Sermersooq slår til, hvor Selvstyret tøver

Et faldefærdigt skur på Talittarpimmut i Tasiilaq er muligvis løsningen på en langvarig konflikt mellem rigsfællesskabets broderlande Grønland og Færøerne.

 Kommuneqarfik Sermersooq efterlyser i disse uger på sin hjemmeside den ukendte ejer af en rødmalet bygning, som har været brugt til opbevaring af hundefoder, men som har stået tom i årevis. 

Efter fristens udløb 31. august træffer kommunen en afgørelse om renovering eller nedrivning, og alt efter resultatet af efterlysningen bliver det med eller uden en ejers medvirken. 

Kommunen baserer sin efterlysning på Inatsisartut-loven om byggeri fra 2010, som pålægger ejeren at holde en bygning i forsvarlig og sømmelig stand; uanset hvornår bebyggelsen er opført. 

Med mellemrum efterlyser Sermersooq også ejere af efterladte containere, herreløse joller og biler uden nummerplader. Det sker med henvisning til Inatsisartut-loven om beskyttelse af miljøet fra 2011, hvor kommunen kan bortskaffe herreløse genstande som affald, når de har været fremlyst i minimum tre måneder.

– Vi arbejder til stadighed med sanering af forladte huse og bygninger i forfald, siger direktør Søren Sohn Krog Pedersen fra Forvaltning for anlæg og miljø til Sermitsiaq.

 Kommunens budget afsætter i forskellige puljer de nødvendige midler til sanering, som har tre formål. 1) At bygningen er i så dårlig stand at den kan være til fare. 2) At byer og bygder forskønnelse. 3) At give plads til nyt byggeri. 

Arbejdet med sanering af forladte huse og bygninger er ofte udfordret af, at det kan være vanskeligt at finde frem til ejerne af de saneringsmodne huse og bygninger, og kommunen finder lovhjemmel til en afklaring i den eksisterende lovgivning. 

Sporet ender blindt 

Efterlysningen af ejerne til det faldefærdige skur i Tasiilaq og de herreløse joller i Nuuk minder i høj grad om den situation, som fiskeristationen Nordafar er havnet i.

 Det var på rigsmødet i april 2016, som blev holdt i rubinminen ved Qeqertarsuatsiaat, at den færøske lagmand Aksel V. Johannesen lovede at rydde op i Nordafar 50 kilometer syd for Nuuk. 

– De efterladte bygninger ligger som en skamplet for os færinger, fordi vi ikke har ryddet op efter os, sagde Aksel V. Johannesen. 

En aftale om oprydning blev underskrevet af den færøske lagmand og Naalakkersuisuts formand Kim Kielsen 28. april 2016, men aftalen er aldrig blevet effektueret på grund af usikkerhed om ejerskabet til bygninger og anlæg i Nordafar.

 Forhistorien kort: Det færøske selskab Nordafar A/S gik konkurs i 1989, og bygninger, anlæg og inventar blev 19. oktober 1990 solgt på en tvangsauktion i Grønlands Landsret for 1 ½ millioner kroner. Den nye ejer var Handelsselskabet Færingehavn Aps med hjemsted i Nuuk, som imidlertid trådte i frivillig likvidation 19. juli 1994. 

Derefter ender sporet blindt. Departementet for natur og miljø lovede på et møde i Tórshavn 29. november 2016 at afklare ejerforholdet. Advokatfirmaet Paulsen/Keldsen blev i februar 2017 hyret til at kulegrave den spegede sag, men kunne heller ikke fastslå navnet på Nordafars nuværende ejere. Advokatfirmaet anbefaler i stedet, at Selvstyret fremlyser bygninger og anlæg i Nordafar på det samme lovgrundlag, som Kommuneqarfik Sermersooq anvender i sine efterlysninger. Det er aldrig sket.

 Administrativ tavshed i seks år 

Sermitsiaq har med jævne mellemrum i de tre seneste år sprugt Departementet for natur og miljø, hvorfor det ikke har fulgt advokatfirmaets anbefaling om en efterlysning af Nordafars reelle ejer. Svaret har hver gang været, at departementet i stedet afventer Færøernes reaktion på et brev fra 30. januar 2019, som kræver en miljøundersøgelse af eventuel forurening af bygninger, jord og vand i Nordafar. 

Til gengæld siger direktør i Lagmandens kontor Pól Rosenmeyer Wolles til Sermitsiaq, at sagen netop er særlig kompleks, fordi bygningerne i dag er privat ejendom, ikke det færøske landsstyres ejendom: 

– Landsstyret på Færøerne har ikke hjemmel til at udføre en oprydning på privat ejendom i et andet land. 

Den grønlandske kobling mellem jagten på ejeren og den krævede miljøscreening virker umiddelbart ikke indlysende, men resultatet er derimod klokkeklart: På det administrative plan har der ikke været kontakt mellem Nuuk og Tórshavn om Nordafar siden 2019. 

Politisk tavshed i seks år 

Og heller ikke på det politiske plan har der været kontakt mellem de nordligste dele af rigsfællesskabet i seks år. Naalakkersuisuts daværende formand Kim Kielsen, som indgik aftalen med lagmand Aksel V. Johannesen i 2016, drøftede oprydningen med den nye lagmand Bárður á Steig Nielsen i 2019. Siden dette møde har der ikke været kommunikation om Nordafar mellem Formandens Departement i Nuuk og Lagmandens kontor i Tórshavn. 

Sermitsiaq spurgte sidste år Naalakkersuisuts formand Múte B. Egede, hvorfor han på sine fire rigsmøder 2021-25 ikke havde rejst sagen overfor den færøske lagmand. Vi fik aldrig et svar. 

Sermitsiaq spurgte Naalakkersuisuts nuværende formand Jens-Frederik Nielsen efter rigsmødet på Færøerne i juni, hvorfor han ikke rejste sagen overfor selvsamme Aksel V. Johannesen, som afgav løftet om oprydning i 2016, og som i dag atter er lagmand på Færøerne. Vi fik trods rykker aldrig et svar. 

En ugentlig afgang 

Og imens forfalder Nordafar til Kommuneqarfik Sermersooqs og de lokale turistaktørers store fortrydelse, fordi de ser store perspektiver i en sikring af Nordafar som et turistmål. 

Greenland Cruises Aps arrangerer i højsæsonen mindst en ugentlig afgang fra Nuuk til Nordafar. 

– Der er mange fra Grønland, Færøerne, Danmark og Norge, som ønsker at besøge stedet, fordi de har en personlig historie eller har hørt om Nordafar, siger direktør Ivik Knudsen-Ostermann til Sermitsiaq. 

Turisterne bliver sat i land i et par timer, men bliver advaret mod at færdes de mest forfaldne steder. 

– Hvis Nordafar bliver fuldstændig ryddet, vil vi ikke have flere ture. Jeg tror til gengæld på en øget interesse, hvis glasskår og ruste søm bliver fjernet, mens bygninger og anlæg bliver stående. Turisterne vil under forsvarlige forhold få en fornemmelse af stedets mangeårige historie, siger Ivik Knudsen-Ostermann. 

En tur fra Nuuk til Nordafar, som varer fem timer inklusiv landgang, koster 1.500 kroner.