Siumut taler imod nye aldersgrænser i våbenlov

Justus Hansen var tydeligt berørt, da han onsdag gik på talerstolen som Demokraatits ordfører i diskussionen om våbenlov.

Siden 2010 har han arbejdet for en lovændring på området, og arbejdet med det aktuelle forslag går tilbage til 2017. 

– Det glæder mig nu, at vi nu efter mange års ventetid skal behandle et forslag, der indeholder de centrale elementer, som jeg dengang fremhævede, sagde han. 

Det aktuelle forslag handler især om aldersgrænser. Hvis det bliver til virkelighed, skal man fremover være 15 år gammel for at eje og anvende skydevåben. Der vil dog være mulighed for, at børn fra 12 år bruger våben på fangst i selskab med en ansvarlig voksen.

Et andet vigtigt element er, at skydevåben skal opbevares mere forsvarligt, sådan at våben og ammunition ligger hver for sig og er sværere tilgængeligt for børn og udenforstående.

Siumut er skeptisk

Flere politikere understregede, at loven ikke må gå urimeligt ud over fangererhvervet og traditionen. Siumut ser gerne nye regler for opbevaring, men ønsker ikke at tilslutte sig den del af forslaget, som omhandler aldersgrænser, lød det i Anders Olsens ordførertale. 

– I Siumut mener vi, at man må tage højde for, at vi i generationer har haft en jagt- og fangerkultur, hvor våben spiller en central rolle. Jagt og fangst er en integreret del af vores kultur. At ville begrænse fangerkulturen ved at udelukke børn og unge fra at lære at håndtere våben ser vi derfor hverken som hensigtsmæssigt eller acceptabelt.

Dermed er der lagt op til uenighed også blandt koaltionspartierne, når forslaget nu går videre til udvalgsbehandling. Efter planen skal forslaget i salen igen 4. november. 

Der er formelt tale om et beslutningsforslag, hvor Inatsisartut forholder sig til en kommende våbenlov. Våben i Grønland er ikke et hjemtaget område, og lovgivning hører dermed under staten. Efter Inatsisartut har gjort sin mening op, skal en eventuel lovændring derfor fremsættes og vedtages i Folketinget.