Naalakkersuisuts finanslovsforslag for 2026 er ét langt
sparekatalog – og dog.
Over en bred kam bliver den årlige pris- og lønregulering, som for 2026 er
beregnet til 2,34 procent, annulleret, men der er 1 ½ undtagelser.
Sundhedsvæsenets pressede bevillinger forhøjes med den halve pris- og
lønregulering på 1,17 procent, og formandskabet for Inatsisartuts bevillinger
forhøjes med den fulde stigning på 2,34 procent.
Naalakkersuisuts finanslovsforslag for 2026 er ét langt
sparekatalog – og dog.
Over en bred kam bliver den årlige pris- og lønregulering, som for 2026 er
beregnet til 2,34 procent, annulleret, men der er 1 ½ undtagelser.
Sundhedsvæsenets pressede bevillinger forhøjes med den halve pris- og
lønregulering på 1,17 procent, og formandskabet for Inatsisartuts bevillinger
forhøjes med den fulde stigning på 2,34 procent.
Finans- og Skatteudvalget i Inatsisartut har været samlet til sit årlige
budgetseminar, hvor næste års finanslovsforslag blev kulegravet. Et flertal i
udvalget, bestående af de fire koalitionspartier Demokraatit, Inuit
Ataqatigiit, Siumut og Atassut, udsendte efterfølgende en pressemeddelelse,
hvor de ikke blot efterlyste besparelser, men også nye indtægter til
landskassen.
Til sidste i pressemeddelelsen kommer udvalgets flertal med en stille undren:
»En af de ting, som udvalgsflertallet har bemærket, er, at formandskabet for
Inatsisartut som den eneste har ønsket en fuld løn- og prisregulering i en tid,
hvor der skal ske en markant besparelse«.
Udvalgsformanden Erik Jensen, Siumut, siger til Sermitsiaq, at dette afsnit ikke
skal ses som en kritik af formandskabet som sådant, men blot skal opfattes som
en konstatering.
– Vi synes, at der er tale om en undtagelse, som vi skal gøre opmærksom på. Det
er ingen hemmelighed, for det står højt og tydeligt i finanslovsforslaget, at
formandskabet for Inatsisartut som den eneste ønsker den fulde løn- og
prisregulering, siger Erik Jensen.
Et fortolkningsspørgsmål
Men den stille undren over formandskabets krav på særbehandling i en sparetid
falder ikke i god jord hos Inatsisartuts formand Kim Kielsen, ligeledes Siumut.
Demokrati koster
Inatsisartuts
formandskab er sat på finanslovsforslaget for 2026 med 108 millioner kroner.
(millioner kroner)
Inatsisartuts bureau 33,6
Politisk arbejde 15,0
Inatsisartut 37,1
Vestnordisk Råd 0,6
Indkvartering 6,1
Ombudsmanden 12,8
Vedligehold bygninger 0,2
Ekstern revision 2,5
I alt 108,3
(Kilde: Naalakkersuisuts finanslovsforslag)
I et skarpt brev til Finans- og Skatteudvalget skriver Kim Kielsen:
»Pressemeddelelsen indeholder, hvad der for offentligheden må fremstå som en
kritik af formandskabets forslag til budget for Inatsisartuts bevillinger«.
Kim Kielsen fortolker således, hvordan andre måtte forstå den stille undren
hos flertallet i Finans- og Skatteudvalget. Men opfattelse eller ej. Kim
Kielsen skriver med henvisning til forretningsordenen for Inatsisartut, at det
ligger udenfor Finans- og Skatteudvalgets kompetence at kommentere
formandskabets forslag til næste års budget.
– Denne kompetence ligger alene hos Udvalget for forretningsorden, understreger
Kim Kielsen.
Udvalget for forretningsordenen er identisk med formandskabet for Inatsisartut:
Kim Kielsen, Siumut, Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit, Mette Arqe-Hammeken,
Naleraq, Per Berthelsen, Demokraatit, og Aqqalu C. Jerimiassen, Atassut.
Og så kommer Kim Kielsen med et godt råd.
»Jeg skal opfordre udvalget til at være opmærksom på denne
kompetencefordeling mellem Udvalget for forretningsordenen og Finans- og
Skatteudvalget, så udvalget ikke igen bringer sig i en situation, som indebærer
en overskridelse af udvalgets beføjelser«.
Samtidig understreger Kim Kielsen, at det anses som en »uskreven regel« i Inatsisartuts
arbejde, at et udvalg ikke udtrykker kritik af et andet udvalg.
Så er det sagt
Sermitsiaq har bedt udvalgsformanden Erik Jensen om en uddybende kommentar til
denne regulære skideballe fra formanden, men Erik Jensen henviser til et
interview med netavisen Sermitsiaq.AG:
»Selvfølgelig er det vores formandskab, der er kommet med det ønske. Det
skal vi respektere. Men vi synes, det er uhensigtsmæssigt, når alle andre
bliver bedt om at spare. Naalakkersuisuts konti skal spare, og selv kommunerne
får 0-regulering, og så har vi et formandskab, der får en fuld pris- og
lønregulering. Det synes vi ikke er helt hensigtsmæssigt. Derfor er vi nødt til
at gøre opmærksom på det«.
– Og så er der vist sagt, hvad der skal siges i denne sag, siger Erik Jensen
til Sermitsiaq i dag.
Men Naleraqs formand Pele Broberg tilføjer gerne et par ord.
– Som det eneste oppositionsparti finder vi det bemærkelsesværdigt, at
koalitionens medlemmer skændes internt for åben skærm, men Naleraq vælger at
holde sig udenfor dette hundeslagsmål, siger Pele Broberg til Sermitsiaq.
– Men synes du, at formandskabets krav om fuld pris- og lønregulering er
rimelig i en tid, hvor alle andre, også sundhedsvæsenet, skal spare?
– I modsætning til koalitionens medlemmer ved Naleraq, at Finans- og
Skatteudvalget ikke må kommentere formandskabets beslutninger, og derfor er vi
heller ikke medunderskriver af pressemeddelelsen, siger Pele Broberg.
Huslejen stiger
Finanslovsforslaget for 2026 afsætter 108 millioner kroner til formandskabet
for Inatsisartut.
Blandt andet er udgifterne til indkvartering af de udenbys politikere under
samlingerne steget fra 4,4 millioner kroner i 2025 til 6,1 millioner kroner i
2026.
Tidligere har de udenbys medlemmer boet i indkvartering eller på hotel, men i
2022 begyndte Selvstyrets eget ejendomsselskab Illuut A/S at opføre
indkvarteringsblokke med til sammen 25 boliger på Norlernut i Nuuk. De første
12 boliger stod færdig i oktober 2024; de sidste 13 boliger i juni 2025.
Byggeriet koster 90 millioner kroner, og Illuut A/S og Bureauet for
Inatsisartut har indgået en langtidsleje.
Efter valget 11. marts er 16 af Inatsisartuts 31 medlemmer bosat udenfor Nuuk.