Ny klimaafgift risikerer at ramme Grønland hårdt

Skibsfart står for 2-3 procent af den globale CO2-udledning, hvilket overstiger udledningen fra lande som Canada og Storbritannien. 

Uden en effektiv regulering kan denne andel stige til 14 procent inden 2050. Det vurderer flere miljøorganisationer, der længe har opfordret branchen til at få reguleret området og sikret at bæredygtige teknologier kan komme på banen og være med til at mindske skibsfartens klimaaftryk.

For nylig vedtog FN’s Søfartsorganisation IMO en ny klimaafgift for alle handelsskibe, som skal ratificeres til efteråret. Afgiften, der skal beregnes på baggrund af de enkelte rederiers CO2-udledninger, skal tvinge branchen til at omstille sig fra sorte til grønne brændstoffer, men kan også komme til at betyde en væsentlig forøgelse af Royal Arctic Lines omkostninger. 

– Da Royal Arctic Line udleder ca. 82.000 ton CO₂ fra hele vores flåde om året, står vi til en potentiel ekstraregning på over 200 mio. kroner, siger direktør i Royal Arctic Line Niels Clemensen, og tilføjer, at det er en ret markant stigning i omkostningerne. 

Afgift rammer skævt 

Målet med afgiften er at opnå klimaneutralitet i 2050, og det mål bakker Niels Clemensen op om, og tilføjer, at det faktisk er rederierne selv, der har ønsket klimaafgiften for at styrke investeringspotentialet i grøn teknologi, så man kan få udlignet prisforskellen mellem de fossile og de grønne brændstoffer. Det kræver at producenterne investerer mere en power-to-X-anlæg, hvilket godt kan betale sig i områder, hvor der er meget skibstrafik. 

Udfordringen er bare, at Grønland ikke er et område med meget skibstrafik, og at det derfor ikke kan betale sig at etablere et omkostningstungt procesanlæg i Grønland alene med det formål at forsyne et rederi som Royal Arctic Line med grønt brændstof.

 Og på den måde ender afgiften med at ramme skævt. 

– Som et lille land med et lille marked, bliver det svært for os at finansiere etablering af et stort dyrt procesanlæg. Og vi vil heller ikke kunne aftage særligt meget brændstof, i forhold til hvad der skal produceres på et sådant anlæg for, at det løber rundt økonomisk, siger Niels Clemensen, der håber at Grønland kan blive omfattet af subsidier som hjælp til grønne lokale investeringer, som er tiltænkt randområder og østater. 

Fremtidens brændstoffer 

Ifølge de foreløbige udmeldinger fra IMO, så skal indtægterne fra den nye afgift delvist bruges til at støtte de mindst udviklede lande og østater i deres indsats for at reducere CO2-udledningen. 

– Grønland er kommet lidt i klemme. Derfor skal vi nu arbejde sammen med vores ejer for at sikre, at vi kompenseres på rette vis, siger Niels Clemensen

Royal Arctic Line står over for at få bygget to nye feederskibe, og her diskuterer man lige nu, hvilke brændstoffer, skibene skal baseres på. 

– Kan vi regne med at få de her miljørigtige brændstoffer i Grønland i fremtiden, selvom vi ikke kommer til at aftage så store mængder? Det ved vi ikke endnu. Vi har jo store vandressourcer i Grønland, men igen kræver det store investeringer, hvis der skal etableres vandkraftsanlæg med tilhørende power-to-x-anlæg, og der skal være andre aftagere end os, siger Niels Clemensen.