejlads mellem
Narsarsuaq og Qaqortoq og er en væsentlig del af infrastrukturen i Sydgrønland.
- Rent praktisk betyder fusionen, at Blue Ice Explorers
flåde og øvrige forretningsområder lægges ind under Diskoline primært for at
forenkle administrationen, men at Blue Ice Explorer fortsætter som et
selvstændigt brand. I praksis medfører fusionen ingen væsentlige ændringer i
den daglige drift, da Diskoline og Blue Ice Explorer allerede har haft et tæt
samarbejde gennem flere år, forklarer Michael Højgaard.
Nyt besejlingsmønster
- Besejlingsmønstret vil ændre sig, når den nye lufthavn i
Qaqortoq åbner til næste år – og det er også baggrunden for fusionen.
- Lukningen af den internationale lufthavn i Narsarsuaq,
åbningen af den nye regionale lufthavn i Qaqortoq samt åbningen af den nye
internationale lufthavn i Nuuk vender op og ned på det hidtidige
transportmønster i Sydgrønland. Det skal vi naturligvis reagere på.
- For at sikre en stabil, effektiv og langsigtet betjening
af Sydgrønlands bygder og lokalsamfund, samler vi derfor kræfterne i et selskab.
Fusionen af de to selskaber er sket med virkning fra den 1.
juni. Der har været en del regnskabsteknik i manøvren – og derfor er
årsregnskabet for 2024 for Diskoline ApS først for nyligt blevet
offentliggjort.
- Med fusionen af de to selskaber bliver Blue Ice Explorers
overnatningssteder – bygdehotellet i Igaliku og vandrerhjemmet i Narsarsuaq –
samt selskabets turoperatør aktiviteter også en del af Disko Line, men vil
fortsat blive drevet under Blue Ice Explorer-brandet, oplyser Michael Højgaard,
men understreger, at man arbejder på, at overnatningsstederne blive en del af
Topas Explorer Groups hotel division – sammen med blandt andre Hotel Icefiord i
Ilulissat og hotellerne i Qeqertarsuaq samt Qasigiannguit.
Vi styrker organisationen ved at lægge Diskoline sammen med Blue Ice Explorer, siger direktør Michael Højgaard.Foto: Jesper Hansen
Flytter fra Narsarsuaq
Diskoline har hovedkontor i Ilulissat, men ude i fremtiden
venter en planlagt flytning af hovedkontoret for Blue Ice Explorer, da kontoret
vil blive flyttet til Qaqortoq, når den nye sydgrønlandske lufthavn åbner i
byen.
- Vi ser frem til at videreudvikle det stærke fundament,
begge selskaber har opbygget gennem mange års arbejde i Grønland – til gavn for
både passagerer, lokalsamfund og samarbejdspartnere, siger Michael Højgaard.
I det samlede årsregnskab for 2024 for Diskoline kan man
også læse, at selskabet har haft personaleomkostninger for i alt 29.627.739.
Hovedparten af den post er lønninger til personalet, der alle betaler skat i
Grønland. Medarbejder-tallet varierer mellem 25 om vinteren til cirka 110 om
sommeren. Det gennemsnitlige antal fuldtidsstillinger var i 2024 54.
Diskoline er et anpartsselskab og har derfor ingen
bestyrelse.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.