Flaskehalse kan true Grønlands justitsløft

Prioriteterne i regeringens plan for at styrke justitsområdet i Grønland risikerer at skævvride kompetenceniveauet og skabe flaskehalse, mener Advokatsamfundet.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) oplyste på et pressemøde mandag i Grønland, at pengene blandt andet skal gå til flere politifolk, en ny hovedpolitistation i Nuuk, bedre it-understøttelse og en stærkere anklagemyndighed.
Offentliggjort

Under Grønlands vidtstrakte himmel og mellem isfjelde og bygder står justitsområdet over for et omfattende løft.

Således vil regeringen frem mod 2030 afsætte over 850 millioner kroner til justitsområdet for at styrke politiet og anklagemyndigheden i Grønland.

Pointen er, at grønlandske borger skal have samme retssikkerhed og service som danskerne.

Sådan lød det fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde mandag aften.

Konkret skal anklagemyndigheden opgraderes ved, at kriminalsager fremover samles i Nuuk.

Samtidig skal politianklagere på sigt erstattes af jurister, som skal uddannes fra Grønlands Universitet - med en kandidatgrad om muligt.

Advokatsamfundet konkluderede sidste år i en rapport, at retssikkerheden ikke er på det niveau, man kan forvente efter internationale standarder.

Generalsekretær Andrew Hjuler Crichton mener særligt, at det er positivt, at regeringen vil styrke den juridiske kompetence hos anklagemyndigheden.

Men der er en bekymring for, at man skævvrider kompetenceniveauet, når man kun løfter en del af kæden i straffesagssystemet.

På den måde risikerer regeringen nemlig at skabe nogle utilsigtede flaskehalse, lyder det.

- Forsvarer, anklager og dommer skal kompetencemæssigt være på samme niveau. 

- Løfter man anklagemyndigheden, vil man efterlade forsvarerne og dommerne et ringere sted, siger han.

Generalsekretæren "mangler" således, at der tages højde for hele justitsområdet fra start til slut i samme ombæring.

- Vi er bekymret for, at man begår samme fejl som tidligere i Danmark, siger Andrew Hjuler Crichton.

I alt vil Grønlands Politi frem mod 2030 få tilført 31 årsværk og nyt materiel - blandt andet til maritim overvågning.

Samtidig styrkes indsatsen fra Politiets Efterretningstjeneste, PET, i Nordatlanten gennem en større tilstedeværelse.

Derudover afsættes der midler til at digitalisere domstolene, modernisere tinglysningen og sikre lovopdateringer, hvor Grønland i dag halter bagud.

Finansieringen indgår i finanslovsforslaget for 2026.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS