Mange erfaringer rigere med dyrkning af tang

Royal Greenland der i de seneste seks år har kørt et omfattende tangprojekt har en vision om at starte eksport til udlandet - derudover undersøger koncernen muligheden for tangbaserede fødevarer til markedet.

- Vi har erfaringer med forskellige opskrifter, og der er mulighed for, at vi selv kan lave forskellige tangprodukter i Grønland. Der er absolut stor interesse for grønlandsk tang, og vi mener derfor, at der er et stort marked både i Grønland og i udlandet, siger Nikoline Ziemer, der på billedet ses med tang, der er dyrket på tangfarmen ved Maniitsoq.
Offentliggjort

Royal Greenland har opbygget en stor viden om forsøgsdyrkning og høst af tang, siden koncernen igangsatte de første indledende projekter i 2019, hvor formålet var at undersøge om man kunne dyrke tang i arktisk farvand.

Da det var fastslået i 2021, under coronatiden, søgte man samarbejdspartnere, der havde udviklet system til en større produktion, hvor formålet var blandt andet at starte tangproduktion, der kan eksporteres til udlandet, og som kan bruges til produktion af tangbaserede forskelligartede fødevarer til markedet.

Royal Greenland har opbygget en stor viden om forsøgsdyrkning og høst af tang, siden koncernen igangsatte de første indledende projekter i 2019, hvor formålet var at undersøge om man kunne dyrke tang i arktisk farvand.

Da det var fastslået i 2021, under coronatiden, søgte man samarbejdspartnere, der havde udviklet system til en større produktion, hvor formålet var blandt andet at starte tangproduktion, der kan eksporteres til udlandet, og som kan bruges til produktion af tangbaserede forskelligartede fødevarer til markedet.

Koncernen har indgået et samarbejde med Nordisk Tang, der blandt andet allerede har lavet forskellige prøveprodukter, ligesom man efterfølgende har overtaget anpartsmajoriteten i den danske tangproducent Nordic Marine Nutrition. Tangfarmen ved Maniitsoq, hvor forsøgsdyrkningen foregår, blev anlagt i 2022 i samarbejde med det norske firma Arctic Seaweed, og der er indtil videre produceret store mængder to forskellige tangarter, der er sukkertang (uissuk) og vingetang (sulluitsoq). Selvom der er sket skader på tangfarmen, siger Nikoline Ziemer, der er forsøgsleder og Business Development Manager i Royal Greenland, at man gerne vil starte en fuldskala test i september. Målsætningen er blandt andet, at den tang som bliver dyrket og høstet vil blive omdannet til forskellige tangprodukter.

Forskellige forsøg

Sukkertang og vingetang dyrkes på forsøgsdyrkningen i tangfarmen ved Maniitsoq om efteråret og høstes om sommeren. Ifølge Nikoline Ziemer, ønsker man ikke at bruge mange midler på at udvikle tangarter, som man ikke kender noget til, og hvorfor man derfor tager udgangspunkt i de allerede kendte arter og kendte dyrkningsprotokoller.

- Vi podede tangalgerne på linerne i oktober 2023, hvor vi efterfølgende høstede i juni i 2024, og det vi så var, at denne metode virker. Men resultat for 2024-2025 viste, at tang skal dyrkes fra september til juni.

- Det som vi kunne konkludere var, at alger, der blev sat ud i efteråret, var dem der fungerede bedst i forhold til dem, der blev sat ud om sommeren.

- Jeg havde også lavet et lille forsøg ved Maniitsoq nogle år tidligere, hvor jeg satte ud i slutningen af august og høstede i juni, hvilket gav lidt over ni måneder til at vokse, og de blev halvanden meter store eller mere, hvilket er rigtig godt, siger hun.

Resultat for 2023 viste, at tang der dyrkes på to sæsoner på i alt 19 måneder, altså i perioden fra november 2023 til juni 2025, gav mellem fire til seks kilo tang per meter line, der er sat ud.

- Resultatet var meget tilfredsstillende. Det var så meget, at kranen ikke kunne løfte tangen op på kajen. Men det vi også så var, at den tang som lå i to sæsoner var meget plaget af andre arter, og selvom de var store og flotte, måtte vi kassere det hele, da de ikke var spiselige.

- Så vi lavede faktisk to forskellige forsøg, der henholdsvis består af om, hvad tid af året man skal sætte ud, samt om hvad der sker, når man lader tang gro i to sæsoner, siger Nikoline Ziemer.

Erfaringerne viser derfor, at man skal sætte ud om efteråret for at få store tang, og at sommermånederne ikke er egnede fordi, at der er for stor konkurrence fra andre arter.

Lang holdbarhed skal opnås

Erfaringerne viser også, at tang, der er blevet dyrket og høstet ikke er særlig langtidsholdbar. Og med henblik på at finde den bedst mulige måde til at konservere tangen på, har Royal Greenland derfor indgået et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, DTU Food, der er eksperter i at konservere fisk og skaldyr.

Royal Greenland er også med i stabiliseringsprojektet, der indebærer stabilisering af tang, som kører under GUDP-projekt VALUEKELP, og som hører ind under Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri i Danmark.

En del af Royal Greenlands tangprojekt er, at afdække mulighederne for, hvilke færdigvarer der kan produceres ud af den tang, som selskabet høster. Der er for tiden opstået skader på tangfarmen ved Maniitsoq, og der arbejdes på at finde midler så høsten kan starte igen.

- Og den tang som bliver dyrket og høstet vil blive brugt til at lave forskellige produkter af tang næste år. Èn af de ting vi undersøger er, om vi kan producere tangsalat, herunder også wakamesalat. Vi vil også gerne producere tangpesto, som vi allerede har lavet prøveproduktion af for to år siden hos Nordisk Tang i Danmark.

- Tang kan bruges som en grønsag, og vi ser en kæmpestor mulighed i tangproduktionen som er både bæredygtig og som bidrager til nedsættelse af CO2-udledningen, siger Nikoline Ziemer.

Hele forsøgsdyrkningen med tang kører med base i Royal Greenlands fiskefabrik i Maniitsoq, og hun fastslår, at fiskefabrikken er dygtig til at håndtere den tang som hun dyrker.

Dyrkes med succes

Grønlands Naturinstitut har ligeledes i flere år foretaget forsøgsdyrkning af tang ved Nuuk og har indsamlet videnskabelige data. Grønlands Naturinstitut har i 2021 udarbejdet en rapport om forsøgsdyrkning af tang som blandt andet viser, at efterspørgslen efter tang er stigende på verdensplan, og at tang kan dyrkes med succes langs Grønlands kyster.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS