KNI-direktør om prisstigninger: Overskud er brugt op

Tirsdag meldte KNI en prisstigning ud på 85 øre literen på brændstof.

Det medførte hård kritik fra organisationerne KNAPK og SIK, der blandt andet stillede spørgsmålstegn ved, at brændstofpriserne sættes op på et tidspunkt, hvor de er lave på verdensmarkedet.

Administrerende direktør i KNI, Jeppe Jensen, forklarer i et skriftligt svar til Sermitsiaq, at prisstigningerne skyldes, at det ekstraordinære overskud, som KNI efter aftale med Naalakkersuisuit har brugt til at holde priserne nede med, nu er brugt op.

- Forbrugerprisstigningen i maj 2025 skyldes således ikke stigende indkøbspriser på brændstof sammenlignet med sidste år, men at det ekstraordinære overskud fra tidligere år er brugt op, og den besparelse som forbrugerne har haft, det seneste år, ikke længere kan opretholdes, lyder svaret fra Jeppe Jensen.

Lavere end danske priser

Han fremhæver, at de grønlandske forbrugerpriser efter den nye prisændring fortsat er cirka 1,30 kr. pr. liter billigere end de senest opgjorte forbrugerpriser i Danmark uden afgifter.

Det illustrerer direktøren med denne graf, der er en sammenligning mellem forbrugerpriserne på brændstof i Danmark uden afgifter, sammenlignet med Grønlandske priser uden afgifter.

KNI-direktøren forklarer, at selskabet fastsætter forbrugerpriserne for flydende brændstof baseret på de omkostninger, der er til køb af brændstof, samt omkostninger til at levere det til kunderne og til at vedligeholde tankanlæg.

Jeppe Jense forklarer følgende om processen:

- Efter aftale med Naalakkersuisut sikres priserne til indkøb af flydende brændstof for en periode frem i tid, så forbrugerpriserne er mere stabile sammenlignet med priserne på f.eks. det danske marked. 

- Derfor følger forbrugerpriserne ikke altid priserne for køb af brændstof på de internationale markeder, særligt ikke på kort sigt.

Sikrede priser langt under verdensmarkedet

Han fremhæver, at KNI således havde sikret forbrugerpriserne i 2021 på et niveau langt under nuværende markedspriser. Disse fastprisaftaler medførte en uændret forbrugerpris markant under markedsniveau i perioden 2021 til primo 2024, som det også fremgår af grafen.

Ifølge direktøren udløb disse fastprisaftaler i 2023 og det medførte, at omkostningerne til indkøb af brændstof steg markant for importerne i 2024, hvorfor forbrugerpriserne steg i april 2024.

Forbrugerne mærkede dog ikke den fulde prisstigning, fordi KNI i de foregående år havde haft ekstraordinære overskud fra salg af brændstof, særligt til krydstogtindustrien. 

- Naalakkersuisut besluttede at benytte det ekstraordinære overskud fra tidligere år til at formindske forbrugerprisstigningen i 2024, så forbrugerne fik gavn af det opbyggede overskud. Derfor steg priserne mindre i 2024, end de burde have gjort, for at svare de højere indkøbspriser, lyder forklaringen fra Jeppe Jensen.