håndbold

GOG tog stor skalp

For anden kamp i træk måtte mægtige Bjerringbro-Silkeborg gå fra banen som tabere

Fortjente knus og kram til GOGs ukendte målmand Mathias Mosel.
Offentliggjort

Den meget målrige kamp i GOG Arena onsdag aften endte med en hjemmebanesejr på hele 37-33 efter en meget medrivende håndboldkamp. GOG diskede i store dele af kampen op med den ene flotte angreb efter det andet.

Begge holds forsvarer var i det gavmilde hjørne. Det var målmændene også, indtil træner Jakob Larsen i slutningen af 1. halvleg skiftede GOGs normale tredjevalg på målmandsposten Mathias Mosel ind. Så begyndte redningerne at komme.

LÆS: GOG i gruppespil i stor europæisk turnering

Storspillet skulle findes frem
Cheftræner Jakob Larsen var i oplægget til de mange spisende sponsorer inden kampen ikke i tvivl om at skulle GOG vinde, krævede det, at holdet fandt storspillet frem.

Bjerringbro-Silkeborg havde ligesom GOG spillet europæisk i weekenden. Holdet tabte med hele 34-19 på udebane til mægtige Barcelona.

GOG derimod sejrede på hjemmebane over svenske Alingsås HK. Jakob Larsen sagde til Sermitsiaq.AG efter kampen:

-Vi spillede bedre end Bjerringbro-Silkeborg i dag og vi fik efterhånden, som kampen skred frem, løst deres defensiv.

-Vi mødte også en hold, som lige havde tabt stort og rejst den lange vej hjem fra Spanien.

LÆS: GOG snupper tredje sejr på stribe

En fantastisk kulisse
1800 tilskuere overværede kampen og de blev vidner til en intens fight fra første dommerfløjt. Bjerringbro-Silkeborg var flere gange i 1. halvleg foran med både to og tre mål. GOG kom hele tiden tilbage og var ved pausen kun bagefter med et enkelt mål 18-19.

GOG kom susende ud til 2. halvleg. Efter fire minutter 23-21. Tilskuerne begyndte så småt at håbe på en overraskelse. 26-23 med 20 minutter tilbage af kampen.

Det blev bedre endnu 28-24. Bjerringbro-Silkeborg kom dog tilbage. 29-28, 31-29, 33-30. Tilskuerne stod i lange perioder op og heppede på deres helte.

Igen kom Bjerringbro-Silkeborg med og reducerede til 33-32, inden GOGs unge spillere i kampens afsluttende fase løbe fra deres mere og mere modløse modstander. 37-33 endte den medrivende kamp. GOGs femte sejr på stribe i Håndboldligaen var en realitet.

LÆS: Fire mål og masser af spilletid

Danmarks bedst hold
Bjerringbro-Silkeborg er normalt Danmarks bedste herrehåndboldhold. De er danske mestre. De har det største budget med den bredeste og dyreste trup.

Så det var ikke med i Bjerringbro-Silkeborgs cheftræner Peter Bredsdorff- Larsens beregninger, at hans mandskab skulle blive løbet over ende af GOG med de mange og uprøvede kræfter.

Powered by Labrador CMS