Vi
er midt i turismens højsæson.
Gæster strømmer til, og nogle er endda så
letsindige, at de ankommer uden at have booket overnatning på forhånd.
Under
forrige weekends trafikproblemer i Nuuk og Ilulissat var det svært at opstøve
ledige senge.
Forventningen
er, at højsæsonen vil sætte nye rekorder. Og der er måske allerede herboende,
som føler, at antallet af udenlandske gæster er overvældende?
Det
er dog et erklæret politisk mål, at turismen ikke skal løbe fra samfundet, men
tøjles; at der tages udstrakt hensyn til lokalsamfundene. En strategi, som understøttes
af et lovforslag fra Naalakkersuisut, der skal til afstemning i Inatsisartut. Det
skal gøre det sværere at købe almindelige boliger i spekulationsøjemed, altså
at velhavende udlændinge investerer i huse eller lejligheder for at kunne
udleje til turister – eller med håbet om, at ejendommene stiger kraftigt i pris
i fremtiden.
Værnet
mod mulige udenlandske spekulanter blev introduceret i begyndelsen af året af
Naalakkersuisut som en såkaldt tekstanmærkning, der blev godkendt i
Inatsisartuts finansudvalg.
Nu
er det så planen, at det skal ophøjes til lov, og derfor har det været sendt i
høring.
Udelukket
GrønlandsBanken,
som er en af de aktører med mest føling med ejendomsmarkedet, har afgivet høringssvar
to gange. Tilbage i starten af året, da reglerne blev lanceret, og nu igen i
forbindelse med lovforberedelsen.
Banken
gør opmærksom på, hvordan det er gået andre steder i verden, hvor udlændinge
har kunnet erhverve boliger på de mest populære feriedestinationer:
-
Som det er set i andre lande, kan øget turisme medføre at flere,
ikke-bosiddende i Grønland, ønsker en mere permanent base i Grønland. Der kan
være tale om et slags ”sommerhus” køb, der kan fungere som feriebolig og
derudover blive udlejet via AirBnB. Dette har andre steder medført et prispres
på boligmarkedet som resulterer i, at lokale bosiddende får vanskeligere ved at
erhverve bolig til eget brug eller bliver helt udelukket fra boligmarkedet,
skriver banken.
Allerede
i dag er populært med privat udlejning på korttidsbasis, hvilket kan ses på den
internationale udlejningsplatform (med hovedkvarter i Californien), hvor man
kan udleje alt fra lejligheder og sommerhuse til husbåde og træhytter.
Aktuelt
er der i søgefunktionen registreret 272 grønlandske overnatningssteder på
Airbnb.
Så
længe det er lokale skatteydere, som står for udlejningen, er der begrænset
bekymring. Men antagelsen er altså, at fremmede vil ind på markedet og dermed
forstyrre en stabil prisudvikling og hæmme målsætningen om, at flest mulige
skal kunne boligforsyne sig selv.
Prisstigninger
Landets
kommuner har også givet deres besyv med i høringsfasen. Avannaata Kommunia har
gjort mest ud af sit svar, måske fordi Ilulissat er en af turismens nationale højborge.
I
sit høringssvar anerkender Avannaata Kommunia behovet for at beskytte Grønland
mod udenlandsk spekulation og geopolitiske interesser:
-
Det er afgørende, at befolkningen ikke presses ud af boligmarkedet af
udefrakommende aktører og kommunen støtter derfor hensigten om regulering,
skriver kommunen.
Kommunen
nævner flere forbehold, blandt andet at det kan være problematisk at sende et
“usikkert signal til udenlandske investorer”, fordi det kan svække troen på
Grønland som et stabilt og åbent samfund at investere i. Der skal findes en
balance, påpeges det:
-
Såfremt interessen for Grønland fortsætter, og såfremt turismen udvikler sig i
det omfang, det er ønsket og forventet, er vurderingen, at det næppe kan
undgås, at priserne på boliger og ejendomme visse steder i Grønland vil stige
og i nogle tilfælde i et betydeligt omfang. Det er Avannaata Kommunias
vurdering, at developere, kapitalfonde og andre, der spekulerer i gevinster i
ejendomsmarkedet, lige så vel kan have hjemsted i Danmark som i Tyskland,
Island, USA eller et hvilket som helst andet land. På den baggrund, og ud fra
lighedsprincippet, bør loven bør gælde for alle personer, der ikke har bopæl i
Grønland, også personer med dansk indfødsret, anfører kommunen i høringssvaret.
Arktisk
boom
Grønland
har et begrænset antal hoteller og en udfordret infrastruktur. Derfor vurderes
det som tvivlsomt, at Grønland nogensinde når de store vækstrater som andre
arktiske destinationer har set.
Nogle
steder er det stukket af. Island er det mest markante eksempel. Før 2010
besøgte cirka en halv million turister landet, men det forandrede sig efter, at
vulkanen Eyjafjallajökull gik i udbrud, og asken fra udbruddet lammede
flytrafikken over det meste af Europa i nogle dage. Den uheldige situation
havde den uventede sideeffekt, at mange fik øje på Island som rejsemål, og da
der stod storinvestorer klar til at skyde milliarder i udviklingen, begyndte
det at gå stærkt.
I
2016 var antallet mangedoblet; 1.8 millioner turister besøgte landet. Næste år
forventes tallet at nå næsten 2.5 millioner.
Også
i det allernordligste Norge – nord for Polarcirklen – mærker de lokale i disse
år, at den globale adventure-turisme har fået øjnene op for de store, arktiske
eventyr. Det norske medie NRK.no berettede forleden, at Lofoten oplever et
regulært boom.
-
Folk fra hele verden rejser til Lofoten for at opleve den spektakulære natur. Aldrig
før har så mange vandret i fjeldet. Siden 2020 er antallet af vandrere i
Lofoten firedoblet, skriver NRK.no.
Detaljerne
om forslag til Inatsisartutlov om erhvervelse af adkomst eller brugsret til
fast ejendom kan læses på selvstyrets hjemmeside – under høringer.
