Tilbage til start
Socialkonsulent Ivalu Egede Martinsen er tilbage i Det Grønlandske Hus i Odense, hvor hun for 10 år siden, som nyuddannet socialrådgiver begyndte sit arbejde med mennesker fra Grønland, som i mødet med Danmark har brug for en hjælpende hånd.
Ivalu Egede Martinsen i den danske sommer på havnen i Odense.
Foto: Knud Fl. Larsen
Ivalu Egede Martinsen kommer fra Narsaq, og har læst på Den sociale Højskole i Odense.
- Fra
begyndelsen var det slet ikke meningen, at jeg skulle være socialrådgiver. Jeg
læste international virksomhedskommunikation og medier på SDU Syddansk
Universitet her i Odense. Efter 1½ års studier kunne jeg ikke længere se
meningen med det. Og så vidste jeg, at det var tiden at prøve noget nyt,
begynder Ivalu sin beretning.
- Socialrådgiveruddannelsen
kunne jeg se mig selv i. Og ikke et øjeblik har jeg fortrudt, at jeg sadlede
om. Det er jo stadig kommunikation, som det handler om. Nu blot i endnu højere
grad med mennesker.
Fik
to børn under studiet
Ivalu
brugte fem år på studiet, da hun undervejs fik to børn.
- Jeg
tror, at det var godt, at jeg fik mine børn, medens jeg læste, fortsætter
Ivalu.
- Så
var jeg jo pludselig en voksen dame, da jeg begyndte at arbejde som
socialrådgiver. Mit første job var i en privat virksomhed, der yder
familiebehandling. Jeg arbejdede med de grønlandske familier. Jeg arbejdede
også som freelance tolk. Herefter i Det grønlandske Hus i Odense i tre år. Så
skulle der ske noget nyt. Var med til at starte et forsorgshjem. Videre til en
stilling i et kvindekrisecenter, hvor vi samarbejdede med Det Grønlandske Hus.
Herefter i en periode på et forsorgshjem med periodevis mange mennesker fra
Grønland. Godt 40, da der var flest. Og så endelig her i 2025 tilbage til Det
Grønlandske Hus.
Ivalu
er ikke i tvivl. Det var som at komme hjem, da hun igen gik op ad trappen i
Nordatlantisk Hus til sit skrivebord i Det Grønlandske Hus.
- Tit
og ofte tænker jeg, at jeg blot har været ude at flyve, og nu er jeg så landet
igen. Det har været utroligt givende at arbejde med de forskellige ting, som
jeg har gjort.
Bliver
det virkelig mere og mere problematisk?
- Det
er jo de store sager, vi arbejder med. Der er menneskeskæbner på spil. Og
selvfølgelig kan det tit og ofte være hårdt, når der kommer et menneske eller
mennesker, som har brug for hjælp, fortsætter Ivalu vores samtale.
- Heldigvis
er der også positive øjeblikke. For eksempel når der er en eller anden, som
kommer og siger tak for hjælpen. Eller et eller andet, som vi har kæmpet med
lykkes.
- Selvfølgelig
kæmper vi også med fordomme af forskellige slags. Og vi kæmper med, at det kan
være virkelig svært at komme fra Grønland og finde arbejde. I et moderne
samfund som det danske kræver rigtig mange ufaglærte job specialviden af en
eller anden slags. Så pludselig er det gamle Grønland, hvor der tit var arbejde
på havnen eller på fabrikken, og hvor det ikke gjorde noget, at ens
danskkundskaber var mangelfulde, meget langt væk.
- Tit
og ofte tænker jeg, hvorfor det fortsætter og fortsætter. Vi har jo en viden om
hvorfor, siger Ivalu med bekymring i stemmen.
Måske
er det ikke et tilvalg af Danmark, men et fravalg, ikke af Grønland, men af
livet i Grønland, er Ivalus private uvidenskabelige vurdering.