Selskaberne har direkte indflydelse på landets økonomiske krise

Naalakkersuisut har måttet nedjustere forventningerne om udbyttebetaling med knap en halv milliard de kommende fire år.

LÆS OGSÅ: 

RG med sammenlignelig soliditet som i 2009

I Naalakkersuisuts finanslovsforslag for 2026 står der i bemærkningerne at de forventede indtægter fra udbytter er blevet nedjusteret væsentligt i forhold til forudsætningerne i finansloven for i år. 

I stedet for det oprindelige skøn på omkring 780 millioner kroner i perioden 2026-2029, forventes der nu samlet ca. 320 millioner kroner, svarende til en nedgang på 460 millioner kroner i perioden.

Den justerede forventning afspejler dels lavere indtjening i flere selskaber og dels et øget behov for konsolidering og investeringer, forklarer Naalakkersuisut desuden i bemærkningerne. 

Royal Greenland har svært ved at rette op på økonomien

LÆS OGSÅ: 

Chok-regnskab: Historisk underskud i Royal Greenland

Naalakkersuisut skriver videre at Royal Greenland eksempelvis har realiseret et underskud på 265 millioner kroner i 2024, og at selskaber som KNI og Tusass ikke forventes at udbetale udbytter eller kun reducerede udbytter i dele af perioden. Og det har direkte konsekvenser for Landskassens løbende finansiering.

LÆS OGSÅ:

Ja til Royal Greenland-millioner

- Du nævner flere gange at I har måttet nedjustere udbyttebetalinger fra de offentligt ejede selskaber, og du nævner specifikt Royal Greenland. Men Royal Greenland er jo i fiskeriloven placeret i en særstilling i forhold til andre og private selskaber. Er Royal Greenland ved at gentage hvad der skete i 2009, hvor selskabet fik økonomisk indsprøjtning på en halv milliard kroner? 

- Med de oplysninger vi sidder inde med, regner vi ikke med at Royal Greenland kan risikere at havne i samme situation som i 2009. Vi bliver også løbende orienteret fra Royal Greenland om selskabets genopretningsarbejde. Derigennem kan vi se at selskabets arbejde er begyndt at give positive resultater og at vi dermed kan regne med at selskabet vil blive i stand til at levere af sit overskud igen til sine ejere, nemlig det grønlandske samfund i løbet af overskuelig fremtid.

- Vi kan ikke fortsætte som i dag

Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Múte Bourup Egedes overordnede budskab i forbindelse med finanslovsforslaget for 2026 er at "vi ikke kan fortsætte som i dag".

Budskabet gælder også for de selvstyreejede selskaber, som af forskellige årsager ikke længere er i stand til at levere af overskuddet til hele landets kasse, nemlig landskassen.

Múte Bourup Egede skærper at alle selskaberne er skabt til verden for at betjene det grønlandske samfund, og at Naalakkersuisut derfor regner med at alle selskaberne skal have i rygmarven at levere til befolkningen.

LÆS OGSÅ:

– Jeg håber Chile kan tjene penge – ellers forlader vi Chile

- Vi må tænke nyt i dag gælder også for selskaberne. Selskaberne skal i det mindste vide at selskabernes økonomiske dispositioner påvirker det grønlandske samfund på godt og ondt, og at selskabernes midler er det grønlandske samfunds midler, og at selskaberne skal derfor huske at de risici de løber, også er på vegne af hele samfundet, siger Naalakkersuisoq for finanser.

Også her får Royal Greenland, som har mistet på investeringer i Chile, en særlig reminder fra Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Múte Bourup Egede (IA):

- Eksempelvis har Royal Greenland investeret udenfor Grønland og tabt mange penge på grund af de investeringer og det er blandt andet derfor, at selskabets økonomi i dag er så sårbar. Sådanne tilfælde er vi fra Naalakkersuisut meget opmærksomme på. Hvad samfundet ejer, skal også komme samfundet til gavn!