Mulighedernes land

Grønland skal ikke bare være tilskuere til udviklingen i landet, men medvirke aktivt. Sådan siger medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit Aaja Chemnitz, og formand for Demokraatit og medlem af Inatsisartut Jens-Frederik Nielsen, der begge er blandt oplægsholderne ved både Future Greenland-konferencen den 14.-15. maj samt det nye initiativ: Future of Greenland, der er en gratis ungdomskonference, der foregår den 13. maj, og som henvender sig til de ældste klassetrin i folkeskolen, gymnasieelever, handelsskoleelever og studerende.

Målet er at skabe en dialog med de unge om bæredygtige løsninger og Grønlands potentialer ud fra en tankegang om, at de unge selvfølgelig skal være med til at sætte retningen for landet.

På Grønlands præmisser

Læs mere

Grønland som filmland

– Der er et behov for at sprede vores økonomi ud på flere områder, så vi ikke står så sårbart på få indtægter, og måske også i virkeligheden at gå fra at være et tilskudsland til at være et land, der selv skaber sine egne indtægter. Og det gør man altså i samarbejde med udlandet. Det er en vigtig pointe at sige. Man kan ikke lukke sig om sig selv og så forvente, at der skabes erhvervsudvikling i Grønland, siger Aaja Chemnitz, der vil invitere senator Lisa Murkowski fra Alaska med til Future Greenland-konferencen til en debat om rammer for erhvervsudvikling og vigtigheden af, at politikere har et internationalt netværk og udsyn.

– Jeg synes, at USA i nogen grad kun er symbolsk tilstede i Grønland med tanke på de relativt få penge, de har ydet i tilskud til egne projekter. Det samme kan jeg være bekymret for er tilfældet med EU, der selvfølgelig er i Grønland for at varetage egne interesser, men som jo også gerne skulle være i overensstemmelse med, hvad Grønland gerne vil. Det er vigtigt, at USA og EU’s bidrag til Grønland ikke bare kommer som rene tilskud, men at de bidrager til reel erhvervsudvikling for det grønlandske samfund – på Grønlands præmisser. Så når vi siger ”intet om os, uden os”, så gælder det ikke kun relationen mellem Grønland og Danmark, men også i relationen til alle vores internationale kontakter. 

Læs mere

Iværksætter: Der er fortsat meget at kæmpe for

– Det internationale netværk åbner døre politisk, men også i forhold til erhvervsudvikling. Og derfor er det sindssygt vigtigt for Grønland at dyrke de gode internationale relationer, siger Aaja Chemnitz.

En gamechanger

Råstoffer og turisme er to områder, som Aaja Chemnitz og Jens-Frederik Nielsen er enige om skal udvikles til gavn for Grønland. 

– Nu har jeg netop været i Kiruna i Sverige, hvor man valgte at flytte en tredjedel af byen, for at der var plads til en mine. Det er jo meget voldsomt. Men vi skal i Grønland også finde vores balance mellem på den ene side at bevare vores kultur og vores land og på den anden side udvikle samfundet, så vi sikrer penge til sygehuse, skoler m.v., siger Aaja Chemnitz og fortsætter: 

– I forhold til turisme så skaber en ny landingsbane jo ikke i sig selv indtægter til landet. Det handler om, hvordan vi forvalter mulighederne af landingsbanerne, der potentielt kan blive en gamechanger for det grønlandske samfund på flere områder. – Vi har i dag udfordringer inden for sundhedsområdet, hvor vi i kraft af de nye lufthavne vil kunne rekruttere specialister hurtigere og lettere til landet. Tilsvarende er der potentialer inden for fiskeriet, turismen og råstofferne. Vi står over for en spændende fremtid, hvor det er utrolig vigtigt, at vi politikere ikke kæmper imod hinanden, men forholder os til de opgaver, der ligger foran os. Nemlig at skabe de bedste rammebetingelser for samfundsudviklingen, siger Aaja Chemnitz.

Dialog om erhvervslivets udfordringer

For Jens-Frederik Nielsen handler Future Greenland også om at sætte fokus på erhvervslivets udfordringer i forhold til at skabe vækst. Hvor er der unødvendige benspænd for vores iværksættere og virksomheder. 

Læs mere

Fremtidens Grønland er grøn

– Konferencen bidrager til en vigtig samtale på tværs. Mellem iværksættere, virksomheder, selvstyret, uddannelsesinstitutioner, investorer og politikere om rammebetingelserne i Grønland. Hvad er det for krav, der gør, at vi som samfund ikke formår at udnytte vores fulde potentiale?

– Vi har en tro på i Demokraatit, at med de rette rammer for erhvervslivet, så vil udviklingen ske helt naturligt på foranledning af civilsamfundet og det private erhvervsliv. Vores holdning er helt generelt, at det skal være lettere og billigere at drive virksomhed. 

Langsigtede rammevilkår 

Jens-Frederik pointerer, at råstofbranchen er et eksempel på en branche, der har oplevet skiftende rammebetingelser, der har skabt uro. 

– Vi har brug for at diversificere vores erhvervsliv, men det kræver, at vi får skabt mere attraktive, langsigtede og trygge rammevilkår for råstofselskaberne. Det forsøgte vi at sætte fokus på ved den seneste Future Greenland-konference, og det arbejder vi videre med på den kommende konference. 

Derudover mener Jens-Frederik Nielsen, at det er vigtigt, at vi også husker forskningsvinklen. Som samfund og beslutningstagere skal vi sætte rammer for, at et stærkt forskningsmiljø kan spire og gro i Grønland. 

– Hvis vi skal skabe udvikling selv, så er der brug for viden og knowhow, der understøtter vækst og samhandel.

Bæredygtighed 

Jens-Frederik Nielsen er enig med Aaja Chemnitz i, at politikerne - uanset om det er på Christiansborg eller i Inatsisartut har en vigtig opgave med at være fremsynede og sammen med erhvervslivet forberede samfundet på fremtidens potentialer som for eksempel de nye lufthavne. Endelig er der bæredygtighed, som ikke bare er et ord, men en moderne måde at forholde sig til verden på. 

– Når vi taler om bæredygtighed, så er det ikke bare i forhold til vores ressourcer. Det handler også om vores arbejdskraft og vores uddannelsessystem. Bæredygtighed er en naturlig faktor i den globale verden. Det forventes af os, at vi tager bæredygtighed alvorligt og tænker det ind på alle niveauer.