– Urealistisk at skabe de samme muligheder i hele Grønland

Formændene for Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut underskrev fredag den 28. marts en koalitionsaftale, som slipper det frie initiativ løs, men uden at efterlade folk på bagperronen.

– Vi skal alle have det bedre end i dag.

Grønlands Økonomiske Råd, hvis rapport for 1. halvår 2025 handler om bosætning, peger på manglen på et erhvervsgrundlag som hovedudfordringen for mange af vore mindre byer og bygder.

– En lille og spredt befolkning gør det ikke realistisk, at der kan tilbydes de samme muligheder alle steder i Grønland, konkluderer rådet.

Ved hjemmestyrets indførelse i 1979 boede 12 procent af befolkningen i bygder. I dag er det syv procent, og befolkningstallet i de 52 tilbageblevne bygder fortsætter med at falde. På et tidspunkt rammer indbyggertallet i det enkelte bosted et kritisk punkt, hvor det er dyrt og vanskeligt at opretholde det gode liv - også indenfor beskæftigelse og erhvervsliv. En stor del af de 52 bygder er allerede i dag stemplet som »sårbare bygder«.

Efterlysning

Grønlands Erhvervs direktør Christian Keldsen er enig med Grønlands Økonomiske Råd.

– Vi kan ikke opretholde et højt velfærdsniveau med samme levevilkår på alle bosteder.

Arbejdsgiverforeningen udgav i 2022 en analyse af bosætning og demografi i Grønland, som ikke giver en endelig konklusion på den optimale bosætning, men som argumenterer for en aktiv bosætningspolitik.

En politik, som i stigende grad arbejder med en prioritering af samfundets ressourcer og investeringer, baseret på erhvervspotentialet. En politik, som har fokus på bygder og byer med de laveste omkostninger ved at opretholde en værdifuld bosætning, for eksempel til sundhedsvæsen og transport.

– Vi har i Grønland nogle strukturer, for eksempel offentlige tilskud, krydssubsidiering ensprisaftaler, som fastholder folk, men vi fortæller dem ikke, hvorfor vi fastholder dem.

Grønlands Erhverv efterlyser i stedet et politisk mod til at formulere en aktiv bosætningspolitik, som arbejder med landets vækstpotentiale. Så kan vi træffe de rette prioriteringer, understøttet af de nødvendige penge, der kan skabe de bedste tilværelser for de flest mulige, siger Christian Keldsen til Sermitsiaq.

Det kræver et opgør med mange års praksis.

– Vi har tre bosteder, og vi har 300 kroner. Så giver politikerne hvert bosted 100 kroner. Alle får lige meget og ingenting. Hvis vi i stedet kaster de 300 kroner ind i et bosted med et erhvervsgrundlag, så skaber vi værdi for pengene.

Rapporten fra 2022 var foranlediget af IA’s Aaja Chemnitz, som under Folketingets åbningsdebat i oktober 2020 sagde: – Personligt mener jeg, at vi skal være færre steder end de knap 80 bosteder, som vi har i dag. Byerne skal udvikles, driftige bygder skal bevares, og andre bygder lukkes naturligt ned.

Udtalelsen udløste et sandt ramaskrig i Grønland, og Aaja Chemnitz’ eget parti Inuit Ataqatigiit tog i stærke vendinger afstand fra udtalelsen.

– Det tog under 24 timer at lukke debatten ned, men vores bestyrelse valgte en analyse af bosætning og demografi for at få fakta på bordet. Vi efterlyste - og vi efterlyser fortsat en dialog med en efterfølgende prioritering, siger Christian Keldsen.

Lokalt ejerskab

I lighed med så mange andre lande søger befolkningen i Grønland mod de større byer, og denne udvikling har en selvforstærkende effekt: Hvor mange er, flytter mange til. To tredjedele af landets indbyggere vil, ifølge befolkningsprognoserne, bo i Nuuk om 75 år.

Grønlands Økonomiske Råd taler i sin rapport om stordriftsfordele og smådriftsulemper. Urbaniseringen gør det muligt at udnytte stordriftsfordele, som skaber grundlag for en øget produktion og velstand. En beskeden befolkning skaber smådriftsulemper, som gør det vanskeligere at udvikle det lokale erhvervsliv. Rådet konkluderer, at flytninger drevet af erhvervsmuligheder medvirker til en effektiv udnyttelse af ressourcerne i økonomien. Mobiliteten medvirker til at øge velstand og indkomster, som også har en positiv effekt på de offentlige finanser.

En mere koncentreret bosætning styrker altså muligheden for en mere selvbærende økonomi, som er endemålet for alle partier og politikere. Men alle skal ikke bo i Nuuk, og Grønlands Økonomiske Råd peger på to væsentlige erfaringer med regionalpolitik i andre lande, som kan overføres til Grønland.

Regional- og bosætningspolitikken må ikke blive topstyret, men skal være baseret på lokalt initiativ og ejerskab. Det falder ned i en problemstilling, som Sermitsiaq har afdækket i de seneste uger, hvor lokale turistaktører føler sig tromlet af store, ofte selvstyreejede selskaber med offentlige penge i ryggen.

Der er langt mellem byer og bygder på Verdens største ø, men teknologi og IT-løsninger kan i mange tilfælde begrænse eller ophæve de geografiske barrierer. Det kræver et stærkt internet at være digital nomade, men det åbner store perspektiver med en arbejdsplads uafhængig af postnummeret.

Men uanset om vi vælger en aktiv bosætningspolitik eller ej, så slår Grønlands Økonomiske Råd også denne gang fast: – Status quo er ikke en mulighed.