Vagtskifte hos IA - Aronsen trækker sig

Medlem af Inatsisartut, Hans Aronsen (IA) har anmodet om at trække sig fra Inatsisartut. Inatsisartuts formandskab har godkendt anmodningen. Nu er Pipaluk Lynge (IA) fuldgyldig medlem af Inatsisartut.

Medlem af Inatsisartut, Hans Aronsen (IA) har søgt om og fået godkendt sin udtrædelse af Inatsisartut.

Først var det Stine Egede (134 stemmer), der i forbindelse med sit nye hverv som borgmester i Kommune Kujalleq, som valgte at trække sig fra Inatsisartut. Mikivsuk P. Thomassen (95 stemmer) blev medlem af Inatsisartut.

Så var det Sofia Geisler (116 stemmer), der valgte at opsøge nye udfordringer udenfor politik, og det gav plads til Hans Aronsen (85 stemmer).

Nu har Hans Aronsen altså søgt om og fået godkendt sin fratrædelse fra Inatsisartut. Han træder ud af Inatsisartut i dag onsdag den 8. maj, og det betyder at Pipaluk Lynge (64 stemmer) nu er fuldgyldigt medlem af Inatsisartut fra dags dato.

Formanden for Inatsisartut erklærerede ikke hvilken suppleant der vil blive indkaldt, men det er med stor sandsynlighed Mariia Simonsen.

Derudover er stemmeslugeren Eqaluk Høegh på orlov i ubestemt tid.

Powered by Labrador CMS