Tilbage til start

Ivalu Egede Martinsen kommer fra Narsaq, og har læst på Den sociale Højskole i Odense.

- Fra begyndelsen var det slet ikke meningen, at jeg skulle være socialrådgiver. Jeg læste international virksomhedskommunikation og medier på SDU Syddansk Universitet her i Odense. Efter 1½ års studier kunne jeg ikke længere se meningen med det. Og så vidste jeg, at det var tiden at prøve noget nyt, begynder Ivalu sin beretning.

- Socialrådgiveruddannelsen kunne jeg se mig selv i. Og ikke et øjeblik har jeg fortrudt, at jeg sadlede om. Det er jo stadig kommunikation, som det handler om. Nu blot i endnu højere grad med mennesker.

Fik to børn under studiet

Ivalu brugte fem år på studiet, da hun undervejs fik to børn.

- Jeg tror, at det var godt, at jeg fik mine børn, medens jeg læste, fortsætter Ivalu.

- Så var jeg jo pludselig en voksen dame, da jeg begyndte at arbejde som socialrådgiver. Mit første job var i en privat virksomhed, der yder familiebehandling. Jeg arbejdede med de grønlandske familier. Jeg arbejdede også som freelance tolk. Herefter i Det grønlandske Hus i Odense i tre år. Så skulle der ske noget nyt. Var med til at starte et forsorgshjem. Videre til en stilling i et kvindekrisecenter, hvor vi samarbejdede med Det Grønlandske Hus. Herefter i en periode på et forsorgshjem med periodevis mange mennesker fra Grønland. Godt 40, da der var flest. Og så endelig her i 2025 tilbage til Det Grønlandske Hus.

Ivalu er ikke i tvivl. Det var som at komme hjem, da hun igen gik op ad trappen i Nordatlantisk Hus til sit skrivebord i Det Grønlandske Hus.

- Tit og ofte tænker jeg, at jeg blot har været ude at flyve, og nu er jeg så landet igen. Det har været utroligt givende at arbejde med de forskellige ting, som jeg har gjort.

Bliver det virkelig mere og mere problematisk?

- Det er jo de store sager, vi arbejder med. Der er menneskeskæbner på spil. Og selvfølgelig kan det tit og ofte være hårdt, når der kommer et menneske eller mennesker, som har brug for hjælp, fortsætter Ivalu vores samtale.

- Heldigvis er der også positive øjeblikke. For eksempel når der er en eller anden, som kommer og siger tak for hjælpen. Eller et eller andet, som vi har kæmpet med lykkes.

- Selvfølgelig kæmper vi også med fordomme af forskellige slags. Og vi kæmper med, at det kan være virkelig svært at komme fra Grønland og finde arbejde. I et moderne samfund som det danske kræver rigtig mange ufaglærte job specialviden af en eller anden slags. Så pludselig er det gamle Grønland, hvor der tit var arbejde på havnen eller på fabrikken, og hvor det ikke gjorde noget, at ens danskkundskaber var mangelfulde, meget langt væk.

- Tit og ofte tænker jeg, hvorfor det fortsætter og fortsætter. Vi har jo en viden om hvorfor, siger Ivalu med bekymring i stemmen.

Måske er det ikke et tilvalg af Danmark, men et fravalg, ikke af Grønland, men af livet i Grønland, er Ivalus private uvidenskabelige vurdering.