Ålandsøerne har selvstyre – som Grønland.
Men modsat
Grønland siger både politikere og befolkning: Selvstændighed – nej tak!
De 6757 øer, holme og skær, som ligger i ubrudt kæde mellem
Finland og Sverige, har selvstyre med nogenlunde de samme beføjelser og
begrænsninger som Grønland. Ålands selvstyre er mere end 100 år gammelt, men
ligner det grønlandske. Og grønlandske politikere er gennem tiden blevet
inspireret af Åland.
De godt 30.000 ålændinge har selv ansvar for de fleste
områder: undervisning, sundhed, miljø, kommunalforvaltning, erhverv. Men
Finland bestemmer over udenrigspolitik og domstole. Og Finland opkræver skat,
som bagefter føres tilbage til Åland.
Ålandsøerne er nemlig en del af Finland, selvom sproget på
øerne er svensk. Og der er mange bånd til Sverige. Faktisk minder øerne på
mange måder om Sverige. Åland har engang tilhørt Sverige.
Selvom Grønland og Åland har selvstyre til fælles, er det
vanskeligt at forestille sig to lande, der er så forskellige. Jo, havet spiller
begge steder en kæmpe stor rolle. Intet sted på de mange, mange øer er man
langt fra vand. Præcis som i Grønland.
Så er der et andet – morsomt og overraskende - bånd til
Grønland, som man opdager, når man besøger Ålands parlament. Mere om det
senere.
Toldfri sprut
Der sejler et væld af færger til Åland fra både Sverige og
Finland. Broer og små færger forbinder de 60 beboede øer i det vidtstrakte
skærgårdsrige.
Straks man går ombord på færgen fra svenske Grislehamn til
Eckerö, opdager man, hvorfor det myldrer med folk. Rutineret er mange af de
rejsende bevæbnet med fikse sækkevogne. Straks de kommer ombord myldrer de til
de mange toldfrie butikker. I Sverige køber man spiritus og vin i
Systembolaget. Men ombord på færgen kan alle boltre sig. Gamle som unge triller
glade rundt med store kasser med vin, øl og spiritus.
- Vi skal snart have fødselsdag, som en pensionist
forklarer, da jeg spærrer øjnene op over hans tungtlastede sækkevogn.
Der mangler ikke noget: hvidvin, champagne, Aperol Spritz.
Når det toldfrie kæmpelager er indkøbt, går turen til cafeteriets fadøl og
køttbullar. Eller de tørstige frekventerer en af de øvrige fire
serveringsfristelser ombord.
De mange færger med toldfrie varer er vigtige arbejdspladser
for ålændingene, som i århundreder har været et sejlende folk på de syv have og
stadig er det.
Åland er som Finland medlem af EU. Men har fået en
særaftale, så øerne kan opretholde det lukrative toldfrie salg.
Ellers lever ålændinge af turisme, landbrug, skovbrug,
servicefag, fiskeopdræt og lidt fiskeri.
Arbejdsløshed er næsten ikke-eksisterende.
Russere tæver ålændinge
Som i Nuuk bor en tredjedel af befolkningen i hovedstaden
Mariehamn. Det er en hyggelig lilleputhovedstad med 12.000 indbyggere. Den ser
meget svensk ud med træhuse, små cafeer, butikker og et byliv påvirket af mange
sommerturister. Der er parker, legepladser, kun lidt trafik. Alt foregår i et
sindigt tempo.
For enden af Storagatan, byens hovedstrøg med grønne alleer,
dukker en funklende, hvid bygning i marmor op. Det er Självstyrelsegården, som
den kaldes. Her ligger parlamentet, Lagtinget, og her holder
Landskapsregeringen til, svarende til Naalakkersuisut.
Både regering, parlament og administration er mere eller
mindre samlet under samme tag.
Vi vil ikke være svenskere. Vi vil
ikke være finner. Vi er ålændinge
I en anden bygning skråt overfor, holder den finske
landshøvding til. Han bærer samme navn som i tidligere tider den danske
rigsombudsmand.
Jeg går hen til hovedindgangen. Her ser totalt sommerlukket
ud. Men en venlig vagt lukker mig ind, og fortæller, at Lagtingets 30 medlemmer
er på ferie. Men jeg er velkommen til at besøge biblioteket.
Efterhånden får vi etableret et hyggeligt bånd og en tillid,
som man næsten altid finder i små samfund. Jo, han vil da gerne åbne døren til
de hellige haller. Vi vandrer op ad den flotte marmortrappe og når til etagen
med Ålands parlament. En farvestrålende ”tegneserie” fortæller Ålands historie
fra vikingetiden og frem til i dag. Der er drabelige vikinger i kamp,
imponerende skibe, landmænd, som dyrker korn. På et af de flotte malerier ser
man russiske soldater tæve ålændinge og brænde huse af.
Kamp om Åland
De 6757 øer mellem Sverige og Finland ligger centralt ved
indgangen til Østersøen og op mod Den Botniske Bugt. Øerne tilhørte i mange år
Sverige. Men i 1809 blev Sverige efter en tabt krig, tvunget til at afstå
Finland og Åland til Rusland. Efter den russiske revolution i 1917 bad
ålændingene om igen at komme ind under Sverige. Men også Finland gjorde krav på
øerne. I stedet for at begynde at slås efter mange blodige år valgte de to
lande at lade Folkeforbundet – forløberen for FN – afgøre striden.
