Formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik
Nielsen, og den britiske premierminister, Keir Starmer, er blevet enige om at Grønland
og Storbritannien genoptager forhandlingerne om en frihandelsaftale.
Siden Storbritannien i 2020 trådte ud af EU,
er fisk og skaldyr fra Grønland blevet op til 20 procent dyrere.
Formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik
Nielsen, og den britiske premierminister, Keir Starmer, er blevet enige om at Grønland
og Storbritannien genoptager forhandlingerne om en frihandelsaftale.
Siden Storbritannien i 2020 trådte ud af EU,
er fisk og skaldyr fra Grønland blevet op til 20 procent dyrere.
De to lande har siden 2022 forhandlet om en
handelsaftale, som helt skal fjerne den britiske importtold på den grønlandske
produkter og give de britiske kunder i supermarkeder og restauranter billigere
skaldyr og fisk.
Forhandlingerne blev sat på pause forud for sidste
års parlamentsvalg i Storbritannien i juli, men de bliver nu genoptaget. Det
fortæller det britiske ministerium for forretning og handel i en
pressemeddelelse.
Aftale får stor betydning for Royal Greenland
Genoptagelsen af frihandelsforhandlingerne
bliver velkommen af Royal Greenland. For landets største fiskerikoncern har det
stor betydning, hvis Grønland får en frihandelsaftale med Storbritannien.
- Siden
Brexit har vi oplevet et samlet fald i omsætningen på omkring 331 millioner
kroner, hvilket også har betydet et signifikant fald i indtjeningen på det
marked, siger Royal Greenland-salgsdirektør Robert-Jan Treebus.
Han er executive vicepresident, på dansk
koncerndirektør med ansvar for koncernens globale salg.
Fiske- og skaldyrsprodukter fra Grønland blev
underlagt toldsatser på op til 20 procent, da Storbritannien forlod EU i 2020.
Det gav højere priser og begrænsede valgmulighederne for britiske restauranter
og fiskeforarbejdningvirksomheder - og deres kunder.
- Efter
Brexit har vi måttet betale betydelige toldomkostninger på eksporten af
grønlandske produkter til Storbritannien – især på torsk, men også på blandt
andet hellefisk og snekrabber. Det har haft mærkbare konsekvenser for vores
eksportforretning.
- Vi
har heldigvis kunnet undgå told på koldtvandsrejer gennem en særlig ordning, og
det har været vigtigt for at beskytte værdien af en af Grønlands vigtigste
eksportarter, siger Robert-Jan Treebus.
En frihandelsaftale vil give Royal Greenland
mulighed for at imødekomme hele den efterspørgsel, der er på grønlandske
produkter i Storbritannien. Især på koldtvandsrejer, hvor de i dag er begrænset
af de eksisterende importkvoter.
- Når
told bliver fjernet, forsvinder en unødvendig omkostning fra værdikæden, og det
vil gøre grønlandske produkter mere konkurrencedygtige. Det er til gavn både
for os, for fiskerne og for samfundet – og i sidste ende også for de britiske
forbrugere.
- En
aftale vil samtidig styrke vores muligheder for vækst i Storbritannien og give
en mere stabil og fair forsyningskæde. Det er vigtigt i en tid, hvor der er
udfordringer med leverancer fra andre leverandører på verdensmarkedet, siger han.
Koldtvandsrejer
Storbritannien er i dag Royal Greenlands vigtigste
marked for koldtvandsrejer. Det er et marked, der har stor indflydelse på
afsætningen Grønlands vigtigste fiskearter og skaldyr.
Bliver der indgået en frihandelsaftale, kan den også få positiv
betydning for Storbritanniens fiskeforarbejdningsindustri, som beskæftigede
næsten 16.000 mennesker i 2024.
Før Brexit stod det britiske marked for godt
syv procent af Royal Greenland samlede omsætning.
- Ved
at fjerne tolden på grønlandske fisk og skaldyr kan vi hjælpe med at sænke
priserne i supermarkederne hylder og samtidig støtte tusindvis af
arbejdspladser i vores fiskeindustri, hvilket giver flere penge i folks lommer,
siger den britiske handelsminister, Peter Kyle, i forbindelse med genoptagelsen
af forhandlingerne.
Storbritannien importerede årligt mellem 2020 og 2022 fisk og
skaldyr for omkring 70 millioner pund, det vil sige 600 millioner kroner.
Råstoffer
Briterne ønsker også, at handelsaftalen kommer til at omfatte
kritiske metaller som kobber og nikkel. Britiske selskaber sidder på en
tredjedel af de licenser, der er udstedt til udvinding af råstoffer i Grønland.
Hvis det lykkes Grønland og Storbritannien at blive enige om en
handelsaftale, vil det være Grønlands første bilaterale handelsaftale.
