»Vi skal have flere ambassadører«

Da hele balladen om den amerikanske præsidents ønsker om at annektere Grønland kom for dagen, skabte hans ytringer usikkerhed, frygt og nervepirrende uvished om hvordan fremtiden kommer til at se ud for Grønland og landets befolkning. 

Fokus var helt naturligt på Grønland og borgerne.

17.000 grønlændere i Danmark så på med stort set lige så mange følelser på spil. For hvis den amerikanske præsidents udtalelser bliver realiseret, hvad vil det betyde for dem?

Julie Rademacher følte selv den ensomhed, hele begivenheden skabte i et land, hvor storpolitikken og geopolitikken var i fokus, fremfor de enkelte personers oplevelser.

- Hele situationen med Trump pressede rigtig mange grønlændere. Jeg tror, at vi allesammen har hver vores historie om det. Jeg følte mig selv ensom, og har snakket med andre, der også har følt sig ensomme i den periode, fortæller Julie Rademacher.

Hele begivenheden fik Julie til at tale med flere om behovet for en landsorganisation. Der var de grønlandske huse, retshjælp for grønlændere i Danmark og andre tiltag, der på hver deres måder havde fokus på at støtte og hjælpe grønlændere i Danmark.

- Men grønlændere i Danmark manglede at være organiseret. Vi talte om, hvordan vi bedst kunne gøre det. Det skulle i hvert fald ikke være partipolitisk, for det skulle helst være noget, alle kan se sig selv i, uanset om man er gammel eller ung. Og uanset, om man taler godt dansk eller grønlandsk. Det er vigtigt, at vi rummer begge, forklarer Julie Rademacher, som sammenligner landsorganisationen Uagut med det tyske mindretal i Nordslesvig, med ca. 15.000 medlemmer.

- Der er et stort behov for, at grønlændere i Danmark også har en stemme. Uagut skal gå ind og tale vores sag. Det er ikke meningen, at vi skal tage enkeltsager op, men vi skal varetage generelle spørgsmål der omhandler grønlændere i Danmark.

- Og vi har faktisk også brug for, som grønlænder i Danmark, at være en legitim gruppe overfor Grønland. Altså at kunne blive anerkendt som grønlændere, selvom vi bor i Danmark, og kunne have et samarbejde på tværs af Atlanten, siger Julie Rademacher.

Det måtte være Julie

Julie Rademacher blev født i Slagelse og har en dansk mor og en grønlandsk far. Hun var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 2007 til 2011, og valgte så at realisere sin drøm om at flytte til Grønland i 2012. I Nuuk har hun blandt andet været samfundslærer i gymnasiet, pressekoordinator for daværende formand for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond og kommunikationschef i Tusass A/S. I 2024 flyttede hun tilbage til Danmark, hvor hun startede sin konsulentvirksomhed Pilu Consult.

- Hvorfor er det dig, der skal være talsperson eller forperson?

VI KAN IKKE ARBEJDE MED
UAGUTS OPGAVER

Fællesforeningen Inuit er ikke modstander af landsorganisationen for grønlændere i Danmark, Uagut, men er bundet af at være en kulturel forening. Det siger Camilla Siezing, forperson for fællesforeningen Inuit.

- Vi blev kontaktet af Uagut (landsorganisationen for grønlændere i Danmark, red.) inden det blev startet op. De fortalte om Uaguts formål og spurgte, om Inuit vil samarbejde med projekter og andre ting. Dets formål virkede til at være mere politisk, så bestyrelsen besluttede efter fremlæggelsen til generalforsamlingen, at Inuit ikke skal være del af landsorganisationen, forklarer Camilla Siezing.

Ifølge Fællesforeningen Inuit’s hjemmeside er foreningen paraplyorganisation for knap 20 lokale grønlænderforeninger i Danmark, og blev startet op allerede i 1974. Det er beskrevet i fællesforeningens vedtægter at, »Fællesforeningen Inuit er en upolitisk paraplyorganisation for grønlandske lokalforeninger i Danmark«.

- Nogle opgaver om sprog og identitet kan sagtens have noget med os at gøre. Men sager om rettigheder og anbragte børn kan vi ikke være del af.

