SPONSORERET INDHOLD
Grønland som filmland
Internationale produktionsselskaber vælger Grønland fra som lokation, selvom handlingen foregår i Arktis. Men med politisk vilje og investeringer i den grønlandske filmbranche, kunne vi skabe nye arbejdspladser både i filmbranchen og i afledte erhverv, siger producer Emile Hertling Péronard
Optagelserne til en international Tv-serie over Peter Høegs roman ”Smillas fornemmelse for sne” er ved at være afsluttet i Litauens hovedstad Vilnius. For en kort periode har gaderne ændret navne, og en plakatsøjle reklamerer for det fiktive parti ”The Danish Democratic Alliance”. Serien har flere grønlandske skuespillere i de ledende roller, men selvom en del af handlingen foregår i Grønland, så optages serien i Litauen. Det ærgrer Emile Hertling Péronard fra Ánorâk Film & Polarama Greenland.
– Jeg føler at der er et kæmpe potentiale i grønlandsk film, og i at brande Grønland udadtil som ægte og autentisk. Det vil samtidig skabe arbejdspladser - ikke alene for filmfolk, men også i afledte erhverv såsom catering, hoteller, flyselskaber m.v. Vi har jo haft en historisk godt år i 2023 med dokumentarfilmen ”Twice Colonized”, der var på Sundance filmfestival og som åbnede CPH:DOX, kortfilmen ”Ivalu”, der var Oscar-nomineret og Malik Kleists gyser "Alanngut Killinganni", der som den første grønlandske film blev nomineret til Nordisk Råds Filmpris. Alligevel er det som om, at det grønlandske system er for langsomt til at udnytte de åbenlyse muligheder.
Autenticitet vægtes højt
I 2021-22 blev flere film og serier optaget i Grønland som for eksempel TV-serien ”Borgen” og spillefilmene ”Against the Ice”, og ”Kalak. Sidste år og i år ser det dog mere sløjt ud. I stedet for at optage i Grønland, har flere selskaber lagt optagelserne i Island, hvor ”True Detective”, blev filmet med grønlandske skuespillere, samt lige nu i Litauen, hvor grønlandske skuespillere er med i optagelserne af ”Smillas fornemmelse for sne”.
Polarama Greenland har været involveret i ”Smillas fornemmelse for sne” siden 2019, og medejer Pipaluk K. Jørgensen har været manuskriptforfatter på serien, men alligevel lykkedes det ikke at overbevise selskabet bag produktionen om, at der skulle filmes i Grønland i stedet for i Litauen. Det handlede i sidste ende om penge. – Vi har igennem flere år sendt selskabet tilbud og budgetter, men det kunne desværre ikke løbe rundt for dem økonomisk. Vi ved dog, at de kreative folk på den slags produktioner vægter autenticitet højt, og selvfølgelig ville de hellere filme i det land, hvor handlingen foregår end andre steder, siger Emile Hertling Péronard.
Svær infrastruktur
Grønland er udfordret af en svær infrastruktur i forhold til for eksempel Island. Men ifølge Emile Hertling Péronard kan vi godt hjælpe tingene lidt på vej.
– Vi har fra andre lande set, at der går ret mange penge tilbage i landskassen, når man investerer i filmbranchen. Man kunne starte i det små i Grønland med at etablere et filminstitut med nogle lønnede medarbejdere, der skulle stå for det opsøgende arbejde med produktionsholdene. Derudover kunne man fra politisk hold forsøge at få nogle flere danske investeringer ind i den grønlandske filmbranche. Vi ved at der er interesse herfor i Danmark, men indtil nu de grønlandske politikere ikke taget initiativ. Endelig kunne man skabe en rabatordning på filmproduktion, som man for eksempel har i Island. Her får selskaberne mellem 25 og 35 procent tilbage af det de bruger i Island, hvilket indgår som en del af finansieringsplanen. Det er netop kommet frem, at Island tilbagebetalte 200 millioner danske kroner til True Detective-produktionen, som fik 35 procent i rabat. Men det betyder altså, at næsten 600 millioner kroner blev i Island.
Involvering af lokale kræfter
Emile Hertling Péronard oplever, at der lige nu er et internationalt momentum for fortællinger om oprindelige folk, og der er samtidig en større velvilje end tidligere fra produktionsselskaberne i forhold til at involvere lokale kræfter på de locations, hvor der filmes.
– Vi kan mærke, at vi kan stille andre krav til selskaberne som for eksempel da vi lavede ”Ivalu”, hvor vi fik stor medindflydelse, selvom projektet egentlig kom udefra. Og det betyder i sidste ende, at der også kommer nogle flere penge til Grønland.
Grønlandske skuespillere hitter
Flere grønlandske skuespillere som Nivi Pedersen, Aka Niviâna, Angunnguaq Larsen og Nive Nielsen har allerede slået deres navne fast i internationale filmproduktioner.
Næste skridt er at få Grønland sat på kortet, så vi ligesom Island på sigt kan tiltrække både filmbranchen og de turister, der følger efter. For hvert år valfarter entusiaster til Island for at se, hvor ”Game of Thrones”, ”Star Wars”, ”Interstellar” og mange af de andre store film er optaget.
– Island kan i dag være med på de allerstørste og mest komplicerede internationale produktioner, hvor de selv leverer hold og ekspertise. Dem kan vi lære af, og det gælder bare om at komme i gang. Vi har brug for nye indtægtsstrømme og for at få uddannet flere unge mennesker i Grønland. Her er filmindustrien helt oplagt, siger Emile Hertling Péronard, der deltager på Future Greenland konferencen i maj med oplægget ”Show eller business? Det uudnyttede erhvervspotentiale i grønlandsk film”
