Affaldskaos fortsætter i Kommune Qeqertalik

Både Kommune Qeqertalik og affaldsselskabet ESANI A/S erkender, at der fortsat er store udfordringer med håndtering af affaldet i byer og bygder. 

Der føres ikke tilstrækkeligt tilsyn med det pakkede affald på lossepladserne i månedsvis, hvorfor de tit vælter ned fra stablerne, så indholdet flyder over store områder.
Offentliggjort

Ifølge affaldsselskabet ESANI’s præsentationsvideo vil man gøre en indsats for at holde Grønland rent og grønt. Tilbage i 2021 sagde ESANI’s direktør Frank Rasmussen endda, at han troede, at Grønlands affaldshåndtering ville blive en turistattraktion for rigtig mange, og at han så en lys fremtid for vores miljø.

Men selvom der er gået seks år siden, at det fælles kommunale affaldsselskab blev dannet, er der stadigvæk ikke megen turistattraktion eller grønt miljø over mange af lossepladserne herunder i Qeqertarsuaq. Affald flyder rundt Det brændbare affald, som er pakket ind i plastik, og som er stablet op til senere afhentning og afskibning til forbrændingsanlægget i Sisimiut, vælter nemlig rundt og affaldet flyder ud fordi, at fugle og andre dyr har lavet store huller i dem.

Ifølge affaldsselskabet ESANI’s præsentationsvideo vil man gøre en indsats for at holde Grønland rent og grønt. Tilbage i 2021 sagde ESANI’s direktør Frank Rasmussen endda, at han troede, at Grønlands affaldshåndtering ville blive en turistattraktion for rigtig mange, og at han så en lys fremtid for vores miljø.

Men selvom der er gået seks år siden, at det fælles kommunale affaldsselskab blev dannet, er der stadigvæk ikke megen turistattraktion eller grønt miljø over mange af lossepladserne herunder i Qeqertarsuaq. Affald flyder rundt Det brændbare affald, som er pakket ind i plastik, og som er stablet op til senere afhentning og afskibning til forbrændingsanlægget i Sisimiut, vælter nemlig rundt og affaldet flyder ud fordi, at fugle og andre dyr har lavet store huller i dem.

Derfor erkender ESANI A/S og Kommune Qeqertalik nu, at man stadigvæk har store udfordringer med affaldshåndteringen.

Kommunens ansvar Det er ifølge Frank Rasmussen kommunernes ansvar at opbevare affaldet, der er pakket med et tyndt lag plastik på forsvarlig vis, indtil det bliver hentet og sendt videre til forbrændingsanlægget i Sisimiut.

– Det er et spørgsmål om, hvordan man håndterer, det affald, som er pakket og er stablet op til senere afhentning. Vi er bekendt med, at der går huller i det pakkede affald og det vælter ud. Det er ofte fugle, der laver hullerne, men vi ved, at nogle kommuner opfinder nogle tiltag for at beskytte pakkerne. Der er eksempelvis blevet lavet forsøg med at trække big-bags ud over det pakkede affald nogle steder, så det holder bedre, siger han.

Forbrændingsanlægget i Sisimiut, hvor al affaldet fra byer og bygder, på nær Nuuk, bliver sendt til, er ved at komme i fuld drift, hvorfor ESANI-direktøren forventer, at man får bedre frekvens med hensyn til afhentningsordninger.

Isproblemer 

Frank Rasmussen oplyser, at der ikke er regler for, hvor længe affaldet kan ligge uafhentet i byer og bygder, og påpeger samtidig, at afhentning af affald til tider er udfordret af isen.

– Om vinteren kan der godt gå et halvt år, før affaldet bliver hentet. Vi forsøgte eksempelvis at komme til Qeqertarsuaq for at hente affaldet med vores bulkskib North Viking i vinterens løb, men måtte opgive på grund af isen, hvorfor vi måtte blive i Aasiaat i længere tid. Det er netop derfor, at det pakkede affald lå i Qeqertarsuaq længere tid end forventet. Vi må gå ud fra, at det affald, der ligger i Qeqertarsuaq nu, er blevet pakket i sent efteråret sidste år og i løbet af vinter i år, siger Frank Rasmussen.

ESANI er i gang med at tømme Kangaatsiaq og bygderne omkring for affald, og man forventer, at skibet kommer til Qeqertarsuaq i slutningen af denne uge.

