Justus Hansen var tydeligt berørt, da han onsdag gik på talerstolen som Demokraatits ordfører i diskussionen om våbenlov.
Siden 2010 har han arbejdet for en lovændring på området, og arbejdet med det aktuelle forslag går tilbage til 2017.
Justus Hansen var tydeligt berørt, da han onsdag gik på talerstolen som Demokraatits ordfører i diskussionen om våbenlov.
Aldersgrænser og opbevaringskrav
Alderskrav og ledsagerordning
Med forslagets foreslås indførsel af en aldersgrænse på 15 år for, hvornår man i Grønland må indføre, fremstille, erhverve, besidde, bære eller anvende skydevåben m.v. og ammunition til skydevåben. I fangst- og jagtlovgivningen er det fortsat muligt for børn mellem 12-15 år at få tildelt en fritidslicens på ikke-kvoterede arter.
Dertil er der indført en ledsagerordning så børn mellem 12-15 år har mulighed for at foretage fangst på kvoterede arter, hvis den pågældende er ledsaget af en myndig person. For at sikre, at børn ned til 12-årsalderen har mulighed for at deltage i disse aktiviteter foreslås en lignende ledsagerordning i våbenloven.
Opbevaring af våben og genstande
I den gældende våbenlov for Grønland er der ikke fastsat generelle regler om opbevaring af hverken skydevåben, dele af dette eller ammunition. Med forslaget indføres et krav om at våben og genstande relateret hertil, samt ammunition, skal opbevares forsvarligt og på et sted, der ikke er tilgængelig for uvedkommende.
Dette indebærer, at våbenet ikke frit må kunne borttages og anvendes uden ejerens/ejernes medvirken. Forslaget indebærer desuden, at alle typer af våben, eller dele af dette skal opbevares adskilt fra ammunition, f.eks. ved, at ammunitionen opbevares i en skuffe eller et aflukke adskilt fra skydevåbnet.
Det vil ikke være afgørende, hvordan våbnet gøres utilgængeligt og der vil således ikke blive fastsat krav om særlige typer af godkendte våbenskabe. Det afgørende er, at våbenet ikke er let tilgængeligt for uvedkommende.
Fakta: Naalakkersuisut
Siden 2010 har han arbejdet for en lovændring på området, og arbejdet med det aktuelle forslag går tilbage til 2017.
– Det glæder mig nu, at vi nu efter mange års ventetid skal behandle et forslag, der indeholder de centrale elementer, som jeg dengang fremhævede, sagde han.
Det aktuelle forslag handler især om aldersgrænser. Hvis det bliver til virkelighed, skal man fremover være 15 år gammel for at eje og anvende skydevåben. Der vil dog være mulighed for, at børn fra 12 år bruger våben på fangst i selskab med en ansvarlig voksen.
Et andet vigtigt element er, at skydevåben skal opbevares mere forsvarligt, sådan at våben og ammunition ligger hver for sig og er sværere tilgængeligt for børn og udenforstående.
Siumut er skeptisk
Flere politikere understregede, at loven ikke må gå urimeligt ud over fangererhvervet og traditionen. Siumut ser gerne nye regler for opbevaring, men ønsker ikke at tilslutte sig den del af forslaget, som omhandler aldersgrænser, lød det i Anders Olsens ordførertale.
– I Siumut mener vi, at man må tage højde for, at vi i generationer har haft en jagt- og fangerkultur, hvor våben spiller en central rolle. Jagt og fangst er en integreret del af vores kultur. At ville begrænse fangerkulturen ved at udelukke børn og unge fra at lære at håndtere våben ser vi derfor hverken som hensigtsmæssigt eller acceptabelt.
Dermed er der lagt op til uenighed også blandt koaltionspartierne, når forslaget nu går videre til udvalgsbehandling. Efter planen skal forslaget i salen igen 4. november.
Der er formelt tale om et beslutningsforslag, hvor Inatsisartut forholder sig til en kommende våbenlov. Våben i Grønland er ikke et hjemtaget område, og lovgivning hører dermed under staten. Efter Inatsisartut har gjort sin mening op, skal en eventuel lovændring derfor fremsættes og vedtages i Folketinget.
