Statsministerens holdning er klar: Sammenhold, sammenhold og sammenhold

Til trods for, at Folketingssalen kort forinden havde været stuvende fuld af folketingsmedlemmer, sad der kun en lille håndfuld tilbage bestående af de tre nordatlantiske medlemmer af Folketinget; Aaja Chemnitz (Inuit Ataqatigiit), Sjúrður Skaale (Javnaðarflokkurin) og Anna Falkenberg (Sambandsflokkurin) samt de danske ordførere på området, da Folketinget tirsdag kom frem til dagsordenspunkt 42; Statsministerens redegørelse om rigsfællesskabet 2025 og den efterfølgende forespørgselsdebat. 

Aki-Matilda Høegh-Dam (Naleraq) var ikke til stede under redegørelsen og den efterfølgende debat, der blev simultantolket til grønlandsk. 

Grænsernes ukrænkelighed 

Statsministeren indledte redegørelsen med at sige, at Grønland og Kongeriget Danmark det seneste halve år havde været udsat for et uacceptabelt pres fra vores nærmeste allierede. 

– Krav om at overtage en del af Kongerigets territorium, trusler om annektering uden at kunne afvise brug af militær magt. Situationen har forståeligt nok skabt utryghed og bekymring ikke mindst i Grønland. Det kunne jeg mærke på egen krop, da jeg besøgte Nuuk i starten af april, sagde Mette Frederiksen og gentog, at hun havde stor beundring for det grønlandske folk, der havde udvist stor styrke og mod til at stå fast i en svær periode. 

– Ikke bare på hvad der er ret og rimeligt, at ingen andre end jer selv skal definere jeres fremtid, men også på de helt fundamentale værdier, grænsernes ukrænkelighed, demokrati og frihed. Og jeg vil også godt sige, at jeres mod er blevet bemærket over hele kloden. 

– Jeg er stolt af, at Grønland og Danmark har stået på denne her bro sammen med en fælles vilje til at finde vejen frem. Vi er rykket tættere sammen, men vi må også erkende, at vi er i en ny tid, der stiller krav til os hver især og til vores samarbejde i rigsfællesskabet.

Parate til øget samarbejde 

Mette Frederiksen gav udtryk for, at Danmark er klar på at skrue op for samarbejdet og investere mere i Grønland. 

– Vi er klar til at investere i det grønlandske samfund, styrke det økonomiske fundament, kritisk infrastruktur, erhvervsudvikling, og hvis Grønland ønsker at revidere selvstyreloven, er vi også parate til at se på det. Vi er i øvrigt også enige om, at vi skal arbejde videre med det vigtige arbejde i forhold til at få afdækket vores fælles historie og konsekvenserne heraf, lød det fra Mette Frederiksen. 

Tæt dialog 

Aaja Chemnitz var også på talerstolen, hvor hun blandt andet satte fokus på vigtigheden af en tæt koordinering mellem Naalakkersuisut og Regeringen. 

– Ledelsen af vores land sker først og fremmest hjemme i Grønland, men det bør også ske i tæt koordinering med Danmark. 

For Aaja Chemnitz er det afgørende, at der bliver sat gang i konkrete projekter i samarbejde med Danmark såsom investeringer i søkabel, energiforsyning, vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq og etablering af havne langs kysten.

 Investeringer, der vil komme både forsvaret og det grønlandske samfund til gavn. Udover investeringer i erhvervsudvikling, efterlyste Aaja Chemnitz også investeringer i mennesket.

– Vi er nødt til at investere i mere samarbejde på sundhedsområdet. Det bør ske ved at udvikle og nytænke sociale indsatser i en innovationsfond på socialområdet.

 Socialindsats og sundhed

 Konkret foreslog Aaja Chemnitz, at der sikres 100 millioner kroner til en styrket socialindsats og 140 millioner kroner hvert år på sundhedsområdet, hvilket svarer til de midler, som det grønlandske sundhedsvæsen i dag betaler til den danske stat for behandling af patienter i Region Hovedstaden samt på Skejby Sygehus. 

Det vil samtidig frigøre midler i Grønland, der passende kan bruges til at indkøbe scannere, der kan hjælpe sundhedspersonalet med at diagnosticere kræft tidligere og mere lokalt på kysten. 

– Vi ser i dag, at folk får en meget sen diagnose, og som jeg mange gange har sagt her fra talerstolen, så er dødeligheden af kræftpatienter i Grønland dobbelt så høj som i resten af Norden. Det synes jeg ikke vi kan være bekendt.

Aaja Chemnitz mener også, at socialindsatsen i De Grønlandske Huse i Danmark fremover skal betales af Danmark via Finansloven og ikke af Grønland, da de grønlandske borgere jo bor i Danmark og dermed principielt er danske statsborgere.