Det 1.750 meter høje Malmbjerg, der ligger 185 km nord for Ittoqqortoormiit, blev som en del af komplekset Werner Bjerge systematisk kortlagt af medlemmer af den østgrønlandske ekspedition tilbage i 1954. Ekspeditionen fandt, at bjerget indeholdt store mængder af grundstoffet molybdæn, der - hvis det tilsættes i små mængder - øger styrken og varmeresistensen af stål. Molybdæn bruges f.eks. i dag til udvikling af olierør, komponenter i flyvemaskiner og missiler.
I 1955 kom det første selskab ”Nordisk Mineselskab A/S” til området. De foretog yderligere boreprøver og undersøgelser med henblik på eksport af molybdæn, men verdensmarkedspriserne var på daværende tidspunkt for lave til, at det økonomisk kunne betale sig at etablere mine, procesanlæg og infrastruktur i området.
Først i starten af nullerne begyndte priserne på molybdæn at stige, og i 2004 forsøgte det engelske selskab Galahad Gold PLC via selskabet International Molydenum PLC at udvikle to licenser ved Malmbjerget på baggrund af et omfattende boreprogram, der førte til en godkendt estimering af ressourcen på ca. 200 millioner ton 0,2 procent molybdæn-sulfid.
I 2007 overtog det canadiske selskab Quadra Mining aktiemajoriteten i International Molydenum PLC, og udførte blandt andet et lønsomhedsstudie, der kom frem til, at det ville koste 4 mia. kroner at etablere mine herunder procesanlæg, gruslandingsbane, vej og udskibningshavn. Selskabet regnede med en omsætning på 500 millioner dollars (2,5 mia. kroner) per år i løbet af minens levetid, der var anslået til 15-20 år. Men så faldt priserne på molybdæn igen, og Quadra Mining udskød investeringen i minen, der ellers var sat til at skulle åbne i 2012.
I 2018 overtog canadiske Greenland Resources licensen til Malmbjerget.
Kilde: GEUS