Tidszone til høring igen
Et forslag om at ændre tidszonen tilbage til tidligere er under høring. Et lignende forslag har også været under høring sidste år.
Debatten om den grønlandske tidszone er ikke slut. Forslag til ændring af tidszonen er sendt til høring igen.
Foto: Jesper Hansen
Hvad er klokken?
Hvad tiden angår, er det en debat som alle kan relatere til. Også i høj grad i Inatsisartuts bygning. Siden Grønlands tidszone blev ændret fra UTC -3 til UTC -2 så tidsforskellen mellem Grønland og Danmark bliver tre timer i stedet for fire timer, har der fra tid til anden været klager og utilfredshed blandt borgere og på politisk plan.
Naleraq vil til efteråret fremsætte et forslag om at ændre Grønlands tidszone tilbage til UTC-3. Det betyder, at klokketiden rykkes 1 time tilbage. På det tidspunkt af dagen, hvor klokken nu er 12.00, bliver klokken således 11.00. Derfor er der udsendt en høring om emnet, hvor bemærkninger til forslaget kan sendes frem til 4. august.
En del af diskussionen har gået på, hvornår solen står højest på dagen. Det har forslagsstilleren også en løsning på:
- For så vidt angår områderne Qaanaaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit foreslås det, at tidszoner for disse områder skal fastsættes ved bekendtgørelse, efter høring af lokalbefolkningerne, lyder det endvidere.
Hvornår står solen højest
Begrundelsen til, at borgere i Qaanaaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit også skal høres i forbindelse med en eventuel ændring af deres tidszone er ved bekendtgørelse, at Grønland er for stor til, at solen vil stå højest omkring middag, når landet følger samme tidszone.
Samtidig lægger Naleraq op til, at forslaget behandles og først træder i kraft et år senere. Dette for at sikre, at erhvervslivet og borgerne kan tilpasse sig det kommende ændringer i tilstrækkelig grad.
- Mange borgere har oplevet den nye tidszone som problematisk, og udenlandske undersøgelser indikerer, at et misforhold mellem klokketid og soltid kan have negative sundhedsmæssige konsekvenser.
- Samme problemer knytter sig til sommertidsordningen, som består i, at klokketiden stilles 1 time frem i perioden fra den sidste søndag i marts til den sidste søndag i oktober, lyder det i begrundelsen i høringen.