Forbrændingsanlæg til halv milliard 

De to nye forbrændingsanlæg i henholdsvis Nuuk og Sisimiut koster hver 250 millioner kroner, og det er de fem kommuner, som er medejere af ESANI A/S og Selvstyret, der i form af indskud og lån har finansieret de to anlæg – dog kommer de fleste midler fra forskellige kreditinstitutter og banker, oplyser Frank Rasmussen.

- Det er jo klart, at pengene skal tilbagebetales på et tidspunkt. Derfor betaler hver kommune et beløb til ESANI A/S i form af driftsaftalen, siger han.

Derudover har affaldsselskabet lavet en fjernvarmeaftale med Nukissiorfiit til en værdi af 600 millioner kroner over 30 år.

- Vi begynder at få indtægter ved at sælge varme fra de to anlæg, men indtægterne skal også gå til drift af anlæggene, siger direktøren.

Kommunernes udgifter til ESANI A/S bliver beregnet på baggrund af indbyggertal. Eksempelvis betaler Kommune Qeqertalik en årlig beløb på 3,5 millioner kroner til ESANI.

Bekendt med problemet 

Borgmester i Kommune Qeqertalik, Simigaq Heilmann, Demokraatit, understreger at man fra kommunens side er bekendt med de udfordringer, som er opstået med hensyn til håndtering af affaldet.

- Det er desværre korrekt, at det pakkede affald fortsat forurener, da fugle og andre dyr laver huller i det, og dette skyldes blandt andet manglende tilsyn og tiltag, der skal forhindre, at dette sker. Men det skyldes også, at vi fortsat mangler redskaber, der skal bruges til forsvarlig håndtering af affaldet. Derfor vil den nye politiske ledelse i kommunen arbejde for, at processen omkring håndtering af affaldet bliver revideret, og at man anskaffer de fornødne redskaber til affaldshåndteringen, siger hun.

Ifølge borgmesteren arbejdes der i hærdigt på at skabe bedre forhold på lossepladserne, og man vil derfor søge tilladelse til åben forbrænding i den kommende tid.

- Der er via Miljøfonden tildelt midler på 3 millioner kroner, der blandt andet skal bruges til bedre håndtering af affaldet og etablering af tre nye modtagerstationer i Kommune Qeqertalik, siger Simigaq Heilmann.

Borgmesteren påpeger samtidig, at Kommune Qeqertalik vil føre dialog med det kommunale affaldsselskab med henblik på at finde løsninger omkring håndtering af det forskelligartede affald, heriblandt metalaffald, som ikke bliver sendt til forbrændingsanlægget i Sisimiut.

Blevet værre med tiden 

Affaldsproblemet i Kommune Qeqertalik er blevet værre efter kommunen er blevet en del af det fælles kommunale affaldsselskab ESANI A/S, mener Franz Lundblad, Siumut, som er medlem i kommunalbestyrelsen i Kommune Qeqertalik.

- Tiden er inde til, at den politiske ledelse i Kommune Qeqertalik, der går ind for styrkelse af samarbejdet med affaldsselskabet, træder i karakter. Koalitionen bestående af Demokraatit, Inuit Ataqatigiit og Naleraq er bekendt med det voksende problem, men alligevel har de ikke gjort noget for at løse dette. Vi fik af vide, at fra den 1. januar 2023 ville et bulkskib komme én gang om måneden for at hente affald i byer og bygder, men på trods af, at der nu er gået to år, er denne målsætning ikke blevet realiseret endnu, siger han.

Muligheden forpasset

Sidste år åbnede Naalakkersuisut op for muligheden for at søge om tilladelse til åben forbrænding af affaldet, men ansøgningen, som er foretaget den forrige kommunalbestyrelse i Kommune Qeqertalik, er ifølge Franz Lundblad, ikke blevet viderebragt af den daværende politiske ledelse i kommunen.

- Det er meget beklageligt, at denne mulighed, der kunne have været med til at mindske affaldsproblemet er forpasset, siger han.

Oppositionspartiet Siumut i kommunalbestyrelsen i Kommune Qeqertalik går ind for, at kommunen træder ud af ESANI-samarbejdet, og at byerne får deres egen forbrændingsanlæg.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS