I Grønland er det normalt med oversættelser og
simultantolkning. Det er en indgroet del af det offentlige samfundsliv.
Men i Danmark sker det kun sjældent.
I Grønland er det normalt med oversættelser og
simultantolkning. Det er en indgroet del af det offentlige samfundsliv.
Men i Danmark sker det kun sjældent.
Måske derfor udløste det en følelsesladet debat, da Aki-Matilda Høegh-Dam (N) talte grønlandsk fra Folketingets
talerstol. Men hun fik banet en vigtig vej, og nye krav, ønsker og tiltag er i
sigte. Nu også på områder uden for det politiske system.
I løbet af foråret har Aaja Chemnitz (IA) sat pres på
regeringen ved at sende en byge af spørgsmål afsted om grønlændernes adgang til
tolkning i Danmark.
- Hele vejen rundt
er det vigtigt at få sikret de sproglige og kulturelle rettigheder, siger Aaja
Chemnitz (IA) til AG.
Blandt andet har hun spurgt, om der er mulighed for
vederlagsfri tolkning i forbindelse med civile retssager, som det er tilfældet
for øvrige nordiske statsborgere.
Og nu har justitsminister Peter Hummelgaard (S) reageret
i et §-20-svar. Han lover at gøre noget ved sagen og sætte en undersøgelse i
gang.
- Hvis der er grønlandske borgere, der vurderer at have
behov for tolkning for på lige fod at kunne indgå i en retssag, er jeg enig i,
at det er relevant at overveje, hvordan de sikres dette. Jeg har derfor bedt
mit embedsværk gå i dialog med Domstolsstyrelsen for at undersøge, hvordan en
sådan ordning kan indrettes og de økonomiske konsekvenser forbundet dermed.
"Staten er forpligtet"
Aaja Chemnitz vil også have regeringen til at se på
forholdene på plejehjem i Danmark.
- En stor del af de 17.000 grønlændere, der bor i
Danmark, er over 60 år. Grønlændere i Danmark er særligt beskyttet som et
oprindeligt folk under ILO-konvention nr.169. Det betyder, at staten er
forpligtet til at fremme og beskytte grønlandsk sprog og kultur, og hertil har
grønlændere i Danmark ret til tolkning, forklarer hun i sin skriftlige forespørgsel.
Derfor har hun bedt den danske ældreminister redegøre for
ældre grønlænderes adgang til tolkning på plejehjemmene. AG har spurgt Aaja
Chemnitz, om det vil være en ressourcetung ordning, hvis der skal sendes
tolke ud på alle plejehjem med grønlandske beboere?
- Når jeg rejser spørgsmålene, bunder det i konkrete
sager og for at skabe fokus på et område, der er underbelyst. Men jeg forestiller
mig ikke, at der er brug for tolke på alle plejehjem, måske kun enkelte steder,
svarer Chemnitz.
Hun gør også opmærksom på, at der kan være behov for
tolkning i forbindelse med offerrådgivningen i Danmark. Overordnet lyder det
fra Peter Hummelgaard i svaret:
- Regeringen ønsker at bygge videre på det tætte og
tillidsfulde samarbejde med Grønland og arbejder for, at alle borgere i
rigsfællesskabet behandles ordentligt, respektfuldt og ligeværdigt.