De
seneste to års tal for fangstmængder af rejer i Grønland viser, at rejebestanden er faldet.
Undersøgelserne, som er
foretaget af Naturinstituttet, viser, at rejebestanden er gået ned i løbet af
de seneste to år, og rederier, der fisker efter rejer både indenskærs- og
udenskærs tegner et billede af et fiskeri, der møder en usikker fremtid i møde.
Hvis denne tendens i rejefiskeriet fortsætter er man derfor nødt til at
tilpasse sig forholdene ved eksempelvis at øge torskekvoterne, således nogle
rejerederier sideløbende kan udføre torskefiskeri, mener QAK-formanden Henrik
Sandgreen.
Markant
fald
Naturinstituttet
foretager årlige undersøgelser af rejer ved Vest- og Østgrønland og disse
undersøgelser er ifølge AnnDorte Burmeister,
som er seniorrådgiver i Afdeling for Fisk ogkaldyr i Naturinstituttet, vigtige, da rejer
er en væsentlig fiskeriressource for Grønland. Baseret på undersøgelserne
rådgiver Naturinstituttet og NAFO (Den Nordatlantiske Fiskerikommission /
Northwest Atlantic Fisheries Organization) Selvstyret om, hvor mange tons rejer
der kan fiskes for at sikre en bæredygtig udnyttelse af bestanden.
Undersøgelserne er
vigtige for at sikre, at fiskeriet ikke overudnytter rejerne og at bestanden
kan reproducere sig selv. Biologerne på Naturinstituttet forsker blandt andet
også i rejernes interaktion med andre arter som torsk, hvis bestand, modsat
rejerne er steget i løbet af den seneste år. Data fra Grønlands Naturinstituts
undersøgelser og fiskeriindberetninger i form af
logbøger analyseres for at vurdere bestandenes størrelse og status.
- Det
vi kunne se på vores undersøgelser fra vores forskningsskib Tarajoq i 2023 og 2024 var, at biomasserne af rejer har
været faldende de sidste to år navnlig i udenskærs området. Resultaterne fra dette års undersøgelser ligger klar i
løbet af september.
- Vores
undersøgelser med forskningsskibet foregår i dybderne fra 50 meter ned til 600
meter, og vi sorterer vores fangster som består af rejer og fisk, hvor vi
foretager mål og vægt på dem. Vi kan på den måde beregne, hvor stor biomassen
er af de forskellige arter.
- Det
kan være flere ting, der er skyld i at rejebestanden er gået tilbage. Det kan
være, at der er kommet flere fisk som rødfisk, torsk og hellefisk som spiser
rejerne, eller det kan måske være miljømæssige ting, som vi ikke kender til på nuværende tidspunkt, siger AnnDorte Burmeister.
Hun
understreger derfor, at man kan konstatere, at rejebestanden har været
nedadgående de sidste to år.
Kvoter
og anbefalinger
I
november sidste år besluttede Naalakkersuisut, at den samlede rejekvote (TAC)
for Vestgrønland skal være 83.125 tons, mens kvoten for Østgrønland blev
fastsat til 7.550 tons i 2025. Det skal hertil også bemærkes, at af TAC’en
fordeles 4.150 tons rejer til EU på grund af Fiskeripartnerskabsaftalen. Derudover
afsættes der hvert år en del af kvoten til Canada, da en lille del af
rejebestanden i Vestgrønland deles med Canada.
NAFO
og Naturinstituttet har ellers anbefalet, at der må fanges for 80.000 tons i
Vestgrønland, hvilket er 15.000 tons mindre end rådgivningen for 2024, mens
rådgivningen for Østgrønland var 2.500 tons. Rådgivningen faldt også med 15.000
tons fra 2023-2024. Dermed er rådgivningen faldet med 30.000 tons de sidste to
år, oplyste Naalakkersuisut i forbindelse med fastsættelse af kvoterne.
Der
er usikkerhed om udbredelse af bestanden i Østgrønland, men i følge oplysninger
fra Naturinstituttet, viser tilgængelige data fra biologiske undersøgelser og
fiskeri, at bestanden er koncentreret i et begrænset område, og rejebestanden i
Østgrønland er beregnet til at ligge 42 procent under optimal biomasse.
