Det er
få steder i samfundet, at der ikke er et kønsopdelt arbejdsmarked.
Annonce
Det fastslår naalakkersuisoq
for erhverv og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen (IA), der sammen med Naalakkersuisut har udpeget flere
indsatsområder, der skal bekæmpe det kønsopdelte arbejdsmarked. Det skriver
Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.
- Der er enormt stort behov for
personer med en erhvervsfaglig uddannelse, men desværre er der få kvinder, der
vælger den vej. Vi har hårdt brug for ansatte inden for sundhedsvæsenet og socialsektoren,
men desværre ser vi få mænd i de fag, siger Naaja H. Nathanielsen til Sermitsiaq.
Det kønsopdelte
arbejdsmarked er uheldigt og ærgerligt – og det handler ikke kun om politisk
korrekthed, fortæller naalakkersuisoq. Mangfoldighed på arbejdspladser giver nemlig beviseligt bedre resultater.
- Vi har brug for at blive udfordret og møde nogen, der
ikke ligner os eller tænker som os. Derfor skal vi have en god blanding af mænd
og kvinder, forskellige aldersgrupper og folk med forskellig baggrund. Det
handler ikke kun om politisk korrekthed – det kan også ses positivt på
bundlinjen, siger Naaja H. Nathanielsen.
Bedre forhold for alle
Fiskeindustrien er
rygraden i Grønlands økonomi, og står for over 90 procent af Grønlands eksport.
Der er derfor gode penge at hente i erhvervet, fortæller naalakkersuisoq.
- Men desværre er der få kvinder, der arbejder i fiskeriet på alle niveauer,
fra fiskeren til direktionsgangen.
Til gengæld er mændene
underrepræsenteret på de videregående uddannelser, viser tal fra Grønlands
Statistik.
Naalakkersuisut har udpeget seks indsatsområder: lige løn, uddannelse og beskæftigelse, ligestilling og diversitet, barsel, gender
budgeting og
data. Områderne skal alle sikre,
at borgernes adgang til arbejdsmarkedet ikke afhænger af deres køn og i sidste ende bekæmpe et kønsopdelt
arbejdsmarked.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Når man snakker
ligestilling i Grønland anno 2024, så er vi ikke i
nærheden af målet, fortæller Naaja H. Nathanielsen. Mænd er overrepræsenterede i
selvmordsstatistikker, blandt
hjemløse og på anstalter, mens
kvinder udsættes for overgreb, vold og økonomisk ulighed.
- Ligestilling handler om at skabe bedre forhold for alle
køn, for vi rammes alle af den ulighed, der er. Så der er god grund til at arbejde med
ligestilling inden for alle fagområder og alle politiske områder.
Tal fra Grønlands
Statistik viser, at mænd tjente 23 procent mere end kvinder i 2022. Det er
ifølge Naaja H. Nathanielsen et klasseeksempel på, at mænd og kvinder ikke er
ligestillet i Grønland.
- Mænds arbejdstimer vægtes som mere vigtige end kvinders, og det
forarger mig. Jeg er meget glad for, at Naalakkersuisut har afsat penge til at skaffe mere
viden om lønforhold i finansloven.
Forventninger skal ændres
Men hvordan kan løngabet mellem kvinder og mænd så
lukkes? Det er der ikke
kun én vej til, fortæller naalakkersuisoq. Der skal for det første skaffes mere
data på, hvorfor det er sådan, og så skal flere kvinder motiveres til at vælge
erhvervsuddannelser eller en karrierevej i fiskeriet. Hos mændene skal der
motiveres til at tage jobs i “omsorgssektoren”.
- Vi skal arbejde med vores kønsnormer og
forventninger. Mænd kan sagtens være sygeplejersker, og kvinder kan sagtens være
elektrikere. Hvem i alverden har fundet på, at vores køn bestemmer vores
kompetencer og interesser? Det er samfundsskabt, og derfor kan det ændres, siger Naaja H.
Nathanielsen.
Og så skal der tales om adfærd og tonen på vores
arbejdspladser.
- Især dem, hvor der er overvægt af enten mænd eller
kvinder. Man skal lige overveje, om der tales på en måde, der virker ekskluderende eller
måske endda krænkende for det underrepræsenterede køn, siger Naaja H.
Nathanielsen, som også ønsker at forbedre arbejdsvilkårene for børnefamilier.
- Kvinder tager mest barsel, og det rammer dem økonomisk. Derfor
skal vi enten i en retning, hvor barslen deles mere mellem kønnene, og vi
skal finde metoder, hvor barsel ikke bliver en økonomisk byrde. At få børn
er en super vigtig samfundsopgave og helt afgørende for videreførelse af vores
samfund, siger naalakkersuisoq.