Camilla Siezing mener, at der er et stort behov for et overordnet organ, som kan tage alle slags emner op vedrørende grønlændere i Danmark.

- Vi er slet ikke modstandere af Uagut. Vi kan godt se, at der er behov for den. Vi håber, at det bliver muligt for landsorganisationen at opnå resultater. Det kan sagtens være, at Inuits bestyrelse med tiden vil støtte op om Uaguts projekter, siger Camilla Siezing.

- Jamen, altså, vi vil rigtig gerne have flere ambassadører på alle mulige forskellige punkter. Og det er derfor, vi har startet en forening. Vi har ikke brug for én person. Vi har brug for at stå sammen. Mange sammen.

- Jeg har snakket med mange og prøvet at få dem til at gøre det, og sagt, at jeg gerne bakker dem op. Der har bare ikke været nogen, der har taget det. Og så har jeg bare selv tænkt, at det skal bare være nu. Fordi det er nu, der er det her åbne vindue, for at vi kunne få en stærkere stemme og for at kunne få mobiliseret folk, og det er fordi der er kommet en naturlig fokus på os som grønlændere. Vi skal ikke diskrimineres mere, vi skal ikke udsættes for racisme, og vi skal heller ikke møde alle de fordomme, som vi gør.

Julie håber, at landsorganisationen Uagut en dag ledes af andre end hende.

- Jeg håber, at der ikke vil være brug for mig mere en dag. At nogle andre vil tage over. Det er derfor, at det er en landsorganisation, for det skal kunne leve i mange år frem.

Julie Rademacher har på sin søgen efter et muligt talerør været i kontakt med fællesforeningen Inuit, som siden 1974 har været det samlende organ for grønlændere i Danmark.

- Vi har været i dialog med fællesforeningen Inuit. De bakker enkeltvis op omkring behovet for en landsorganisation. Men Uagut er en interesseorganisation, mens fællesforeningen Inuit er mere en sammenlægning af lokale foreninger, som laver andre ting. Så vi er blevet enige om at bakke op om hinanden.

En stærk stemme

Formålet med landsorganisationen Uagut er at styrke og fremme grønlænderes rettigheder, trivsel og kulturelle identitet i Danmark. Organisationen skal arbejde for at skabe fællesskab og sammenhold blandt grønlændere, og for at sikre synlighed, ligeværdighed, repræsentation og forståelse for grønlandsk kultur og samfundsforhold i det danske samfund.

- Lige siden, vi begyndte at fortælle om det til alle, så har det bekræftet os i, at der er et stort behov for det. De danske kommuner har også behov for, at de kan gå til nogen og stille spørgsmål, fordi de har også brug for at kunne blive bedre. Regionerne har også brug for at kunne vide, hvordan de kan møde grønlændere bedre. Og husene (de grønlandske huse, red.) har også brug for, at der er noget på national plan. Der er brug for, at der kan laves aktiviteter og sætte større fokus, som gør, at de også får en stærkere rolle, udtaler Julie Rademacher.

Oprettelsen af Uagut blev offentliggjort op til Nationaldagen. Julie Rademacher og resten af bestyrelsen af Uagut har tænkt sig at arbejde for, at opbygge en organisation, som kan blive større og stærkere fremadrettet.

- Vi vil gerne sikre, at der kommer en fast medlemsskare, at tilstrømningen af medlemmer bliver ved, at vi skaber traditioner, og det kan køre, også uanset hvem der sidder der. Formålet i sig selv skal kunne løfte organisationen videre, og den skal kunne udvikles i forskellige retninger, alt efter hvordan verden forandrer sig.

For blandt andet at skabe viden om Uagut blandt grønlændere i Danmark, holder Uagut et familiearrangement i Ringsted i denne måned, og skal i samarbejde med Grønland i Tivoli lave nogle talks med fokus på grønlændere i Danmark, samtidig med at der skal være fokus på medlemsrekruttering og oplysning om organisationen.

- Så vil vi gerne lave seks dialogmøder efter sommeren rundt i hele Danmark. For det er vigtigt for os at være geografisk bredt repræsenteret i hele Danmark, siger Julie Rademacher.