Zammis far står frem: Jeg forstår ikke, hvorfor Keira er uegnet som mor

Hver uge siden den 7. november, har Keira Alexandra Kronvold sendt en blomsterbuket til sin datter.

Det er snart blevet til 35 buketter.For lille Zammi har aldrig boet hjemme hos sin mor, men i stedet hos danske plejeforældre, siden hun blev tvangsfjernet to timer efter fødslen af Thisted Kommune.

Keira Alexandra Kronvold var blevet dømt uegnet som mor blandt andet på baggrund af standardiserede psykologiske tests, der efter 1. maj i år ikke længere må bruges af de danske kommuner på grønlandske forældre som Keira, der er fra bygden Qeqertaq ved Ilulissat.

Ny lov - men ingen forandring 

LÆS OGSÅ

Dansk kommune vil tvangsfjerne barn af grønlandsk mor fra fødslen

Men selvom loven er blevet lavet om – blandt andet som følge af den megen opmærksomhed, som Keiras sag har skabt – så har den endnu ikke ført til konkrete ændringer i Keiras egen sag. Og det er uvist hvornår den særlige enhed i VISO kommer til at gennemgå den, og hvad det får af konsekvenser. 

– Jeg har en oplevelse af, at kommunen forhaler processerne, og ikke sender materialet som de skal til VISO, siger Keira Alexandra Kronvold.

Aktuelt kæmper Keira for mere samvær end den ene time om ugen, hun har i dag, og dertil ser hun med gru frem til to uger uden samvær, fordi plejeforældrene imod hendes ønske, vil tage Zammi med på ferie.

Skræmmende og uforståeligt forløb 

På sidelinjen står Zammis biologiske far, der ikke tidligere har ønsket at stå frem. Han har nu sagt ja til at medvirke i et anonymiseret interview til Sermitsiaq. Han mener, at kommunen holder Keira nede, og at de ikke giver hende en chance for at vise sit værd. 

– Vi mødte hinanden, da vi begge gik på VUC. Et par år senere blev vi kærester. Men vi gik fra hinanden, da Keira blev gravid og Thisted Kommune for alvor begyndte at blande sig. Jeg kunne ikke holde til det, da jeg selv har været anbragt, fortæller Zammis far, der er 32 år og som til daglig arbejder på en fiskefabrik. 

Ifølge ham var forløbet op til fødslen både skræmmende og uforståeligt. 

– Keira sagde, at hun gerne ville samarbejde med kommunen. Og hun gjorde sig så umage med det hele. Hun anskaffede sig tremmeseng, puslebord og læste babybøger, og der var ikke en finger at sætte på noget som helst, når kommunen var på besøg. Men jeg vidste godt, at hun havde to ældre børn, der også var blevet anbragt, og jeg har aldrig rigtig selv ønsket at blive far, så jeg tænkte, at det godt kunne gå galt. Vi valgte at gå hver vores vej, og jeg mødte ikke op på kommunen, da jeg frygtede det ville skade hende sag. Men på et tidspunkt gik jeg faktisk til kommunen og fortalte, hvordan jeg så på sagen, fordi jeg syntes, at de så hende helt forkert, men så sagde de bare, at jeg også skulle havet lavet en forældrekompetencetest, og det ville jeg ikke. Jeg fornemmede allerede der, at det bar henimod en anbringelse. 

– Forældrekompetencetestene som blev lavet på Keira, er ikke beregnet på folk fra Grønland. Udefrakommende bliver bare jordet og stemplet som uegnede. Jeg synes i hvert fald, at Keira blev opfattet meget forkert. For der blev ikke givet begrundelser for, hvad hun skulle ændre ved. Jeg har set Keira med sine børn og jeg ser en mor, der vil gøre alt for sine børn. Så jeg forstår slet ikke, hvad det er, at Keira ikke kan.

En lang kamp 

Kort inden fødslen stadfæstede kommunen, at Zammi skulle tvangsfjernes fra fødslen, og det knuste Keira fuldstændig, fortæller Zammis far. 

– Da hun skulle føde, var hun helt alene. Jeg havde ikke lyst til at være med og få lagt Zammi i armene for så at få hende taget igen. Jeg var meget, meget bange for, hvordan jeg ville reagere, så jeg valgte ikke at være med på hospitalet.

– Siden da har det været en lang kamp med retssager, og Keira, der har medvirket i diverse interviews og demonstrationer, samtidig med at hun har kæmpet mod kommunen. 

Fjernet fra kultur og sprog 

– Jeg ønsker for alt i verden, at Zammi får lov at være ved Keira og at hun får fuld forældremyndighed over hende. Jeg tror fuldt ud på Keira som forælder, og jeg elsker Zammi. Jeg har set Keira med sine børn, og hvordan hun altid har kæmpet for dem. Det er så trist, at hun ikke får en chance for at bevise, at hun kan få det til at fungere. Hun er bare blevet stemplet, siger Zammis far, der har en oplevelse af, at kommunen gerne ville lukke sagen hurtigst muligt. 

For Zammis far, der selv har været anbragt fra han var helt lille, er det ekstra hårdt at tænke på, at Zammi ikke kun er blevet fjernet fra sin mor, men også fra sin grønlandske kultur og identitet. 

– Jeg havde det selv svært som plejebarn de første syv år af mit liv. Og jeg tror heller ikke det havde været sjovt, hvis jeg var blevet sendt til et andet land, hvor jeg skulle lære en ny kultur at kende, og hvor min danske kultur og baggrund blev flået af mig. Man kan ikke bare pille en kultur ud af et folk på den måde, siger Zammis far. 

Gældende lovgivning følges 

Sermitsiaq har spurgt Thisted Kommune om de har indsendt Keira Alexandra Kronvolds sag til den særlige enhed i VISO, som de ifølge loven er forpligtet til. 

Hertil svarer direktør for Børn og Familieforvaltningen Lars Sloth:

”Da du [Sermitsiaqs journalist, red.] ikke er part i sagen, kan jeg desværre ikke udtale mig om inddragelse af VISO i det konkrete tilfælde. Generelt kan jeg dog forsikre dig om, at den gældende lovgivning følges, herunder i alle sager omfattet af Barnets Lov §§ 171 a-d, som trådte i kraft den 1. maj 2025. Herefter skal kommunen blandt andet anmode den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold om at gennemgå alle igangværende anbringelser. Dette gælder, når sagen ikke har været behandlet efter de nye regler, hvor der i stedet for brug af en standardiseret psykologisk test skal ske anmodning til den særlige enhed under VISO om udredning.”