Kristinemut nåede at blive 70 år som udskænkningssted. Det begyndte helt nøjagtigt den 5. maj 1954, hvor Kristine Chemnitz købte en stor kaffekande, anbragte tre borde i sin stue og bekendtgjorde, at hun havde åbnet en kaffebar.Fotograf: Emil Helms
JesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
En æra i Nuuks natteliv
er slut. Den sidste dans er danset, og den sidste bajer er drukket på byens første
værtshus – legendariske Kristinemut. I slutningen af september trak stedets
forpagter Kristian Balslev stikket og afleverede nøglerne til bygningens ejere
Krissie og Michael Winberg.
Det er endnu uvist, hvad
der kommer til at ske i lokalerne fremover.
En æra i Nuuks natteliv
er slut. Den sidste dans er danset, og den sidste bajer er drukket på byens første
værtshus – legendariske Kristinemut. I slutningen af september trak stedets
forpagter Kristian Balslev stikket og afleverede nøglerne til bygningens ejere
Krissie og Michael Winberg.
Annonce
Det er endnu uvist, hvad
der kommer til at ske i lokalerne fremover.
- Nu skal vi lige have
gennemgået det hele og ryddet op – og så skal vi selvfølgelig finde ud af, hvad
vi vil bruge lokalerne til, siger Krissie Winberg til Sermitsiaq. Hun driver i
forvejen den populære Cafe Esmeralda i bygningen i Nuuks bymidte.
70 års
historie
Kristinemut nåede at
blive 70 år som udskænkningssted. Det begyndte helt nøjagtigt den 5. maj 1954,
hvor Kristine Chemnitz købte en stor kaffekande, anbragte tre borde i sin stue
og bekendtgjorde, at hun havde åbnet en kaffebar.
Historien fortæller, at
Kristine ved en fejl fik en sending øl leveret fra Danmark, så hun spurgte den
daværende landshøvding, hvad hun skulle gøre. ”Gå hjem og sælg pilsnerne,” lød
svaret – og dermed var Grønlands første alkoholbevilling givet.
I 1962 overdrog Kristine
Chemnitz forretningen til sin datter Else med kaldenavnet Tulle og hendes mand
Morten. Tulle og Morten drev Kristinemut frem til efteråret 1994, hvor stedet
blev overtaget af Helge Tang og Carl Juhl.
Kristinemut var i mange
år et regulært værtshus, men det ændrede sig 80’erne, hvor Kristinemut både var
spisested og værtshus. Mellem 18 og 21 var der fine hvide duge på bordene – og
både Nuuks befolkning og gæster udefra fik sig et godt og solidt måltid, der
som regel blev afsluttet med en grønlandsk kaffe – inden der kom bajere på
bordet.
Mutten er en
myte
Kristinemut
var kendt langt ud over Grønlands grænser. Det skyldtes ikke mindst sangeren
Poul Dissing, der på pladen Kalaallit Nunaat fra 1997 sang sin
Krakkemut-mat-blues om at være ”mutters alene på Mutten”. Inspirationen til
sangen og en stribe andre sange om Grønland fik han under et ophold i Nuuk i
1973. Egentlig skulle turen være på tre uger, men endte med fire uger, fordi
vejret gjorde flyvning med de daværende S-61 helikoptere umulig.
Da AG’s tidligere
redaktør Philip Lauritzen i 1994 udgav sin Grønlandsguide viede han et helt
afsnit til Kristinemut. Han skrev blandt andet:
”Mutten er en myte. I
Nuuk. I Grønland. I Danmark”.
Nu er det slut. Kristinemut
har både været elsket og hadet. Stemningen var især tidligere altid høj, men
med stemningen og alkoholen fulgte også støj, larm og slagsmål uden for. Det
helt store spørgsmål er, hvordan Nuuk ville have set ud, hvis ikke Kristine
Chemnitz ved en fejl fik et læs øl leveret.
Det spørgsmål får vi
aldrig svar på. Nu er Mutten lukket. Festen forbi.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.