Fiskeriloven forbliver uændret

Demokraterne har siden begyndelsen af det nye år gentagne gange kritiseret den nye fiskerilovs ikrafttræden i denne form.

Da Demokraterne efter Inatsisartut-valget den 11. marts overtog den politiske magt og dermed for første gang i partiets historie fik naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, var det derfor manges opfattelse, at der ville ske en række ændringer i fiskeriloven.

Medlem af Inatsisartut og tidligere formand for Siumut Erik Jensen har derfor stillet et paragraf 37-spørgsmål til Naalakkersuisut om, hvorvidt der skal ændres på fiskeriloven. Men koalitionen ønsker ikke at ændre på fiskeriloven på nuværende tidspunkt, skriver naalakkersuisoq for fiskeri, fangst, landbrug og selvforsyning, Peter Borg, Demokraterne, i sit svar.

Det har skabt delte meninger mellem fiskerorganisationerne KNAPK og QAK.

 Ingen ændringer 

Ifølge koalitionsaftalen, som er underskrevet af Demokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut, skal der nedsættes et uafhængigt fiskeriråd. Peter Borg oplyser, at der nu overvejes at træffe en beslutning om, hvilke præciseringer og tilføjelser der kan komme til at præge etableringen af rådet.

- Nu fokuserer vi på at afslutte de rapporter, der endnu ikke er blevet afsluttet, og tilpasse de eksisterende rapporter, og jeg er i løbende dialog med fiskeriorganisationerne i denne henseende.

- Som nævnt er der ingen planer om at ændre fiskeriloven på nuværende tidspunkt.

- Men hvis der kommer nye love eller lovændringer senere, vil de relevante parter blive inddraget, siger Peter Borg.

Svaret til Erik Jensen viser, at arbejdsgrupperne normalt består af repræsentanter for relevante departementer, samt bidrag fra relevante interessenter.

Naalakkersuisoq for Fiskeri understreger, at beslutningen om at havets ressourcer skal være 100 procent grønlandske og finansieres af grønlandske penge ikke bliver ændret. Han oplyser videre, at Selvstyrets bekendtgørelse om licenser og kvoter, der trådte i kraft i foråret, begrænser ansøgning om en licens til det kystnære fiskeri efter hellefisk til personer mellem 18 og 29 år, og at det fortsat er under vurdering, om dette skal fortsætte.

Tilfreds med svaret 

Erik Jensen siger, at han ikke er overrasket over svaret fra ministeren for fiskeri og fangst.

- Grunden til, at jeg spørger er, om arbejdet skal ske på grundlag af en samarbejdsaftale med Naalakkersuisut, eller om man vil gennemføre Demokraternes løfte om at ændre fiskeriloven under valgkampen, siger han.

Erik Jensen mener, at Peter Borgs udmelding om, at der ikke skal ændres på fiskeriloven, er et udtryk for, at Demokraterne er tilfredse med den måde, hvorpå den tidligere koalition har arbejdet med fiskeriloven.

Problematisk 

Den nye fiskerilov, som er blevet vedtaget i sin nuværende form, har været kritiseret af Grønlands Fiskeri- og Fangstorganisation KNAPK, og formanden for KNAPK, Nikkulaat Jeremiassen, mener, at Naalakkersuisuts manglende planer om at ændre loven må betragtes som et bedrag af vælgerne og ikke mindst fiskerne.

- Budskabet om at lade fiskeriloven foreblive uændret, er yderst problematisk.

- Naalakkersuisoq for Fiskeri siger, at der er løbende dialog med fiskeriorganisationerne om ændringer i bekendtgørelserne, men vi ikke er blevet kontaktet i den forbindelse, siger han.

Nikkulaat Jeremiassen mener, at fremtiden er dyster, hvis fiskeriloven ikke tilpasses Grønland og dets befolkning.

Tilfreds 

QAK’s formand Henrik Sandgreen er tilfreds med, at Naalakkersuisut ikke har planer om at ændre fiskeriloven.

- Det er ikke på sin rette at ændre fiskeriloven, når udarbejdelsen af forvaltningsplaner og bekendtgørelser er i gang, siger han.

Demokraternes formand, den nuværende formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, kritiserede indførelsen af fiskeriloven kraftigt i sit sidste oplæg på QAK’s vælgermøde om fiskeri i Ilulissat i januar i år forud for valget til Inatsisartut og kaldte det i det store og hele for en forringelse af fiskernes vilkår og en ny model, der trænger til at blive udformet.