- De
samlede anbefalinger er baseret på de seneste undersøgelser, som er foretaget i
2024 og de data, som er tilgængelige fra rejetrawlerne. Vi kommer til at
analysere fiskeriet om ikke så længe, når vi har fået alle data fra
rejefiskeriet i Vestkysten, så vi må se hvad resultatet bliver i år.
- Men
det er selvfølgelig trist at se, at bestanden er gået ned. Hvis bestanden
bliver ved med at falde, så vil NAFO´s rådgivning sikkert også falde, siger AnnDorte
Burmeister.
Forskningsskib
Tarajoq har lige været på undersøgelser og biologerne er fortsat i gang, så man
har endnu ikke alle data for i år på bordet for Vestkysten, men AnnDorte
Burmeister forventer, at de vil stå klar i september måned. Ifølge
forvaltningsplanen for rejer i Vestgrønland må TAC´en maksimalt variere med
12,5 procent fra år til år.
Færre
fangster
Stine
Petersen, der er administrationsleder i Sikuaq Trawl siger, at fangstmængderne
er faldet sammenlignet med 2024 og 2023.
- Men
det er svært at give et skøn på konsekvenserne. Dels har begge trawlere været
på værft i første halvdel af 2025 og dels afhænger fangsten meget af de
områder, der fiskes i.
- Udover
faldet i fangstmængder er omsætningen også påvirket af et fald i priserne siden
2024. Begge dele påvirker omsætning og dermed besætningens aflønning og
selskabernes resultat negativt. Fald i omsætning betyder også fald i afregnet
A-skat og afregnet ressourceafgift til landskassen.
Niisa
Trawl Aps og Sikuaq Trawl A/S, der har én fælles ejerkreds, beskæftiger omkring
45 medarbejdere hver. De samlet set 90 medarbejdere inkluderer besætning af
officerer og fiskere samt et mindre administrationskontor i land.
Udfordringer
Merete
Lindstrøm, som er koncern kommunikationschef i Royal Greenland bekræfter
ligeledes, at koncernen har haft udfordringer med volumen på rejefangsten i år.
Koncernen
har opgjort mængden af skalrejer, som man har fanget i henholdsvis i 2024 og
2025 (til og med maj), og det er væsentligt at bemærke, at mængden per måned i
2025 er væsentligt lavere end for samme periode i 2024.
Hos
Royal Greenland blev der fanget 9.836 tons rejer i perioden fra januar frem
til maj i 2024, mens fangstmængderne er faldet til 5.550 tons i samme
periode i år.
Har
advaret
Næsten
alle rederier, der fisker efter rejer både i indenskærs- og udenskærs farvande
er medlemmer i landsorganisation af fiskere af skaldyr og andre fiskearter,
Qaleralinniat Aalisagarniallu Kattuffiat, QAK, og organisationens formand
Henrik Sandgreen bekræfter, at rederiernes indhandlingsmængder er faldet
markant i løbet af de seneste to år.
- Vi
har i forvejen varslet om, at de senere års øget torskebestand kan føre til
faldende fangstmængder af rejer, og den nuværende situation bekræfter, at vores
forudsigelse holder stik, siger han.
Kvoten
for kystnærtorsk i 2025 blev fastsat til 27.572 tons, hvilket er et fald på syv
procent i forhold til 2024 - heraf tildeles 2.000 tons til fritidsfiskere til
indhandling. Kvoten for torsk gælder i hele Vestgrønland. TAC`en for havgående
torsk i Øst- og Sydøstgrønland er på 35.000 tons, og 6.500 tons i Vestgrønland.
- Hvis
denne tendens i rejefiskeriet fortsætter er vi nødt til, at tilpasse os
forholdene ved eksempelvis at øge torskekvoterne, således nogle rejerederier
ligeledes kan udføre torskefiskeri, i perioden, hvor rejefiskeriet halter,
siger Henrik Sandgreen.
Han
påpeger, at nogle rejerederier som er medlemmer i QAK, tidligere har ansøgt om
tilladelse til af udføre udenskærs torskefiskeri, og at Selvstyret har givet
afslag til disse.
