Undersøgelse: Tilliden er alarmerende lav

Ulmende utilfredshed med kommunernes struktur førte i 2022 til, at Inatsisartut pålagde Naalakkersuisut at udføre en borgertilfredshedsundersøgelse.

Undersøgelsen skulle stille skarpt på borgernes opfattelse af den kommunale service og nærdemokratiet. 

Tilfredshedsundersøgelsen er nu blevet offentliggjort af Naalakkersuisut, og den konkluderer blandt andet, at der er stor forskel på tilfredsheden med kommunernes service:

"Forskellene i tilfredshed mellem hovedbyer, byer og bygder er markante. Hovedbyerne viser generelt højere tilfredshed, mens utilfredsheden er mere udbredt i byer og bygder, hvor borgerne ofte oplever større udfordringer med kommunal service."

"Undersøgelsen peger også på, at visse befolkningsgrupper, herunder ældre borgere og kvinder inden for specifikke serviceområder, udtrykker større utilfredshed, hvilket kan indikere, at deres behov ikke bliver tilstrækkeligt imødekommet," står der i undersøgelsen.

I alt 4.274 borgere har modtaget et spørgeskema til brug for undersøgelsen, og 762 har afgivet fulde besvarelser, mens yderligere 353 havde afgivet delvise besvarelser.

Alarmerende lav tillid til kommunalbestyrelserne

Med hensyn til spørgsmålet om nærdemokrati konkluderer undersøgelsen, at borgerne på tværs af Grønland lægger stor vægt på, at beslutninger vedrørende lokale forhold træffes tæt på deres bosted. 

"Der er en generel villighed til at acceptere højere omkostninger og i nogle tilfælde et lavere serviceniveau for at sikre, at beslutninger træffes lokalt," står der i undersøgelsen, der slår fast at dette i særdeleshed gælder i mindre byer og bygder, hvor borgerne føler en større afstand til de centrale beslutningstagere.

Undersøgelsen har i den forbindelse og målt på tilfredsheden med kommunalbestyrelserne, og her er der også større utilfredshed udenfor hovedbyerne:

"Særligt i byer og bygder er utilfredsheden markant. Tilliden til, at kommunalbestyrelsen kan repræsentere bostedernes interesser og løse lokale problemer, er alarmerende lav," står der i undersøgelsen.

Det konkluderes, at resultaterne peger på en strukturel svaghed:

"Der er en klar nødvendighed for forbedret kommunikation og en mere effektiv inddragelse af borgerne i beslutingsprocesserne, " lyder anbefalingen i tilfredshedsundersøgelsen.

Svane: Intentioner med reform er ikke realiseret

Det er Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, der har stået for arbejdet med tilfredshedsundersøgelsen.

Naalakkersuisoq Jess Svane (S) hæfter sig ved, at undersøgelsen blotlægger en udbredt utilfredshed:

- Undersøgelsen er geografisk repræsentativ, og resultaterne viser klart, at den utilfredshed, vi har set vokse over de senere år, er berettiget. Flertallet af undersøgelsens resultater viser en større utilfredshed end tilfredshed, skriver Jess Svane i forordet til undersøgelsen.

Han konkluderer, at hensigten med kommunesammenlægningerne ikke har vist sig at holde stik:

- Det er vigtigt at understrege, at denne undersøgelse ikke kan belyse, hvordan tilfredsheden med borgerservicen og nærdemokratiet var før kommunesammenlægningen, da der ikke findes sammenlignelige data fra den tid. Hvad undersøgelsen dog klart viser, er, at de intentioner, der blev præsenteret i 2005, ikke afspejler den oplevelse, borgerne har i dag, lyder det fra Jess Svane.

Selv kommunesammenlægningerne fra 18 til 4 kommuner blev gennemført i 2009. Siden er Qaasuitsup Kommunia blevet delt i to i 2018. For nylig har Avannaata Kommunia udtrykt ønske om at blive delt. Det er Inatsisartut, der i sidste ende fastsætter kommunegrænserne.