Folkeforbundet besluttede, at Åland skulle høre til Finland,
men med svensk som sprog. Og Åland skulle være en demilitariseret, neutral zone
uden militær. Og sådan er det stadig – selvom Sankt Petersborg kun ligger 500
km væk. I 1921 indførte Finland selvstyre på øerne. Selvstyreordningen er siden
blevet revideret to gange, så Åland har fået stadig større selvbestemmelse.
Isbjørn med brøl
Vagten åbner døren til lagtingets sal, hvor siddepladserne
er opbygget i mørkt træ som den beskedne talerstol. Træ er der nok af her på
skærgårdsøerne. Mere end halvdelen af arealet er skovdækket. Uden for indgangen
til parlamentet, får jeg øje på en overraskelse: et kæmpestort isbjørneskind.
Da jeg går hen hen for nøjere at studere skindet, lyder et mægtigt bjørnebrøl.
Jeg farer sammen, og min omviser slår en høj latter op.
- Vi har mange børn, som får rundvisning her. Og så ville vi
lave lidt sjov. Forresten er bjørneskindet en gave fra Grønland i anledning af
50 års-jubilæet for selvstyret, fortæller han.
Skindet er lige blevet renset og hænger hvidt og vamset bag
en sikker glasrude.
På vej ned ad den flotte marmortrappe, spørger jeg omviseren
om ålændingene ønsker selvstændighed.
- Det er slet ikke et emne, folk taler om. De fleste mener
nok, at vi er for få til at stå på egne ben, siger han.
Kvindelig regeringsleder i 18 år
Der er kun et pro-selvstændighedsparti, Ålands Framtid.
Partiet får normalt fem-10 procent af stemmerne. Men ved seneste valg kom
partiet under spærregrænsen på tre procent.
De to dominerende partier er midterpartiet Åländsk Center og
Liberalerne, som minder om Demokraatit. Begge partier ønsker en gradvis
udbygning af selvstyret, men ingen af dem er tilhænger af løsrivelse fra
Finland. De to partier danner regering.
Som noget enestående i verden består koalitionsregeringen af
flest kvinder. Fire af de syv ministre er kvinder. Traditionen tro er
regeringslederen også kvindelig. Sådan har det været de seneste 18 år. Katrin
Sjögren (Liberalerne) hedder den nuværende landsmoder.
16 kommuner
Jeg går ud på Mariehamns hovedgade igen, og der møder jeg
tre kvinder foran kirken. De laver lidt reklame for en orgelfestival. Vi kommer
i snak. Da jeg spørger dem, om de ikke hellere vil være en del af Sverige,
svarer en af dem:
- Vi vil ikke være svenskere. Vi vil ikke være finner. Vi er
ålændinge.
De andre kvinder nikker. De ser alle tre forbløffede ud, da
jeg spørger om, om de kunne tænke sig at løsrive sig fra Finland. De er
tilfredse med den nuværende ordning, siger de.
På hovedgaden ligger NIPÅ, Nordens Institut – svarende til
NAPA i Nuuk. Projektleder Therese Hjälmarstrand forklarer, at Åland har 16
kommuner.
- Folk er meget lokalpatriotiske. Selvom mange samfund er
meget små, under 100 indbyggere, så vil de ikke lægges sammen og blive større.
Ålændinge holder meget fast på svensk som modersmål. Mange
taler finsk, men ikke alle. Der er gymnasium og faglige uddannelser på Åland.
Især inden for søfart, som er uhyre vigtigt for øerne. Men der er intet
universitet. Vil man studere, må man til Finland. Der er nemlig velstand og
arbejde at få på de driftige øer. Ifølge Therese Hjälmarstrand, er der også et
velfungerende sygehus og sundhedsvæsen til selv fjerne, små øer.
Frugthave
I de tusind øers land er masser af skov, skærgård og et
forbavsende veludviklet landbrug, for klimaet er mildt, trods den nordlige
beliggenhed. Overalt ser man kartoffelmarker.
Ålandsøerne er Finlands frugthave
med 750.000 æbletræer. Åland forsyner Finland med store mængder frugt og grønt.
Af Finlands forbrug af æbler står Åland for 77 procent. For pærer 98 procent,
blommer 80 procent og skalotteløg 90 procent.
Butikkerne i Åland bugner som
Brugseni i Nuuk. Der er en del finske varer, men ellers et udbud fra hele
verden. Øerne er næsten selvforsynende med mad. Ifølge en rapport fra Nordisk
Råd er Grønland 17 procent selvforsynende, Færøerne 22 procent og Åland hele 59
procent.
Som andre steder i den vestlige
verden, er også ålændinge blevet grå i toppen. Fødselstallet daler. Ikke alle
unge vender hjem efter studier. Men Åland formår alligevel at opretholde
befolkningstallet. Det stiger endda en smule – takket være indvandring fra især
Finland og Sverige.
Godt nok regner det meget på klippeøerne, men mange finder
sig godt til rette i det trygge lilleputsamfund langt ude i havet.
