Skal politikerne sætte flere grænser for sig selv?
Uhensigtsmæssig politik medfører uønskede konsekvenser, understreger Økonomisk Råd i sin halvårsrapport. Nogle strammere rammer for økonomiske beslutninger kunne være et meningsfuldt redskab for fremtiden, mener rådsformand Torben M. Andersen.
Torben M. Andersen er økonom, professor ved Aarhus Universitet og formand for Økonomisk Råd i Grønland.
Foto: Oscar Scott Carl
Økonomisk Råds halvårsrapport ankommer som inspiration til Naalakkersuisuts og Inatsisartuts finanslovsforhandlinger. Men måske vil de ikke være så begejstrede for indholdet.
I hvert fald fremgår det af rapporten, at grønlandsk politik har forsømt at opbygge de vigtige økonomiske stødpuder. Det begrænser mulighederne i den aktuelle situation, hvor den grønlandske økonomi er påvirket af blandt andet fald i fiskeriet.
KONKLUSIONER FRA ØKONOMISK
RÅDS HALVRÅSRAPPORT
Konjunktursituationen
• Økonomien vokser fortsat men langsommere end tidligere år.
• Arbejdsmarkedet viser tegn på opbremsning, men fortsat mangel på kvalificeret arbejdskraft.
• Det vigtige rejefiskeri er under pres med faldende fangstmængder og vigende priser. Andre dele af fiskeriet klarer sig bedre, især fiskeriet efter torsk.
• De store infrastrukturprojekter er ved at blive færdiggjort, men investeringsbehovet er stort og bygge- og anlægsaktiviteten forbliver høj.
• Inflationen aftager og kan blive omkring 2 pct. i 2026, omtrent svarende til prisstigningerne i udlandet.
Økonomisk politik
• Landskassen er sat under betydeligt pres på grund af store underskud i både 2024 og 2025.
• En lempelig finanspolitik i de gode år sætter store begrænsninger for den økonomisk politik i den aktuelle situation.
• Reformdagsordenen er stor – den demografiske udvikling forstærker behovet for reformer som styrker arbejdsudbuddet og løfter uddannelsesniveauet.
• Udenlandske investeringer er afgørende for udviklingen i mineindustrien – det samfundsøkonomiske afkast afhænger af ressourcerenten, muligheder for lokal beskæftigelse og inddragelse af lokale underleverandører.
– Det betyder konkret, at der skulle være lagt penge til side i de gode år, hvor der kom mere i kassen. I stedet fik udgifterne lov til at stige, og det gør så, at der kommer et behov for mere drastiske besparelser, nu hvor situationen har ændret sig, uddyber rådets formand, Torben M. Andersen.
Grønland har en budgetlov, som sætter grænser for, hvor mange penge politikerne har lov at dele ud.
Det finanslovsforslag, som nu er fremlagt, lever lige præcis op til budgetloven, fordi man budgetterer med et overskud i 2029, så pengene passer over en fireårig periode. Så længe forudsætningerne for regnestykket holder.
– De beregninger afhænger dog af nogle ting, der ligger flere år fremme og er behæftet med stor usikkerhed. Det er en sårbar situation, hvis der kommer yderligere dårligere nyheder, for eksempel hvis selvstyreejede virksomheder klarer sig skidt, siger Torben M. Andersen.
Krav om overskud
Økonomisk Råd foreslår i sin redegørelse, at politikerne indfører strammere overordnede begrænsninger for deres dispositioner. Det kan ske i form af såkaldte saldomål. Torben M. Andersen uddyber:
– Det handler om at undgå at være konjunkturmedløbende. Lige nu kræver reglerne kun at undgå underskud. Vi kunne i stedet kræve et overskud af en bestemt størrelse. Det kunne være et mindre overskud i dårlige tider og til gengæld et større overskud, når konjunkturen er god.
Økonomisk Råd har flere gange tidligere understreget, at den demografiske udfordring medfører et behov for økonomiske reformer inden for blandt andet arbejdsmarked, uddannelse og erhvervsliv. Et saldomål giver god mening også i det lys, mener rådsformanden.
– Vi ved jo, at der er et holdbarhedsproblem, især på grund af aldringen i befolkningen, hvor udgifterne løber fra indtægterne. Her kunne man så sætte saldomålet, sådan at man allerede nu kan spare op til de regninger, vi ser foran os. Den her udfordring med demografien, der ændrer sig, er ikke bare et problem om mange år. Det er her nu, siger Torben M. Andersen.
