Der
har været talt og skrevet om det i mange år.
De groveste forbrydelser skal
straffes med flere år i anstalten end i dag, har det lydt fra politikere.
Der
har været talt og skrevet om det i mange år.
De groveste forbrydelser skal
straffes med flere år i anstalten end i dag, har det lydt fra politikere.
STOR FORSKEL PÅ ANMELDELSER
Der
begås meget voldskriminalitet i Grønland sammenlignet med de to andre lande i
Rigsfællesskabet, fremgår det af årsrapporten for Færøernes politi, som netop
er blevet offentliggjort. Her er der lavet sammenligninger over antallet af
voldsforbrydelser pr. 1000 indbyggere. Tallet for Færøerne er 1,8, for Danmark
2,9 og Grønland 19,0. Til gengæld er Danmark det land i Rigsfællesskabet, hvor
der anmeldes flest indbrud. Tallet pr. 1000 indbygger er 5,2 for Danmark, 4,9
for Grønland og 0.5 for Færøerne.
På
Inatsisartuts efterårssamling kan det måske blive en realitet. Det fremgår af
et §-37-svar, som naalakkersuisoq for justitsvæsenet, Naaja H. Nathielsen, har
givet til Naleraqs Kuno Fencker.
- Naalakkersuisut har længe presset på overfor
den danske regering for at få hævet foranstaltningsrammen til 16 år, og det ser
nu ud til at blive en realitet. I samarbejde med den danske regering er det
således nu lykkes at udarbejde et lovforslag, der imødekommer Naalakkersuisuts
ønske. På Efterårssamlingen vil Naalakkersuisut fremlægge et beslutningsforslag
om at hæve foranstaltningsrammen fra 10 til 16 år, skriver naalakkersuisoq.
Ifølge
hende er både resocialisering og borgernes retsfølelse meget vigtig.
-
Hvis tilliden til retsvæsenet skal bestå, skal der være sammenhæng mellem den
sanktion, et samfund giver forskellige typer af kriminalitet og ofrenes opfattelse
af retfærdighed, anfører hun og understreger, at der “grundlæggende er stor
tillid til domstolenes udmåling af foranstaltninger”.
Efterlyser
svar
Det
er planen, at der politisk – og i befolkningen – skal være en debat om, hvordan
kriminalloven kan reformeres. Derfor har Naalakkersuisut bestilt en
undersøgelse af befolkningens holdninger, så der er et solidt grundlag at
debattere på. Den rapport fremlægges også til efteråret.
Sideløbende
foretages en spørgeskemaundersøgelse om folks holdninger til kriminalitet og
domme af Grønlands Universitet, hvor man anonymt kan besvare en række spørgsmål,
og hvor det anbefales, at personer uden for Grønland og “folk med ledende
poster i samfundet eller politiske tillidsposter” ikke deltager. Undersøgelsen er
betalt af Selvstyret og resultaterne skal kunne indgå i eventuelle fremtidige
kriminalpolitiske beslutninger, fremhæves det.