Det skal have et niveau, hvor folk kan have et digitalt liv

I den seneste tid har borgere og turismeaktører i Tasiilaq kritiseret den dårlige internetforbindelse, som en decideret hæmsko for erhvervslivet, og at et nedbrud stopper al aktivitet i byen, hvor for eksempel ingen kan betale med et kort i en butik.

Og det er ikke godt nok, fastslår Tusass’ direktør.

- Det er ikke godt nok. Jeg kan sagtens forstå borgerne i Tasiilaq. Vi er ikke selv tilfredse, og det gælder ikke kun Tasiilaq, men også Qaanaaq og Ittoqqortoormiit, og det ligger os meget på sinde, at gøre noget ved det, siger direktør Toke Binzer og forklarer at han har været i kontakt med initiativtagerne bag demonstrationen i Tasiilaq, for at kunne gøre noget ved tingene.

Toke Binzer understreger at Tusass- strategien, der gælder frem mod 2028, har til hensigt at styrke forsynings‑ og drifts­sikkerhed, især i yderområderne (radiokæder, satellitopsætninger). 

I begyndelsen af 2025 meldte Tusass ud, at selskabet vil investere cirka 1,9 milliarder kroner i søkabler, fiber, datacenter i Nuuk, opgradering af radiokæder samt at indgå i satellitpartnerskaber. 

Men det er ikke helt nemt at forbedre internetforbindelsen i Tasiilaq med de nuværende udstyr og installationer.

- Det er desværre ikke nemt at løse, men det fylder meget hos os. Vi har lavet et strategisk program og vores strategi går ud på at forbedre oplevelsen af satellitområderne. Vi bruger meget tid på det og tager det dybt alvorligt. Vi ved godt, at det er ikke godt nok i dag, og det skal det være. Vi skal nå et niveau, hvor folk kan have et digitalt liv, siger Toke Binzer.

Greensat og forbedringer

Toke Binzer står udenfor hovedkontoret i Tusass ved satellitter og radiokæder, der forsyner kysten uden søkabel med internetforbindelser. 

Han forklarer, at der er sket forbedring af internetforbindelser i blandt andet Tasiilaq, Ittoqqortoormiit og Qaanaaq med investeringer i Greensat- satellitten, der blev opsendt i 2023 og gik i drift i 2024, og at der er sket visse forbedringer.

- Vi har allerede gjort noget. Greensat i sig selv var en forbedring, for det var dét der gjorde, at de fik flatrate internet før det var det jo forbrugstakseret. Derudover fungerer sundhedsvæsenets systemer bedre, og man har indført flatrate-abonnementer og reduceret priserne markant.

- Da vi satte priserne ned og fik hastighederne op, kunne vi se, at vi faktisk fik mange flere på. Vi skal selvfølgelig altid fokusere på, hvad kan vi gøre endnu bedre. Det er også vigtigt at sige, at vi har skabt markante forbedringer i løbet af de sidste to år, dermed ikke sagt, at vi er færdige. 

-De tekniske begrænsninger ved satellitten – især den høje forsinkelse – gør den utilstrækkelig i et samfund, hvor borgerne forventer at kunne holde Teams-møder, betale med kreditkort og streame underholdning som alle andre, siger han.

Tusass har blandt andet sendt teknikere til Tasiilaq for at forbedre forbindelserne. Der er opsat caching-servere, som lagrer eksempelvis streamede film lokalt, så flere brugere kan tilgå dem uden at belaste forbindelsen til udlandet.

- Hvis der sidder nogle folk i Tasiilaq og ser Netflix, så skal man ikke til USA eller Danmark for at hente en Netflix film. Hvis først der er en, der har set en film, så lægger den på en caching server, og alle andre kan se dem fra den caching server. Det gør, at det bliver hurtigere på de services som mange bruger. Det er et andet tiltag vi også har lavet for at forbedre, siger Toke Binzer.

Ny satellitteknologi på vej

Den næste store satsning handler om at indgå kontrakter med udbydere af Low Earth Orbit-satellitter (LEO), hvor Starlink og OneWeb er blandt de mest fremtrædende kandidater, som Tusass har forhandlet med over de seneste år. 

Disse satellitter kredser tættere på jorden og kan derfor levere hurtigere og mere stabilt internet.

- Vi er ved at konkludere forhandlingerne og håber at kunne indgå en kontrakt i løbet af sommeren. Derefter begynder arbejdet med at bestille, transportere og opsætte udstyret – en proces, der sandsynligvis vil trække ud til anlægssæsonen i 2026, siger Binzer.

Medlem af Inatsisartut Lars Poulsen (S) var dybt utilfreds med, at Tusass er længe om at forhandle med satellitselskaber, og at det har stået på siden forrige valgperiode.

- Det er jo ikke altid, at Tusass' sense of urgency – altså følelsen af, at ting haster – stemmer overens med de internationale selskabers. For eksempel er der mange elementer i en kontrakt, man skal blive enige om – alt fra priser og vilkår, til hvem der leverer hvad, og hvordan det foregår.

- Så I alle de kontakter jeg har forhandlet gennem karrieren - ofte indenfor mobiler eller Telekommunikation og Informationsteknologi - kan det sagtens tage et år eller længere tid om at nå til enighed, desværre, siger Toke Binzer, der dog ser frem til at kunne indgå en aftale snart.

Søkabel er stadig urealistisk 

Lars Poulsen udtalte i sidste uge til Sermitsiaq, at han vil fremlægge et beslutningsforslag om at få anlagt et søkabel mellem Island og Tasiilaq, for at forbedre internetforbindelsen, i et paragraf 37 spørgsmål og i svaret fremgår det, at søkabel mellem Tasiilaq og Island er estimeret til at koste 540 millioner kroner, og at Tusass ikke har planer om det, på grund af prisen og isbjerge i området, som gør det teknisk risikabelt.

- Et kabel, der konstant bliver afbrudt, er i praksis ikke brugbart, siger Binzer og understreger, at satellitforbindelserne derfor er den mest realistiske vej frem.

Ikke dyrere for borgerne

Trods de høje omkostninger ved at opgradere satellitforbindelserne, lover Tusass, at prisen for borgerne i Østgrønland ikke vil stige.

- Vi har et solidarisk prissystem, hvor alle borgere betaler det samme for et produkt, uanset hvor de bor, forklarer Binzer.

De gode finansielle resultater, som Tusass har opnået de senere år, er ikke tilfældige. De er ifølge direktøren et resultat af opsparing med netop dette formål for øje – at kunne investere i forbedringer i de mest udfordrede områder.

Strategien er at forbedre satellitområderne

Tusass' mål er klart: Borgerne i satellitområderne skal kunne leve et almindeligt digitalt liv. Det indebærer adgang til onlinemøder, streaming, spil, MitID, betaling med kort og meget mere.

- Vi ved godt, det ikke er godt nok i dag, men vi arbejder benhårdt på det. Vi tager det dybt alvorligt og bruger mange ressourcer på det. Det står klart, at der ikke findes hurtige løsninger. Men med en ny generation af satellitforbindelser på vej og en fast beslutning om ikke at lade geografien afgøre digital adgang, er håbet, at borgere i Øst- og Nordgrønland i de kommende år vil mærke reelle forbedringer – og ikke længere føle sig hægtet af det digitale samfund, afslutter Binzer.