NAAJA H. NATHANIELSEN

– Uligheden på arbejdsmarkedet rammer os alle

Ulighed i samfundet og et kønsopdelt arbejdsmarked skal bekæmpes, melder Naalakkersuisut ud, som har udpeget seks indsatsområder

Naalakkersuisut har udpeget flere indsatsområder, der skal bekæmpe det kønsopdelte arbejdsmarked og ulighed mellem kønnene.
Offentliggjort

Det er få steder i samfundet, at der ikke er et kønsopdelt arbejdsmarked.

Det fastslår naalakkersuisoq for erhverv og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen (IA), der sammen med Naalakkersuisut har udpeget flere indsatsområder, der skal bekæmpe det kønsopdelte arbejdsmarked. Det skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

- Der er enormt stort behov for personer med en erhvervsfaglig uddannelse, men desværre er der få kvinder, der vælger den vej. Vi har hårdt brug for ansatte inden for sundhedsvæsenet og socialsektoren, men desværre ser vi få mænd i de fag, siger Naaja H. Nathanielsen til Sermitsiaq.

Det kønsopdelte arbejdsmarked er uheldigt og ærgerligt – og det handler ikke kun om politisk korrekthed, fortæller naalakkersuisoq. Mangfoldighed på arbejdspladser giver nemlig beviseligt bedre resultater.

- Vi har brug for at blive udfordret og møde nogen, der ikke ligner os eller tænker som os. Derfor skal vi have en god blanding af mænd og kvinder, forskellige aldersgrupper og folk med forskellig baggrund. Det handler ikke kun om politisk korrekthed – det kan også ses positivt på bundlinjen, siger Naaja H. Nathanielsen.

Bedre forhold for alle

Fiskeindustrien er rygraden i Grønlands økonomi, og står for over 90 procent af Grønlands eksport. Der er derfor gode penge at hente i erhvervet, fortæller naalakkersuisoq.

- Men desværre er der få kvinder, der arbejder i fiskeriet på alle niveauer, fra fiskeren til direktionsgangen.

Til gengæld er mændene underrepræsenteret på de videregående uddannelser, viser tal fra Grønlands Statistik.

Naalakkersuisut har udpeget seks indsatsområder: lige løn, uddannelse og beskæftigelse, ligestilling og diversitet, barsel, gender budgeting og data. Områderne skal alle sikre, at borgernes adgang til arbejdsmarkedet ikke afhænger af deres køn og i sidste ende bekæmpe et kønsopdelt arbejdsmarked.

ABONNENTER

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Fremover vil historier som denne kræve abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

Når man snakker ligestilling i Grønland anno 2024, så er vi ikke i nærheden af målet, fortæller Naaja H. Nathanielsen. Mænd er overrepræsenterede i selvmordsstatistikker, blandt hjemløse og på anstalter, mens kvinder udsættes for overgreb, vold og økonomisk ulighed.

- Ligestilling handler om at skabe bedre forhold for alle køn, for vi rammes alle af den ulighed, der er. Så der er god grund til at arbejde med ligestilling inden for alle fagområder og alle politiske områder.

Tal fra Grønlands Statistik viser, at mænd tjente 23 procent mere end kvinder i 2022. Det er ifølge Naaja H. Nathanielsen et klasseeksempel på, at mænd og kvinder ikke er ligestillet i Grønland.

Når man snakker ligestilling i Grønland anno 2024, så er vi ikke i nærheden af målet, fortæller Naaja H. Nathanielsen.

- Mænds arbejdstimer vægtes som mere vigtige end kvinders, og det forarger mig. Jeg er meget glad for, at Naalakkersuisut har afsat penge til at skaffe mere viden om lønforhold i finansloven.

Forventninger skal ændres

Men hvordan kan løngabet mellem kvinder og mænd så lukkes? Det er der ikke kun én vej til, fortæller naalakkersuisoq. Der skal for det første skaffes mere data på, hvorfor det er sådan, og så skal flere kvinder motiveres til at vælge erhvervsuddannelser eller en karrierevej i fiskeriet. Hos mændene skal der motiveres til at tage jobs i “omsorgssektoren”.

- Vi skal arbejde med vores kønsnormer og forventninger. Mænd kan sagtens være sygeplejersker, og kvinder kan sagtens være elektrikere. Hvem i alverden har fundet på, at vores køn bestemmer vores kompetencer og interesser? Det er samfundsskabt, og derfor kan det ændres, siger Naaja H. Nathanielsen.

Og så skal der tales om adfærd og tonen på vores arbejdspladser.

- Især dem, hvor der er overvægt af enten mænd eller kvinder. Man skal lige overveje, om der tales på en måde, der virker ekskluderende eller måske endda krænkende for det underrepræsenterede køn, siger Naaja H. Nathanielsen, som også ønsker at forbedre arbejdsvilkårene for børnefamilier.

- Kvinder tager mest barsel, og det rammer dem økonomisk. Derfor skal vi enten i en retning, hvor barslen deles mere mellem kønnene, og vi skal finde metoder, hvor barsel ikke bliver en økonomisk byrde. At få børn er en super vigtig samfundsopgave og helt afgørende for videreførelse af vores samfund, siger naalakkersuisoq.

Powered by Labrador CMS