UNNIA
Nordatlantisk samarbejde i håndbolden styrkes med ny aftale
Repræsentanter fra Grønlands, Islands og Færøernes håndboldforbund underskriver en fælles hensigtserklæring om samarbejde under EM-kvalifikationskampen i Reykjavik den 15. oktober 2025.
Foto: TAAK - Kalaallit Nunarput pillugu
De
tre håndboldforbund – Grønlands Håndboldforbund (TAAK), Islands Håndboldforbund
(HSÍ) og Færøernes Håndboldforbund (HSF) – har netop indgået en fælles
hensigtserklæring, der skal bane vejen for et tættere samarbejde om udviklingen
af håndboldsporten i Nordatlanten.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra
Timersoqatigiiffiit Assammik Arsartartut Kattuffiat (TAAK), Grønland Håndbold. Fælles
kendetegn hos de 3 forbund er, at alle repræsenterer sit land under eget flag
når de deltager ved VM og VM kvalifikationer.
Aftalen
blev formelt underskrevet den 15. oktober i pausen af EM-kvalifikationskampen
mellem Islands og Færøernes kvindelandshold i Reykjavik.
Underskrivelsen blev tv-transmitteret og blev desuden overværet af blandt andre de
grønlandske medlemmer af Naalakkersuisut, Nivi Olsen (D) og Vivian Motzfeldt (S).
I
forbindelse med aftalen er Grønlands kvindelige A-landshold inviteret til
samling med kampe mod Islands U20-landshold.
Den
nyetablerede samarbejdsaftale skal blandt andet føre til fælles træningslejre,
udveksling af trænere og dommere, samt styrkelse af talentudvikling og
deltagelse i internationale turneringer.
Hensigtserklæringen gælder i første
omgang i to år med mulighed for forlængelse. Næste skridt bliver at nedsætte en
arbejdsgruppe, der skal sikre en bæredygtig organisering og økonomisk ramme for
samarbejdet.