Greenland Resources i samarbejde med tysk bank om finansiering af deres råstof-projekt
Det canadiske selskab Greenland Resources, der har 30-årig udvindingslicens til molybdæn og magnesium fra Malmbjerget i Østgrønland, har indgået en hensigtserklæring med en tysk bank om hjælp til finansiering af projektet
Greenland Resources fik i juni i år tildelt en 30-årig udvindingslicens, og har nu engageret sig med en stor tysk bank, der skal hjælpe med at skaffe finansiering til projektet med at udvinde molybdæn og magnesium fra Malmbjerget 185 kilometer nord for Ittoqqortoormiit.Foto: GEUS
Det canadiske selskab Greenland Resources har indgået en
hensigtserklæring med en større tysk bank, der skal hjælpe med at skaffe
garantier, lån og forsikring til projektet, der sigter mod at udvinde molybdæn
og magnesium fra Malmbjerget i Østgrønland. Det fremgår af en aktuel
pressemeddelelse.
Eksport til stålvirksomheder i Europa
Det canadiske selskab Greenland Resources har indgået en
hensigtserklæring med en større tysk bank, der skal hjælpe med at skaffe
garantier, lån og forsikring til projektet, der sigter mod at udvinde molybdæn
og magnesium fra Malmbjerget i Østgrønland. Det fremgår af en aktuel
pressemeddelelse.
Annonce
Eksport til stålvirksomheder i Europa
Den tyske bank har erfaring med at fungere som koordinator i europæiske
projektfinansieringer, hvilket er i tråd med Greenland Resources fokus på
eksport til Tyskland, der er den største forbruger af molybdæn i EU, og som
forventes at øge deres forsvarsudgifter betydeligt i løbet af det næste årti.
Over 80 procent af forsvarskomponenterne for eksempel i missiler
kræver molybdæn, oplyser selskabet. Så selvom Molybdæn endnu ikke er på listen
over kritiske mineraler, så har Greenland Resources underskrevet en 10-årig
afsætningsaftale med nogle af de store stålvirksomheder i Europa.
Greenland Resources fik i juni i år tildelt en udvindingslicens af naalakkersuisoq for råstoffer, Naaja H. Nathanielsen (IA). Selskabet med direktør Ruben Shiffman i spidsen mangler dog fortsat at færdiggøre de nødvendige rapporter om projektets påvirkninger af miljø og samfund (VVM og VSB), hvorefter projektet skal i høring.Fotograf: Oscar Scott Carl
Rapporter og høringsmøder
Greenland Resources fik i juni i år tildelt en 30-årig udvindingslicens,
men mangler fortsat at færdiggøre de nødvendige rapporter om projektets
påvirkninger af miljø og samfund (VVM og VSB). Når disse rapporter foreligger,
skal projektet i otte ugers høring, og der skal afholdes høringsmøder, hvilket
forventes at foregå i Ittoqqortoormiit, Tasiilaq og Nuuk sidst på året eller i
begyndelsen af 2026. Det fortæller både selskabet og Departementet for erhverv
og råstoffer til Sermitsiaq.
Et tidligere lønsomhedsstudie har vist, at det vil koste i
omegnen af 4 milliarder kroner at etablere mine herunder procesanlæg,
gruslandingsbane, vej og udskibningshavn i området.
Ifølge Greenland Ressources er det forventningen, at
selskabet kan sætte gang i reel mineaktivitet i 2029.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.