Múte: Det kommer til at gøre ondt - men vi kan stadig handle på situationen

At Naalakkersuisut ikke lægger op til at hive penge ud af borgeres lommer, betyder at Naalakkersuisut i deres finanslovsforslag for 2026 og de kommende år, ikke har planer om skatteforhøjelse eller afgiftsforhøjelser.

Ligeledes har Naalakkersuisut ikke planer om at tilbagerulle vedtagne lettelser, der er sket i forrige valgperiode.  For eksempel beskæftigelsesfradraget og skattereformen, der hidtil har kostet landskassen mere end 300 millioner kroner.

Naalakkersuisoq for finanser, Múte B. Egede (IA) peger på, at det offentlige sektor skal beses med lup og at der skal eksterne øjne til at se, hvor det er man kan skære i uden at det går ud over det offentliges service for borgerne.

Det forventes at den til formålet stiftede reformkommission skal arbejde i 2025-2026, hvorefter man fra 2027 effektiviserer tiltag efter anbefalingerne. Og her er der tale om både Grønlands Selvstyre og de grønlandske kommuner.

Point of no return - Flere skal forsørges mens færre kommer til at løfte byrden

Økonomisk råd har i mere end et årti advaret politikerne om den demografiske udvikling i landet. Nemlig at der er en meget stor befolkningsgruppe der er på vej mod pensionsalderen, mens der er mindre tilgang til arbejdsmarkedet.

- Det er nu, vi for alvor begynder at mærke den demografiske sammensætning ændrer sig. Vi er befolkningsmæssigt set et sårbart lille samfund og vi bliver endnu mere sårbare, når vi ikke længere kan trække på den samme mængde arbejdskraft. Det er derfor bydende nødvendigt at vi nu omstiller os og tilpasser os den nye situation.

Det betyder at det grønlandske samfund kan forvente en stigning på 348 millioner kroner på udgifter i pensionsområdet. I dag er alene offentlig pension på næsten 600 millioner kroner pr. år, og tager man de kommende års stigninger bevæger pensionsområdet sig hastigt til den første milliard.

- Det er blandt andet derfor, Naalakkersuisut lægger op til en pensionsreform, der på den måde skal sørge for holdbare og økonomisk bæredygtige løsninger. Det er også derfor det er vigtigt, at vi selv som borgere også skal tage ansvar for egne forhold ud over offentlig pension. Men vi kan se nogle uhensigtsmæssigheder i den nuværende obligatoriske pensionsopsparing som skal rettes. Og vi vil fra Naalakkersuisut lægge op til en midlertidig stop for at lade borgere, der er bagude med deres opsparing blive trukket igennem skattekortet.

Múte: - Staten har ændret den demografiske udvikling

Men Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Múte Bourup Egede var under pressemødet heller ikke bleg for at adressere hvorfor, stigningen er så voldsom for den demografiske udvikling:

- Hvis den danske stat ikke havde iværksat spiralkampagnen, ville vores demografiske udvikling været mere balanceret i forhold til nu, hvor vi oplever tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, mens der er færre tilbage på arbejdsmarkedet.

Sermitsiaq spurgte Múte Bourup Egede om Naalakkersuisut har planer om at stille staten til ansvar for spiralkampagnens påvirkning af den grønlandske demografiske udvikling. 

- Udredningen er stadig igang, men vi har absolut flere alvorlige emner at tale med staten om, også i forhold til flere forsømmelser af hvad staten er og har været ansvarlig for, lyder svaret fra Bourup Egede, der ikke på nuværende tidspunkt vil uddybe om, det betyder at staten kan se frem til krav om kompensation fra Grønland. 

Det er den første store post, som er en forklaring på, hvorfor landets finanser pludseligt er havnet fra stabil det ene år til yderst sårbar situation i det næste år.

Sermitsiaq dykker ned i forskellige emner i finanslovsforslaget de kommende dage.